Et godt uddannelsesmiljø
Et af de vigtigste elementer i udviklingen af 3000-mandsstyrken
er, at enhederne får muligheder for at øve samarbejdet
med felthæren. Det blev afprøvet med gode resultater til
1. jydske brigades feltøvelse i Oksbøl i maj 2002.
3000-mandsstyrken var repræsenteret med to infanteridelinger
fra hjemmeværnsdistrikt Amager, som også leverede MP-folk
og en bevogtningsdeling fra det almindelige hjemmeværn, på
1. jydske brigades feltøvelse. Uddannelsesofficer i distriktet
premierløjtnant Torben Nygaard fortæller om infanteridelingernes
erfaringer fra øvelsen: "De fik et stort indblik i samarbejde
i større enheder, i og med der var delinger til højre
og venstre for dem. De var altså en brik i et større spil.
Den første nat havde de lidt problemer med angreb. Det var de
ikke uddannede i, og det kunne de godt mærke. Til gengæld
gik henholdende kamp rigtigt godt. Det havde de en positiv oplevelse
ud af. De var imponerede over den kompagnichef, som vores tre delinger
havde fået fra gardehusarregimentet. Det bliver vanskeligt at
uddanne frivillige hjemmeværnsfolk til den post, da det kræver
en del rutine".
 Det er hjemmeværnet, som opstiller 3000-mandsstyrken, men i en krisesituation er det en ressource, der skal anvendes af hæren, det er af afgørende betydning, at man i hæren har indtryk af, hvad man kan forvente 3000-mandsenhederne
1/3 med militær erfaring
Torben Nygaard skyder på, at omkring en tredjedel af mandskabet
i de to infanteridelinger fra 3000-mandsstyrken har militær erfaring.
"Sammensætningen af de to delinger er meget spredt. Der er nogle,
som lige har været på grundskole, og nogle mere erfarne,
som har en værnepligtsuddannelse. Vi har blandt andet en delingsfører,
som har været sergent og næstkommanderende i en deling i
hæren. Man godt mærke forskel på den deling, hvor
de har en god delingsfører, som har noget erfaring, og den anden
deling. Det betyder en hel del". Hjemmeværnets deltagelse i feltøvelsen
vil i fremtiden bane vejen for andre 3000-mandsenheders medvirken i
brigadeøvelser.
To-parti øvelse
1. jydske brigades chef Oberst Finn Bertelsen fra var godt tilfreds
med samarbejdet med hjemmeværnet under feltøvelsen, som
omfattede 2600 mand fra brigaden med deltagelse af panserinfanteri,
panserbataljon, ingeniørkompagni, helikoptere og fly: "Det var
en positiv oplevelse at have hjemmeværnet med, fordi de var med
til at lave et godt miljø omkring vores store feltøvelse.
For vores feltsoldater virkede det meget realistisk og der var soldater
alle de steder, hvor der var brug for det. Vi havde opfattelsen, at
hjemmeværnsenhederne arbejder positivt med at uddanne sig og havde
gavn af at se, hvordan vi griber tingene an. De havde nogle relevante
opgaver set fra hjemmeværnets side. Den omfattende øvelse
gav dem et indtryk af, i hvilken ramme de skal arbejde. De kom ind i
det store spil med de rigtige afstande. Det er vanskeligt for hjemmeværnet
at lave øvelser, hvor alle de ting er på plads". Det var
en "to-parti" øvelse, hvor hjemmeværnsenhederne både
fik lejlighed til at agere egne styrker og fjendestyrker. Feltøvelsen
var den afsluttende øvelse for de indkaldte værnepligtige
i brigaden. 1. jydske brigade vil fortsætte samarbejdet med hjemmeværnets
enheder i 3000-mandsstyrken på næste feltøvelse,
som finder sted 12.-16. maj 2003. I 1. sjællandske brigades fremtidige
feltøvelser skal der ligeledes deltage enheder fra 3000-mandsstyrken.
swn
Tilbage til artikelmenuen
|