3000-mandsstyrken tiltrækker tidligere værnepligtige

Ifølge Oberstløjtnant Kurt Koch, som er chef for hjemmeværnskommandoens planlægningssektion, har 3000-mands styrken gjort det mere attraktivt for folk, som har aftjent værnepligt, at blive frivillige i hjemmeværnet. Siden år 2000 har hjemmeværnet satset målrettet på at rekruttere frivillige fra denne gruppe.

Hjemmeværnets hvervekampagne henvendt til værnepligtige er dels foregået med orienterings- og hvervearrangementer ved regimenterne i hæren og dels med direct-mail kampagner. Meget tyder på, at kampagnen har båret frugt. I år 2001 er andelen af personel med mobiliseringspligt (tidl. værnepligtige m.fl.) i hjemmeværnet steget med ca. 600 medlemmer. "Det kan hænge sammen med, at 3000-mands styrken rent faktisk giver et andet tilbud til den værnepligtige, som gerne vil vedligeholde sine færdigheder. De værnepligtige vælger en type enhed, de umiddelbart kan genkende", er ifølge oberstløjtnant Kurt Koch en af forklaringerne på den øgede tilgang af tidligere værnepligtige.

Værdifuld erfaring

Ifølge oberstløjtnant Kurt Koch har det naturligvis stor betydning, hvor meget militær erfaring en enhed kan få forærende, fordi dets medlemmer tidligere har været i forsvaret: "Det er givet at en enhed på 30 mand, som først skal have sin militære viden bygget op fra bunden af, har en større arbejdsbyrde foran sig for at nå op på den kapacitet, der er nødvendig, end en enhed, hvor alle har aftjent værnepligt og har et grundlæggende militært niveau. Hvis nogen af befalingsmændene ovenikøbet har en befalingsmandsuddannelse fra et af værnene, så er man allerede langt henne i forløbet. Det gør en stor forskel, hvor man skal starte. Hvis man skal se nøgternt på det, er der også penge at spare ved at bruge erfarne folk. Et helt uddannelsesforløb er dyrere end kun 2/3 af et forløb". Tidligere befalingsmænd og værnepligtige behøver altså ikke at gennemgå det fulde uddannelsesprogram i 3000-mandsstyrken.

Mere rutine end forventet

Der er eksempler på, at enheder I 3000-mandsstyrken næsten udelukkende er sammensat af tidligere værnepligtige: "I Herning eksempelvis, har man haft held til at hverve en motoriseret overvågningsenhed, som stort set består af tidligere værnepligtige med erfaring fra denne type enhed". Kurt Koch ser ikke problemer i, at der i nogle enheder er stor forskel på de frivilliges militære niveau. I sådanne tilfælde vil de erfarne kunne lære begynderne forskellige elementære militære færdigheder. Hvis det lykkes hjemmeværnet at fastholde de frivillige, som indtil nu har meldt sig til 3000-mandsstyrken, vil styrkens soldater komme til at besidde mere militær rutine end de fleste har forventet.

Reserveofficerer også velkomne

For nylig var forsvarsministeren fremme med tanker om, at reserveofficerernes ressourcer i højere grad kunne bruges i 3000-mandsstyrken og det er bestemt ikke en ide, som man er fremmed for i hjemmeværnskommandoen: "Hjemmeværnskommandoen ser meget positivt på muligheden for at nyttiggøre reserveofficerernes militærfaglige viden og færdigheder. De kan indgå både som frivillige i hjemmeværnet (fører for en 3000 mandsenhed) og som instruktør og vejleder i forbindelse med gennemførelse af uddannelses- og øvelsesaktiviteter. Begge dele finder allerede sted både lokalt og regionalt, men det er givet at der fortsat er et stort uudnyttet potentiale, som kan nyttiggøres i langt større udstrækning". Afslutningsvis viser Kurt Koch mig en brocure stilet til interesserede reserveofficerer, som et håndgribeligt tegn på hjemmeværnskommandoens intentioner om også at trække på denne gruppes militære uddannelse.

swn


Artiklen findes også på denne hjemmeside og i Forsvarets TV's arkiv.

Tilbage til artikelmenuen

 

Status over 3000-mandstyrken

Omkring 1800 m/k har indtil nu ladet sig hverve. Halvvejs i gennem forsvarsforliget mangler der altså ca. 1/3 af styrken, svarende til ca. 30 enheder.

Ammunitionsrydningsenheder (ARSEK) og de motoriserede bevogtningsenheder (MOTBON) til flådestationerne har haft lavere tilgang end 3000-mandsstyrkens andre enheder, blandt andet fordi enhedernes opstillingsgrundlag og materielsituation først nu er ved at komme helt på plads.

Hjemmeværnskommandoen er i gang med at udarbejde et inspektionssystem, som allerede er blevet afprøvet i praksis.

Der er blevet uddannet 18 køreinstruktører med henblik på omskoling til Lastbil MAN 8 og 10 samt Mercedes GD.

Hjemmeværnskommandoen er tilfreds med det foreløbige resultat. I den resterende del af forsvarsforliget bliver det ligeså vigtigt at fastholde interessen og aktivitetsniveauet i de eksisterende enheder, som at få hvervet de sidste 1000 mand.