3000-mandsstyrken tiltrækker tidligere værnepligtige
Ifølge Oberstløjtnant Kurt Koch, som er chef for hjemmeværnskommandoens
planlægningssektion, har 3000-mands styrken gjort det mere attraktivt
for folk, som har aftjent værnepligt, at blive frivillige i hjemmeværnet.
Siden år 2000 har hjemmeværnet satset målrettet på
at rekruttere frivillige fra denne gruppe.
Hjemmeværnets hvervekampagne henvendt til værnepligtige
er dels foregået med orienterings- og hvervearrangementer ved
regimenterne i hæren og dels med direct-mail kampagner. Meget
tyder på, at kampagnen har båret frugt. I år 2001
er andelen af personel med mobiliseringspligt (tidl. værnepligtige
m.fl.) i hjemmeværnet steget med ca. 600 medlemmer. "Det kan hænge
sammen med, at 3000-mands styrken rent faktisk giver et andet tilbud
til den værnepligtige, som gerne vil vedligeholde sine færdigheder.
De værnepligtige vælger en type enhed, de umiddelbart kan
genkende", er ifølge oberstløjtnant Kurt Koch en af forklaringerne
på den øgede tilgang af tidligere værnepligtige.
Værdifuld erfaring
Ifølge oberstløjtnant Kurt Koch har det naturligvis stor
betydning, hvor meget militær erfaring en enhed kan få forærende,
fordi dets medlemmer tidligere har været i forsvaret: "Det er
givet at en enhed på 30 mand, som først skal have sin militære
viden bygget op fra bunden af, har en større arbejdsbyrde foran
sig for at nå op på den kapacitet, der er nødvendig,
end en enhed, hvor alle har aftjent værnepligt og har et grundlæggende
militært niveau. Hvis nogen af befalingsmændene ovenikøbet
har en befalingsmandsuddannelse fra et af værnene, så er
man allerede langt henne i forløbet. Det gør en stor forskel,
hvor man skal starte. Hvis man skal se nøgternt på det,
er der også penge at spare ved at bruge erfarne folk. Et helt
uddannelsesforløb er dyrere end kun 2/3 af et forløb".
Tidligere befalingsmænd og værnepligtige behøver
altså ikke at gennemgå det fulde uddannelsesprogram i 3000-mandsstyrken.
Mere rutine end forventet
Der er eksempler på, at enheder I 3000-mandsstyrken næsten
udelukkende er sammensat af tidligere værnepligtige: "I Herning
eksempelvis, har man haft held til at hverve en motoriseret overvågningsenhed,
som stort set består af tidligere værnepligtige med erfaring
fra denne type enhed". Kurt Koch ser ikke problemer i, at der i nogle
enheder er stor forskel på de frivilliges militære niveau.
I sådanne tilfælde vil de erfarne kunne lære begynderne
forskellige elementære militære færdigheder. Hvis
det lykkes hjemmeværnet at fastholde de frivillige, som indtil
nu har meldt sig til 3000-mandsstyrken, vil styrkens soldater komme
til at besidde mere militær rutine end de fleste har forventet.
Reserveofficerer også velkomne
For nylig var forsvarsministeren fremme med tanker om, at reserveofficerernes
ressourcer i højere grad kunne bruges i 3000-mandsstyrken og
det er bestemt ikke en ide, som man er fremmed for i hjemmeværnskommandoen:
"Hjemmeværnskommandoen ser meget positivt på muligheden
for at nyttiggøre reserveofficerernes militærfaglige viden
og færdigheder. De kan indgå både som frivillige i
hjemmeværnet (fører for en 3000 mandsenhed) og som instruktør
og vejleder i forbindelse med gennemførelse af uddannelses- og
øvelsesaktiviteter. Begge dele finder allerede sted både
lokalt og regionalt, men det er givet at der fortsat er et stort uudnyttet
potentiale, som kan nyttiggøres i langt større udstrækning".
Afslutningsvis viser Kurt Koch mig en brocure stilet til interesserede
reserveofficerer, som et håndgribeligt tegn på hjemmeværnskommandoens
intentioner om også at trække på denne gruppes militære
uddannelse.
swn Artiklen findes også på denne hjemmeside og i Forsvarets TV's arkiv.
Tilbage til artikelmenuen
|
Status over 3000-mandstyrken
Omkring 1800 m/k har indtil nu ladet sig hverve. Halvvejs i gennem
forsvarsforliget mangler der altså ca. 1/3 af styrken, svarende
til ca. 30 enheder.
Ammunitionsrydningsenheder (ARSEK) og de motoriserede bevogtningsenheder
(MOTBON) til flådestationerne har haft lavere tilgang end 3000-mandsstyrkens
andre enheder, blandt andet fordi enhedernes opstillingsgrundlag og
materielsituation først nu er ved at komme helt på plads.
Hjemmeværnskommandoen er i gang med at udarbejde et inspektionssystem,
som allerede er blevet afprøvet i praksis.
Der er blevet uddannet 18 køreinstruktører med henblik
på omskoling til Lastbil MAN 8 og 10 samt Mercedes GD.
Hjemmeværnskommandoen er tilfreds med det foreløbige resultat.
I den resterende del af forsvarsforliget bliver det ligeså vigtigt
at fastholde interessen og aktivitetsniveauet i de eksisterende enheder,
som at få hvervet de sidste 1000 mand.
|
|
|