Flere ældre ansøgere

Institut for Sprog er tilfreds med ansøgerantallet til sprogofficersuddannelsens russisk og arabisk hold, som de sidste par gange har ligget på 200. Til gengæld vækker det en vis bekymring at flere og flere ansøgere allerede er i gang med en videregående uddannelse. Chef for sprogsektionen Major Allan Huglstad er spændt på, hvor meget de lidt ældre elever på uddannelsen, vil være interesserede i at blive udsendt, når de er færdiguddannede.

Efter at ansøgerantallet til sprogofficersuddannelsen i 2000-2001 var nede i en bølgedal, er der nu igen mange ansøgere at vælge i mellem for Allan Huglstad og hans kolleger:

”I årene forinden havde der kun været almindelige kadetter med til STORM - de studieorienterende møder på gymnasiet. På grund af det faldende ansøgertal begyndte vi at sende sprogofficerer med for at sælge budskabet. I den markedsanalyse, som vi lavede bagefter, kunne vi se, at der var mange ansøgere, som refererede til STORM, som det sted, hvor de blev introduceret til sprogofficersuddannelsen. Siden har vi været nødsaget til at skære lidt ned på deltagelsen af hjemsendte sprogofficerer til STORM på grund af mangel på indkommanderingsdage. Det kan vi læse af tallene nu, hvor ansøgerne ikke i så høj grad nævner STORM, som anledning til at søge ind, men i højere grad ”intern” rekruttering igennem familie, venner og bekendte. I forbindelse med at vi påbegyndte araberuddannelsen igen har der været presse- og TV-omtale og det tror jeg også har været med til at skabe opmærksomhed, så vi røg direkte fra 70 ansøgere op til 200 igen fra det ene år til det andet”. Selv ikke den dårlige omtale i forbindelse med en sag om en sprogofficer, der havde været udsat for kønsbestemt krænkende adfærd, synes at haft nogen effekt på ansøgerne, tilføjer Allan Huglstad.

Ændringer i ansøgerskaren

De mange ansøgere til de 30 pladser på arabisk- og russiskholdet, har dog ikke kun vakt ubetinget jubel hos ledelsen for Institut for Sprog. I forhold til tidligere er mange flere ansøgere enten i gang med en uddannelse eller har allerede fået en uddannelse på en højere læreanstalt. Ifølge Allan Huglstad drejer det sig om hele 14 ud af 15 på det nye ”araberhold”, som altså kun har en enkelt elev, som bare har en studentereksamen: ”Vi er bekymrede for om tendensen fra 2003 slår igennem, hvor der var alt for mange bachelorer og kandidater. Vi er ikke sikre på om den gruppe, er til rådighed, når de er færdige. Vi er bange for, at de bruger sprogofficersuddannelsen, som en efteruddannelse, for at forbedre deres jobmuligheder”. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at de yngre elever har nemmere ved indlæring og har lettere ved at acceptere de store krav, der stilles under uddannelsen. Ældre elever er måske mindre tilbøjelige til at være indkvarteret på kasernen og risikerer dermed at få mindre udbytte af studiemiljøet, som kan være afgørende for, hvor godt man klarer uddannelsen.

Nye spørgsmål fra psykologerne

De vigtigste elementer i optagelsesproceduren for ansøgerne til sprogofficersuddannelsen er sprogtesten samt den halvanden times lange samtale med psykologerne fra forsvarsakademiet. De mange ældre ansøgere har, ifølge Allan Huglstad, medført at Institut for Sprog har udarbejdet en ny vejledning, som psykologerne skal anvende, når de taler med ansøgerne: ”Vi har lavet en sprogofficersprofil også for at få psykologerne med på vognen, således at der nu skal lægges tyngde i forhold til at få opklaret, hvad ansøgernes motiv for at søge optagelse på uddannelsen er. Hovedvægten skal ikke længere ligge på deres motivation for at gennemføre uddannelsen, for en akademiker skulle gerne være studieegnet. Det er deres motivation for, når de 24 måneder er overstået, at blive udstationeret i seks måneder, at tage tolv måneder til ambassaden i Moskva eller bare at komme ind og tolke”. Der er en række ting ved en ansøger, som skal få advarselslamperne til at blinke hos psykologerne. Det gælder hvis ansøgeren har stærke familiebånd, er under uddannelse eller færdiguddannet, er arbejdsløs og sprogofficersuddannelsen skal udfylde et tomrum, er utilfreds med sit job, gerne vil arbejde i udlandet eller er militært ansat og ikke har været udsendt. Sådanne oplysninger omkring en ansøger skal psykologerne bore ekstra i, for at finde ud af, hvordan det vil påvirke deres indsats for forsvaret efter endt uddannelse.  

Første fire år gode

Det er de første fire år efter, at de er uddannede, at forsvaret får mest udbytte af sprogofficererne. På det næste kuld af arabisk uddannede sprogofficerer har syv ud af ni  meldt sig til at blive udsendt. Det er straks vanskeligere at motivere sprogofficererne, når de første fire år er gået: ”Problemet kommer efter de første fire år, fordi der er flere af dem færdig med deres uddannelse og får job. Mange ryger i familieforhold. De får en højere løn end vi kan tilbyde dem og så er der kun oplevelsen ved udsendelsen tilbage”, siger Allan Huglstad og anslår, at omkring halvdelen af sprogofficererne stadig er til rådighed efter den første fire års periode. Behovet for sprogofficerer til operationerne i Irak illustrerede denne problematik. Det sidst uddannede ”araberhold” blev færdig i 1997: ”Med en kraftanstrengelse lykkedes det at skaffe gamle sprogofficerer, således at de ved at skiftes i kortere og længere perioder kunne dække behovet. Vi fik altså lavet kontrakter med dem, som skulle have været med Jægerkorpset, dem som skulle være med SÆLEN og vi fik også bemandet sprogofficersstillingerne ved hold 1 i Irak ved at flyve frem og tilbage og skifte på mærkelige tidspunkter. Da første hold var overstået, måtte vi bide i det sure æble og hverve civile tolke”. Beskeden fra det gamle araberhold var klar - nu måtte de nye tage over. Ellers har Institut for Sprog dog ikke haft vanskeligheder med at imødekomme forsvarets anmodninger om sprogofficerer eller tolkebistand. Problemerne i forhold til at besætte stillingerne ved hold 2 i Irak opstod blot fordi man i en årrække ikke havde udannet sprogofficerer i arabisk.

Muligheder med eksisterende uddannelse

Allan Huglstad og hans kolleger betragter dog ikke kun de mange sprogofficerer, der er under uddannelse, som et onde. Det betyder at eleverne kan tilføre ny viden både til Institut for Sprog og de missioner, som de deltager i. Allan Huglstad roser navnlig de arabisk uddannede cand. negot’er, som på grund af deres civile uddannelse får en meget mere dybdegående viden end de andre elever. Andre uddannelser kan kombineret med sprogofficersuddannelse gøre sprogofficererne attraktive til andre funktioner end tolkning: ”Tag fx ingeniøren. Han vil kunne fungere som CIMIC-officer. Når der skal genopbygges skoler, vandningssystemer og lignende, kan han få fat i den rigtige NGO og få motiveret den pågældende. Han vil meget hurtigt kunne lave beregninger, fordi han er fagmand. Vi har også nogen, som er i reklamebranchen. De kan få et ekstra kursus i psykologiske operationer (PSYOPS). De kan sætte sig ind i, hvordan folk i missionsområdet tænker, fordi de kender til sproget og kulturen. Det har resulteret i, at selv ganske unge sprogofficerer er havnet i nogle gode PSYOPS-jobs ude i missionerne både i Bosnien og Afghanistan”.

swn

Tilbage til artikelmenuen