Venter på alarmen
Det øger motivationen hos de værnepligtige i beredskabsstyrelsen,
at de er en del af udrykningsvagten. De tror ikke på, at man på tre
måneder kan være tilstrækkelig rustet til at klare redningsopgaver.
De to værnepligtige
Steffen Andersen og Anders O. Virring har for nylig rykket ud til et
kemikalieudslip i Lemvig: ”Vores sidste indsats var et kemikalieuheld
i Lemvig, hvor noget saltsyre var sluppet ud i en kælder. Saltsyren
skulle suges op, både det som lå i tanken og på gulvet og bagefter samles
i nogle tønder. Vi var klædt i kemikaliebeskyttelsesdrager og da vi
modtog alarmen i Herning tog vi vores miljøcontainer samt tønder til
kemikalieaffald med. Vi har trænet kemikalieudslip en del. Man skal
være varsom, for vi har været ude til kemiakalieuheld, hvor nogle af
de kommunale brandfolk, som ikke har det samme udstyr som os, er kommet
til skade. De blev indlagt til observation for lungeproblemer på et
sygehus”, fortæller Anders O. Virring, der er talsmand for værnepligtige
i Beredskabsstyrelsen. De to værnepligtige er i slutningen af deres
uddannelsen seks måneders uddannelse og kan fungere selvstændigt på
et skadessted.  Anders O. Virring og Steffen Andersen.
Større engagement
Ifølge Anders O. Virring
har det en positiv effekt på moralen, at alarmen kan gå hvert øjeblik:
”Det har stor indflydelse på motivationen og engagementet, at det vi
øver herinde kan resultere i, at det skal bruges ved en skarp indsats.
Jeg tror, at motivationen herinde kontra det militære forsvar er højere”.
Beredskabscentrene er døgnbemandede og skal altid have et udrykningshold
på tolv værnepligtige klar: ”Typisk kommer alarmer ind over vores alarmtelefon
i vagten, hvor der sidder en værnepligtig i døgnets 24 timer 365 dage
om året. Der står altid et vagthold på tolv personer klar. Når alarmen
går, noterer vi os, hvilken form for uheld det er af hensyn til, hvilket
udstyr vi skal medbringe. Klokkerne bliver slået og vi kører af sted
med horn og blink i lastbilerne”.
Nok alarmer til alle
Som værnepligtig i
beredskabsstyrelsen får man et lidt ambivalent forhold til ulykker.
På den ene side ved man at ulykker kan få uheldige konsekvenser for
de personer, som er involveret men på den anden side, håber man på at
der sker noget, så man kan komme til at bruge det man har lært: ”Det
lyder lidt grotesk, at man håber på der sker noget, men det kan man
ikke lade være med, for det er det, vi er her for”, siger Steffen Andersen.
Allan O. Virring tilføjer, at der ikke foregår drillerier overfor de
værnepligtige, som ikke har været med på en indsats endnu: ”Man under
dem at komme af sted. Det er frusterende, når man ikke har været af
sted. Chancen for at komme med er stor, da vi har cirka 80 udrykninger
om året, hvilket vil sige omkring to om ugen”.
Mere relevant end forsvaret
Begge værnepligtige
bedømmer værnepligten i beredskabsstyrelsen, som den mest relevante
i forhold til forsvarets udgave af værnepligten. Det hænger også sammen
med at begge satser på en fremtid i myndigheder, der er aktive i totalforsvarssamarbejdet
henholdsvis Falck og Politiet: ”Jeg har valgt det fordi, det var her
jeg kunne få mest ud af det, i og med jeg vil søge ind til Falck bagefter,
så er det et stort plus at komme herinde fra, fordi man allerede har
meget af den kompetence, som er nødvendig. Det var ikke fordi, jeg ikke
ville ind til de grønne. Det kunne være meget sjovt at lege kriger og
skyde efter nogle dukker, men det er knap så relevant”, siger Steffen
Andersen. Terrortruslen spiller en rolle i Anders O. Virrings begrundelse,
for at være i beredskabsstyrelsen frem for forsvaret: ”Jeg synes aldrig
at fjenden har været så tæt på, som den har været nu i form af terrortruslen.
Eftersom vi har været i krig, er vi et oplagt mål for fundamentalister.
Det er vigtigt, at have et godt beredskab i Danmark, som kan håndtere
den slags situationer. Jeg synes det er væsentlig mere relevant for
os danskere at være i beredskabet end i militæret”.
For lidt kompetence
Både Anders O. Virring
og Steffen Andersen vender tommelfingeren nedad i forhold til en tre
måneders totalforsvarsværnepligt: ”Jeg tror ikke det er god ide. Man
får ikke nogle ordentlige kompetencer ud af det. Selv om de i seks måneder,
som vi er inde, giver os noget, mangler vi rutinen”, er Anders O. Virrings
kommentar til totalforsvarsværnepligten. På underholdningssiden er Steffen
Andersen tilhænger af ideen, men i forhold til det faglige niveau er
han afvisende: ”Det ville sikkert være meget sjovt at prøve alt muligt.
Det ville ikke blive langtrukkent og kedeligt. Til gengæld vil de værnepligtige
mangle ekspertisen. Du får en middelmådig skytte og en middelmådig brandmand.
Så er det bedre på den måde det foregår på nu”.
swn
Tilbage til artikelmenuen
|