Venter på alarmen

Det øger motivationen hos de værnepligtige i beredskabsstyrelsen, at de er en del af udrykningsvagten. De tror ikke på, at man på tre måneder kan være tilstrækkelig rustet til at klare redningsopgaver.

De to værnepligtige Steffen Andersen og Anders O. Virring har for nylig rykket ud til et kemikalieudslip i Lemvig: ”Vores sidste indsats var et kemikalieuheld i Lemvig, hvor noget saltsyre var sluppet ud i en kælder. Saltsyren skulle suges op, både det som lå i tanken og på gulvet og bagefter samles i nogle tønder. Vi var klædt i kemikaliebeskyttelsesdrager og da vi modtog alarmen i Herning tog vi vores miljøcontainer samt tønder til kemikalieaffald med. Vi har trænet kemikalieudslip en del. Man skal være varsom, for vi har været ude til kemiakalieuheld, hvor nogle af de kommunale brandfolk, som ikke har det samme udstyr som os, er kommet til skade. De blev indlagt til observation for lungeproblemer på et sygehus”, fortæller Anders O. Virring, der er talsmand for værnepligtige i Beredskabsstyrelsen. De to værnepligtige er i slutningen af deres uddannelsen seks måneders uddannelse og kan fungere selvstændigt på et skadessted.

Anders O. Virring og Steffen Andersen.

Større engagement

Ifølge Anders O. Virring har det en positiv effekt på moralen, at alarmen kan gå hvert øjeblik: ”Det har stor indflydelse på motivationen og engagementet, at det vi øver herinde kan resultere i, at det skal bruges ved en skarp indsats. Jeg tror, at motivationen herinde kontra det militære forsvar er højere”. Beredskabscentrene er døgnbemandede og skal altid have et udrykningshold på tolv værnepligtige klar: ”Typisk kommer alarmer ind over vores alarmtelefon i vagten, hvor der sidder en værnepligtig i døgnets 24 timer 365 dage om året. Der står altid et vagthold på tolv personer klar. Når alarmen går, noterer vi os, hvilken form for uheld det er af hensyn til, hvilket udstyr vi skal medbringe. Klokkerne bliver slået og vi kører af sted med horn og blink i lastbilerne”.

Nok alarmer til alle

Som værnepligtig i beredskabsstyrelsen får man et lidt ambivalent forhold til ulykker. På den ene side ved man at ulykker kan få uheldige konsekvenser for de personer, som er involveret men på den anden side, håber man på at der sker noget, så man kan komme til at bruge det man har lært: ”Det lyder lidt grotesk, at man håber på der sker noget, men det kan man ikke lade være med, for det er det, vi er her for”, siger Steffen Andersen. Allan O. Virring tilføjer, at der ikke foregår drillerier overfor de værnepligtige, som ikke har været med på en indsats endnu: ”Man under dem at komme af sted. Det er frusterende, når man ikke har været af sted. Chancen for at komme med er stor, da vi har cirka 80 udrykninger om året, hvilket vil sige omkring to om ugen”.

Mere relevant end forsvaret

Begge værnepligtige bedømmer værnepligten i beredskabsstyrelsen, som den mest relevante i forhold til forsvarets udgave af værnepligten. Det hænger også sammen med at begge satser på en fremtid i myndigheder, der er aktive i totalforsvarssamarbejdet henholdsvis Falck og Politiet: ”Jeg har valgt det fordi, det var her jeg kunne få mest ud af det, i og med jeg vil søge ind til Falck bagefter, så er det et stort plus at komme herinde fra, fordi man allerede har meget af den kompetence, som er nødvendig. Det var ikke fordi, jeg ikke ville ind til de grønne. Det kunne være meget sjovt at lege kriger og skyde efter nogle dukker, men det er knap så relevant”, siger Steffen Andersen. Terrortruslen spiller en rolle i Anders O. Virrings begrundelse, for at være i beredskabsstyrelsen frem for forsvaret: ”Jeg synes aldrig at fjenden har været så tæt på, som den har været nu i form af terrortruslen. Eftersom vi har været i krig, er vi et oplagt mål for fundamentalister. Det er vigtigt, at have et godt beredskab i Danmark, som kan håndtere den slags situationer. Jeg synes det er væsentlig mere relevant for os danskere at være i beredskabet end i militæret”.

For lidt kompetence

Både Anders O. Virring og Steffen Andersen vender tommelfingeren nedad i forhold til en tre måneders totalforsvarsværnepligt: ”Jeg tror ikke det er god ide. Man får ikke nogle ordentlige kompetencer ud af det. Selv om de i seks måneder, som vi er inde, giver os noget, mangler vi rutinen”, er Anders O. Virrings kommentar til totalforsvarsværnepligten. På underholdningssiden er Steffen Andersen tilhænger af ideen, men i forhold til det faglige niveau er han afvisende: ”Det ville sikkert være meget sjovt at prøve alt muligt. Det ville ikke blive langtrukkent og kedeligt. Til gengæld vil de værnepligtige mangle ekspertisen. Du får en middelmådig skytte og en middelmådig brandmand. Så er det bedre på den måde det foregår på nu”.

swn

Tilbage til artikelmenuen