Reduktion på tre kompagnier

NATO-missionen i Makedonien fortsætter under navnet "Allied Harmony". NATO-styrken bliver lige så synlig for civilbefolkningen som forgængeren "Task Force Fox". Til gengæld er det nu lokale militær- eller politistyrker eller KFOR, som skal støtte NATO-styrken, hvis NATO-soldaterne kommer i knibe.

Ligesom under missionen "Amber Fox", som "Allied Harmony" afløser, bliver NATO-styrkens opgave at holde øje med situationen i de tidligere kriseområder i Makedonien, så NATO eller EU kan nå at gribe, hvis der opstår uro igen. Det er de såkaldte "liasion and monitor teams" - forbindelseshold - som overvåger områder med konfliktpotentiale. Hvert team består af to køretøjer bemandet med en officer og en stregbefalingsmand. "Allied Harmony" kommer til at bestå af omkring 20 forbindelseshold.

Aktiv observatørrolle

Ifølge oberst Carsten Vejre, som er stabschef i NATO-hovedkvarteret i Skopje, vil danske soldater let kunne falde ind i rollen som deltagere i forbindelseshold: "Næsten alle i det danske forsvar vil kunne løse opgaven. Det kræver det som danske officerer og befalingsmænd er rigtigt gode til, nemlig at optræde som diplomater, være gode til at snakke med folk på engelsk og bruge deres sunde fornuft. Det kræver ikke særlige forudsætninger at bestride dette job udover de militære færdigheder vi alle sammen har". NATO-soldaterne skal holde kontakt med lokalbefolkningen, lokale myndigheder (politi, borgmestre og sociale myndigheder) og de internationale organisationer og deres observatører for at lodde stemningen. Der er tale om en slags udvidet observatørrolle. Mange af de 24 teams, som kører rundt i øjeblikket, vil fortsætte i den næste mission, er Carsten Vejres gæt. Hvorvidt der kommer danske teams, er ikke afgjort endnu, men HOK har tilbudt at stille med to hold samt tre stabsofficerer.

Reserve væk

Under "Amber Fox" havde NATO-styrken sin egen reserve i Makedonien bestående af et italiensk, fransk og tysk kompagni, hvis rolle var at undsætte forbindelsesholdene og de internationale observatører, hvis de blev truet. Denne styrke blev aldrig aktiveret og derfor betragter NATO det, som sikkert at trække den tilbage. Med NATO's gradvise tilbagetrækning vil det lokale politi og militær i højere grad skulle stå for sikkerheden i de tidligere kriseområder. Det makedonske politi bliver uddannet af folk fra OSCE og er i øjeblikket sammensat af 90% slaviske makedonere og 10% etniske albanere. Der findes stadig områder i Makedonien, hvor folk frygter, at politiet kun behandler folk fra sin egen etniske gruppe retfærdigt, men politistyrken bevæger sig ifølge Carsten Vejre, langsomt i den rigtige retning.

Stor opbakning til NATO-styrke

Alle de tre store partier i det makedonske parlament, socialdemokraterne, de etniske albanere og nationalisterne bakker op om NATO-styrken. Det, som tæller for makedonerne, er først og fremmest at NATO er synlig - "at de grønne biler stadig kører", som Carsten Vejre udtrykker det. Det skaber tryghed i kriseområderne, hvor situationen er, omend ikke stabil, så i hvert fald rolig. Derimod har styrkens størrelse ikke haft den store betydning i diskussionerne mellem NATO og Makedonien. Allerede i februar vil NATO tage stilling til om "Allied Harmony" skal forlænges til efter juni måned, hvor mandatet til "Allied Harmony udløber. Det er Carsten Vejre godt tilfreds med, så man kan nå at forberede en tilbagetrækning eller eventuelle justeringer i god tid.

swn

Tilbage til artikelmenuen