Kan terror bekæmpes med mere ulandshjælp

Ja
Nej
 

Terrorkrigens anden front

På sin rejse i Afrika har Tony Blair kaldt krigen mod terror for en krig mod fattigdom. Hans udtalelser blev diskuteret på et seminar på center for Afrikastudier.

Center for Afrikastudier på Københavns Universitet havde inviteret Professor i antropologi Paul Richards til at holde oplæg over emnet "Afrika og krigen mod terror". Oplægget tog udgangspunkt i de forskellige signaler i januar fra George Bush og Tony Blair om fortsættelsen af terrorkrigen. Bush holdt i sin tale til nationen fast ved den militære løsning og advarede "ondskabens akse" (Iran, Irak og Nordkorea) mod at den militære kampagne kunne ramme dem. I sin tale til parlamentet i Nigeria foreslog Blair en forebyggende strategi, som skal forhindre, at et "nyt Afghanistan" som hjemsted for terrorister kan opstå.

Forudsætninger for terror

Seminaret gav opskriften på en "terrorrede". Den indeholdt fire ingredienser, som er tilstede mange steder i Afrika.

  • Fejlslagen stat
  • Naturressourcer, som er lette at omsætte
  • Tilstedeværelse af internationale netværk
  • Nødsituation

Afghanistan havde alle disse forudsætninger. Da Talibanregimet kom til, var landet splittet i forskellige stridende fraktioner. Landet var ideelt for Opiumdyrkning. Det transnationale politiske islam havde fået fodfæste i landet under krigen mod den sovjetiske besættelse. Forholdene for befolkningen var meget vanskelige på grund af de mange års borgerkrig. På sin rundrejse i Afrika besøgte Tony Blair blandt andet Nigeria og Sierra Leone, som begge er kandidater til at blive fejlslagne stater.

Hungeren efter lov og orden

Både Nigeria og Sierra Leone er ifølge Richards præget af en farlig generationskløft. Landenes unge føler at de har for ringe muligheder for arbejde og uddannelse og er dermed lette at rekruttere for voldelige bevægelser. Sammen med studerende har Richards foretaget en række interviews med deltagere i borgerkrigen i Sierra Leone. Uanset hvilken fraktion de tilhørte, pegede de alle på de samme årsager til at landet blev ramt af borgerkrig nemlig regeringens manglende initiativer for ungdommen. Alle længtes efter lov og orden og at regeringen og de andre parter i konflikten kunne blive stillet til ansvar for sine handlinger under borgerkrigen. Samme frustrationer er synlige i mange andre afrikanske lande deriblandt Nigeria og det er her koblingen til Islamiske bevægelser kan komme ind. Disse bevægelsers mål er netop indførelsen af islamisk lov - Sharia - og for en befolkning i et land præget af kaos og lovløshed kan det ses som den eneste udvej. Umiddelbart er risikoen for dannelsen af en terrorrede størst, hvis det nordlige og muslimske Nigeria løsriver sig fra resten af landet. Islam har ikke haft den store betydning i Sierra Leones borgerkrig.

Løsning ?

Det kan være vanskeligt at gøre noget ved de tre første komponenter i terrorcocktailen, men det sidste - nøden - kan det være muligt at afhjælpe. Richards mener, at man bør gå ind og standse de kaotiske forhold i potentielle terrorreder og forsøge at få genoprettet rets- og uddannelsessystemerne. Derfor glæder han sig over Blairs nye signaler om at bekæmpe Afrikas fattigdom. I Sierra Leone greb britiske tropper ind efter ti års borgerkrig og nu arbejdes der på at få oprettet domstol, som skal undersøge de forbrydelser, som blev begået under borgerkrigen.


Nigeria (midt-vest Afrika)

Areal: 932.773 kvadratkilometer

Befolkning: 128,8 millioner

Naturressource: Olie

Konflikt: Den nordlige muslimske del af landet og den sydlige kristne del er på kollisionskurs. Det religiøst blandede middelbælte, som kontrollerer militæret, har forsøgt at standse kampene mellem de to fraktioner og forsøger generelt at holde landet samlet.


Sierra Leone

Areal: 73.326 kvadratkilometer

Befolkning: 4,9 millioner

Naturressource: Diamanter

Konflikt: I 1991 begyndte oprørsbevægelsen RUF (Revolutionary United Front) en revolte. I 1997 overtog RUF magten sammen med regeringshæren, som skiftede side i konflikten. Den tidligere regering brugte i 1997 lejesoldater fra EO og Sandlines til at uddanne en ny milits - civilforsvarstyrkerne - som fik overtaget i forhold til RUF og regeringshæren. I 1998 forsøgte en afrikansk fredsstyrke "UNOMOG" at stoppe borgerkrigen, som alligevel fortsatte. I år 2000 standsede britiske tropper kampene og de befinder sig stadig i landet.

swn




Tilbage til artikelmenuen