Hjul til alliancens ny Rolls Royce; NATO RESPONSE FORCE

Alle NATO’s veltrænede og kampberedte enheder er stort set værdiløse, hvis de ikke kan komme nogen steder. Den erkendelse er efterhånden ved at brede sig i de fleste NATO-lande, hvor det danske bidrag til løsningen af transportproblemet, nemlig ARK-projektet, har vagt opsigt og interesse.

Efterhånden som NATO-landene deltager mere og mere i operationer i fjerntliggende områder, er alliancens militære kapacitet kommet til at fremstå som en Rolls Royce uden hjul. Manglen på transportkapacitet betyder, at materiellet til internationale operationer somme tider ankommer i tilfældig rækkefølge afhængig af hvilke lande, som har kapacitet og hvilke lande, som ikke har. De usikkerhedsmomenter skal ARK-projektet være med til at afhjælpe.

12 % af søtransportkapaciteten

Danmark havde på Prag-topmødet i 2002 lovet at tage nogle initiativer for at øge NATO’s søtransportkapacitet. I Forsvarskommandoen var man hurtig på aftrækkeren med hensyn til at levere et konkret bidrag. I optakten til Irak-krigen undersøgte Forsvarskommandoen mulighederne for at få tegnet kontrakt med DFDS skibet TOR ANGLIA, som på det tidspunkt var i færd med at fragte materiel for englænderne til Irak. Det ville koste 65 millioner kroner at leje TOR ANGLIA i to år, men Forsvarskommandoen havde gode argumenter på hånden for at få investeringen godkendt af politikerne. Forsvaret bruger alligevel hvert år 20-25 millioner kroner på søtransport. Desuden giver en langtidskontrakt handlefrihed, fordi forsvaret altid har transportkapaciteten til rådighed. Det begrænser risikoen for, at en politisk beslutning om at deltage i en international operation, hvor tid er en faktor, ikke kan føres ud i livet på grund af mangel på relevante skibe. Endelig kan TOR ANGLIA lejes ud til andre NATO-lande i perioder, hvor det danske forsvar ikke har et transportbehov, hvilket yderligere mindsker udgifterne. Bevillingen blev godkendt og Danmark leverer med de 2400 liniemeter, som TOR ANGLIA kan rumme, 12 % af de 19.000 liniemeter, som der er behov for at flytte NATO Response Force’s (NRF) Panserinfanteribrigade. TOR ANGLIA er foreløbig det eneste konkrete, som NATO-landene har leveret til Prague Capabilities Commitment (PCC).

Løftede øjenbryn

Det danske ARK-projekts markante fremdrift gav anledning til nogle løftede øjenbryn blandt NATO-landene. Det viste sig nemlig, at der i forvejen eksisterede et norsk DCI-initiativ på søtransportområdet, der dog som så mange andre DCI-initiativer ikke var kommet særligt meget ud af. DCI - Defense Capabilities Initiative - var PCC’s forløber. ARK-projektet har dog mødt mere vel- end modvilje på grund af substansen i initiativet og en række andre lande er ligeledes gået i gang med at skaffe transportkapacitet via langtidskontrakter. Holland og Belgien har været interesseret i at indgå i et samarbejde med Danmark om at skaffe yderligere liniemeter til NRF. Storbritannien var, inden det danske initiativ kom på banen, i gang med et lignende projekt med syv skibe, der også var baseret på langtidskontrakter. I Tyskland er man i gang med at fremme transportkapaciteten ved at støtte bygningen af en række roll on/roll off skibe, som forsvaret derefter vil leje på langtidskontrakter. Norge er som lead nation på PCC sealift initiativet i færd med at udarbejde en model, der forener de to modeller for anskaffelse af kapacitet til søtransport under et fælles koordinationsorgan.

Fælles pulje

I NATO er der behov for at etablere en fælles pulje af skibe, så der altid er transportkapacitet til rådighed, hvis politikerne trykker på knappen og NRF skal aktiveres. Som situationen er nu, foregår transport til internationale operationer lidt efter ”først til mølle” princippet. De lande, som er bedst til at skaffe transportkapacitet får først deres enheder frem, så et tysk felthospital kan komme før materiel til en polsk opklaringseskadron. Fra et militært synspunkt er sådan en rækkefølge uacceptabel. Derfor arbejder NATO-landene på en fælles doktrin, som giver NATO Response Force førsteret på de skibe, som nationerne kan stille til rådighed. Hvis NRF bliver aktiveret er TOR ANGLIA øremærket til det formål, og er således det første skridt mod en fælles pulje af skibe.

Transformation af dansk forsvar

ARK-projektet er et forsøg som foreløbig har varet to år, og forsvaret har option på at leje TOR ANGLIA for yderligere to år. Det anses for meget sandsynligt, at skibet også er at finde i næste forsvarsforlig. Projektet er med til at transformere det danske forsvar fra en ”hyler”, som bare ligger på stranden og venter på at blive taget med, til et forsvar som selv deployerer sine enheder til internationale missioner, hvor i verden de så måtte være. Langtidskontrakten med DFDS åbner også mulighed for at skibet kan indgå i øvelser med DIB’en, der kan indhøste erfaringer med, hvordan skibet kan pakkes mest hensigtsmæssigt. På den måde kan kostbar tid blive sparet, hvis det pludselig brænder på et eller andet sted. Evnen til at kunne deployere sin militære kapacitet derhen hvor der er brug for den, vil i fremtiden være afgørende for om alliancens militære kapaciteter er relevante eller irrelevante.

swn

Tilbage til artikelmenuen