Bedre identifikation på vej

Bornholms Marinedistrikt har i øjeblikket hverken teknisk eller ressourcemæssigt mulighed for at identificere alle skibe som passerer igennem distriktets ansvarsområde. I den nærmeste fremtid er der dog udsigt til at forbedrede tekniske løsninger vil øge andelen af identificerede skibe betydeligt. Gennem internationalt samarbejde er det også muligt overalt at følge mistænkelige skibe.

På grund af jordens krumning er det umuligt for Bornholms Marinedistrikts radarer at dække hele distriktet. Det betyder ifølge orlogskaptajn Frank K. Rasmussen fra Bornholms Marinedistrikt, at de skibe, som sejler igennem området skal identificeres to gange: ”Alle skibe hopper i princippet af radaren. På gode dage med gode radarforhold er der ingen problemer, men under normale eller dårlige forhold, er der et hul i midten, hvor vi ikke kan følge skibene. Vi kan sætte sporet til at køre videre bare samme kurs, som den havde, da den stoppede, og samle den op på den anden side, men SOK’s policy er, at man ikke må gå ud fra det er det samme skib. Det skal identificeres en gang til. Vi kan bede folkene på kystudkigsstationerne bekræfte, om det er det skib, som vi regner med. Det er nemmere end at foretage en fuld identifikation. De kan se, hvordan skibet ser ud”.

Projekt Bornholm

Hullet i radarbilledet ville fx gøre det vanskeligt for Danmark alene at bekæmpe indsmugling af højt beskattede varer og andre illegale aktiviteter på havet. Det samme gælder for de andre lande i Østersøområdet. Landenes fælles interesse i at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, har ført til oprettelsen af ”Projekt Bornholm”, der er et internationalt samarbejde med deltagelse af toldvæsenet, politiet og søværnet. Når landene skal holde øje med et mistænkt skib udveksler de oplysninger mellem hinanden, forklarer orlogskaptajn Frank K. Rasmussen.

Store fangster

Dette samarbejde har givet flere gode resultater. Orlogskaptajn Frank K. Rasmussen fortæller her om afsløringen af en cigaretsmugler: ”Det var et skib, som var gået fra Polen, med 4,5 millioner cigaretter. Så siger det polske toldvæsen, som kender projekt Bornholm, at der et skib, som er sejlet af sted med 4,5 millioner cigaretter. Først følger polakkerne ham og så tager vi over. Nord om Rügen giver vi ham til tyskerne og det bliver nakket af det tyske toldvæsen, som spørger, hvorfor han har 1,5 millioner cigaretter ombord. Der var fem, som kom i fængsel. Vi har jævnt hen sådan nogle operationer og næsten dagligt følger vi Projekt Bornholm skibe”.

Andre identifikationsmuligheder

Radaren er langt fra den eneste identifikationsmulighed som Bornholm Marinedistrikt råder over: ”Vi producerer en overvågning, som baserer sig på, anvendelse af radar, elektrooptik, visuel kystudkig og patruljering med fartøjer, som tildeles farvandsovervågningen”, forklarer chefen for Bornholms Marinedistrikt Kommandørkaptajn Carsten Schmidt.

Forbedring af elektrooptik

Den visuelle observation af skibene ser ud til at blive bedre i fremtiden. Ifølge Orlogskaptajn Frank K. Rasmussen har man allerede taget de første skridt til, at kunne få billeder af skibene i O-rummet ved hjælp af kameraer opstillet på kystudkigsstationerne:

”Vi har noget elektrooptik stående rundt omkring på kystudkigsstationerne. Det består af et dagslyskamera og et som kan se om natten. Det er ikke helt oppe at køre endnu. Vi er ikke tilfredse med optikken og fjernbetjeningen, men det kommer til at fungere på et tidspunkt. Vi kan fjernstyre kameraet fra O-rummet og få det til at følge radarmålet. Vores mål er at identificere skibet, men problemet er at optikken ikke er god nok til, at vi kan læse navnet på det”. Senest i det nye forsvarsforlig skulle der komme økonomiske midler til en forbedring af kameraerne.

AIS

Mens alle fly er udstyret med en såkaldt transponder, som viser flyets identitet på radarbilledet, findes et sådant udstyr kun i begrænset omfang til søs. Inden for de nærmeste år, er det igennem internationale aftaler blevet pålagt skibe at indføre det såkaldte automatiske identifikationssystem (AIS), hvilket ifølge kommandørkaptajn Carsten Schmidt åbner muligheder for Bornholms Marinedistrikt: ”Vi har jo ikke i øjeblikket mulighed for at lave en hundrede procent identifikation. Det ville kræve så mange ressourcer, så det er urealistisk. I fremtiden får skibene noget elektronisk udstyr, som vil give os en mulighed, for at bruge de informationer, som skibene udsender, til at identificere dem. Det er et system, som primært er etableret for at for at øge sikkerheden til søs. Det hedder AIS. Det er et antikollisionssystem, som gør to skibe, der nærmer sig hinanden i stand til at udveksle informationer om, hvem de er, hvilken kurs de har og hvordan de bevæger sig. Ved at lytte ind på de informationer, så kan vi bruge de samme informationer til identificere skibene. Inden midten af 2006 skal alle skibe over 300 tons have sådan noget udstyr. Vi arbejder i øjeblikket på at finde ud, hvordan vi kan integrere de informationer, som bliver tilgængelige på den måde i vores system. Det vil give os en mulighed for at få en betydelig bedre information. Der vil dog stadigvæk være en vis spormængde, som ikke skal være udstyret med AIS. Det betyder at man i stedet for koncentrere indsatsen om de radarmål, som man ikke får identiteten på via AIS. Det vil blive i nabolaget af 3/4 dele af trafikken, som der fremover vil være mulighed for at identificere igennem AIS”.

swn

Tilbage til artikelmenuen