|
Vidste du, at det danske forsvar indtil 1993 kunne mobilisere brevduer
i tilfælde af krig?
I Astrid Lindgrens roman "Brødrene Løvehjerte" bliver
kommunikationen i mellem oprørerne i den idylliske Kirsebærdal
og Rosendalen, som er besat af den onde Tengils soldater, afbrudt ved
at en enkelt forræderisk bueskytte skyder brevduerne mellem de
to dale ned. Virkelighedens militære brevduetjeneste var vanskeligere
at stoppe. Under de grusomme slag på Vestfronten i Første
Verdenskrig fløj brevduer med beskeder gennem spærreild
og gasskyer og var et pålideligt kommunikationsmiddel.
Begyndte hos ingeniørerne
Danske brevduers militære karriere blev i 1885 indledt hos 4.
ingeniørkompagni, som var regimentets telegrafafdeling. Brevduernes
tilværelse hos ingeniørerne har ikke efterladt sig mange
spor. Efter 1908, hvor brevduer blev udbredt til alle hærenheder,
kan man finde enkelte reglementer om behandlingen og benyttelsen af
brevduer i meddelelsestjenesten. Det sparsomme kildemateriale om brevduen
kan måske hænge sammen med, at den var et af forsvarets
kommunikationsmidler og kunne medbringe følsomme oplysninger:
"Duerne må aldrig falde i fjendehånd, da dette kan føre
til, at man modtager falske meldinger fra brevduen", advarer en vejledning
for brevduetjenesten i 1926.
Brevdueslag over hele landet
Det var brevduens evne til at finde hjem til sit dueslag på afstande
op til 400-500 km., som gjorde den velegnet som "ordonnans" i forsvaret.
I mellemkrigstiden ville landets brevdueforeninger, hvis det trak op
til krig, få ordre til at indstille træningsflyvning og
den øverstkommanderende i området ville rekvirere det antal
duer, som han fandt nødvendigt. Brevduerne blev delt ud til enhederne
opbevaret i tornystre, som kunne bæres på ryggen af en mand.
De blev sluppet løs fra enhederne med meldinger, som de fløj
hjem til deres dueslag med. Ved dueslaget blev der oprettet vagt samt
telefonforbindelse til det lokale hovedkvarter, så meldingerne
fra duerne hurtigt kom frem til de rette personer. Dueslagene var spredt
over hele landet, sådan der altid ville være et dueslag
indenfor rækkevidde af kamphandlingerne og de danske styrkers
hovedkvarter. I "Feltreglement III for medelelsestjenesten" i 1934 bliver
det understreget at den optimale afstand for brevduen er mellem 100
og 200 km. Den kunne anvendes på kortere afstande af styrker,
som var afskåret fra hovedstyrken, eller ikke havde andre kommunikationsmidler
til rådighed. Den største trussel mod brevduen var ikke
fjendens kugler, men "at ukyndige personer behandler duerne forkert",
ifølge vejledningen for brevduetjenesten i 1926.
Brevduen i krig
Danske brevduer er kun i meget begrænset omfang blevet anvendt
i krig. Enkelte blev vistnok indrulleret i modstandsbevægelsen.
Derimod fik franske, engelske og tyske brevduer heltestatus på
grund af deres indsats langs vestfronten i Første Verdenskrig
1914-18. Vestfronten bevægede sig ikke synderligt i fire år
og derfor kunne der etableres dueslag langs hele fronten. Der er flere
eksempler på, at brevduer er nået frem med vigtige meldinger
fra styrker, som kæmpede mod fjenden i "ingenmandsland". Ved Sommeslaget
i 1916 kom engelske brevduer frem med 400 meldinger og franske brevduer
led kun 2% tab. Denne besked fra en engelsk enhed under Sommeslaget
har været en typisk melding fra de mange forgæves offensiver
under skyttegravskrigen: "Har kun en officer tilbage. Send Newton eller
transportofficeren frem i aften. Rykker frem gennem landsbyen Les Bæufs,
støttes af 2. Coldstream Bataljon". På trods af radionens
opfindelse havde brevduetjenesten den største internationale
udbredelse under Anden Verdenskrig.
Brevduer i hjemmeværnet
I Danmark havde brevduetjenesten størst betydning i mellemkrigstiden.
Efter Anden Verdenskrig blev brevduen trængt i baggrunden af andre
kommunikationsmidler. I 1962 overtog hjemmeværnet ansvaret for
forsvarets brevduetjeneste. Under den kolde krig kunne brevduer stadig
mobiliseres i det tilfælde af, at al andet kommunikation brød
sammen. Sidst brevduer blev anvendt under øvelse var i 1984.
Først i 1993 bortfaldt brevdueforeningernes forpligtigelse til
at stille brevduer til rådighed for landets forsvar.
swn
Artiklen findes også på hjemmesiden om dansk militærhistorie
Tilbage til artikelmenuen
|