I Astrid Lindgrens roman "Brødrene Løvehjerte" bliver kommunikationen i mellem oprørerne i den idylliske Kirsebærdal og Rosendalen, som er besat af den onde Tengils soldater, afbrudt ved at en enkelt forræderisk bueskytte skyder brevduerne mellem de to dale ned. Virkelighedens militære brevduetjeneste var vanskeligere at stoppe. Under de grusomme slag på Vestfronten i Første Verdenskrig fløj brevduer med beskeder gennem spærreild og gasskyer og var et pålideligt kommunikationsmiddel.

Begyndte hos ingeniørerne

Danske brevduers militære karriere blev i 1885 indledt hos 4. ingeniørkompagni, som var regimentets telegrafafdeling. Brevduernes tilværelse hos ingeniørerne har ikke efterladt sig mange spor. Efter 1908, hvor brevduer blev udbredt til alle hærenheder, kan man finde enkelte reglementer om behandlingen og benyttelsen af brevduer i meddelelsestjenesten. Det sparsomme kildemateriale om brevduen kan måske hænge sammen med, at den var et af forsvarets kommunikationsmidler og kunne medbringe følsomme oplysninger: "Duerne må aldrig falde i fjendehånd, da dette kan føre til, at man modtager falske meldinger fra brevduen", advarer en vejledning for brevduetjenesten i 1926.

Brevdueslag over hele landet

Det var brevduens evne til at finde hjem til sit dueslag på afstande op til 400-500 km., som gjorde den velegnet som "ordonnans" i forsvaret. I mellemkrigstiden ville landets brevdueforeninger, hvis det trak op til krig, få ordre til at indstille træningsflyvning og den øverstkommanderende i området ville rekvirere det antal duer, som han fandt nødvendigt. Brevduerne blev delt ud til enhederne opbevaret i tornystre, som kunne bæres på ryggen af en mand. De blev sluppet løs fra enhederne med meldinger, som de fløj hjem til deres dueslag med. Ved dueslaget blev der oprettet vagt samt telefonforbindelse til det lokale hovedkvarter, så meldingerne fra duerne hurtigt kom frem til de rette personer. Dueslagene var spredt over hele landet, sådan der altid ville være et dueslag indenfor rækkevidde af kamphandlingerne og de danske styrkers hovedkvarter. I "Feltreglement III for medelelsestjenesten" i 1934 bliver det understreget at den optimale afstand for brevduen er mellem 100 og 200 km. Den kunne anvendes på kortere afstande af styrker, som var afskåret fra hovedstyrken, eller ikke havde andre kommunikationsmidler til rådighed. Den største trussel mod brevduen var ikke fjendens kugler, men "at ukyndige personer behandler duerne forkert", ifølge vejledningen for brevduetjenesten i 1926.

Brevduen i krig

Danske brevduer er kun i meget begrænset omfang blevet anvendt i krig. Enkelte blev vistnok indrulleret i modstandsbevægelsen. Derimod fik franske, engelske og tyske brevduer heltestatus på grund af deres indsats langs vestfronten i Første Verdenskrig 1914-18. Vestfronten bevægede sig ikke synderligt i fire år og derfor kunne der etableres dueslag langs hele fronten. Der er flere eksempler på, at brevduer er nået frem med vigtige meldinger fra styrker, som kæmpede mod fjenden i "ingenmandsland". Ved Sommeslaget i 1916 kom engelske brevduer frem med 400 meldinger og franske brevduer led kun 2% tab. Denne besked fra en engelsk enhed under Sommeslaget har været en typisk melding fra de mange forgæves offensiver under skyttegravskrigen: "Har kun en officer tilbage. Send Newton eller transportofficeren frem i aften. Rykker frem gennem landsbyen Les Bæufs, støttes af 2. Coldstream Bataljon". På trods af radionens opfindelse havde brevduetjenesten den største internationale udbredelse under Anden Verdenskrig.

Brevduer i hjemmeværnet

I Danmark havde brevduetjenesten størst betydning i mellemkrigstiden. Efter Anden Verdenskrig blev brevduen trængt i baggrunden af andre kommunikationsmidler. I 1962 overtog hjemmeværnet ansvaret for forsvarets brevduetjeneste. Under den kolde krig kunne brevduer stadig mobiliseres i det tilfælde af, at al andet kommunikation brød sammen. Sidst brevduer blev anvendt under øvelse var i 1984. Først i 1993 bortfaldt brevdueforeningernes forpligtigelse til at stille brevduer til rådighed for landets forsvar.

swn

Tilbage til artikelmenuen