Stadig russisk skepsis

Der var ikke tegn på russisk opblødning i forhold til NATO-udvidelse i repræsentanten fra den russiske ambassade Alexander Churillins tale ved YES Danmarks årlige landskonference.

Set med "NATO-udvidelsesbriller" startede talen ellers meget godt. Churillin fortalte om det store indtryk 11. september gjorde på russerne. Rusland følte sig tættere på resten af verden og man indså behovet for øget internationalt samarbejde om sikkerhed. Selv om Churillin gjorde meget ud af det skelsættende ved 11. september, var det vanskeligt at øjne nye synspunkter i hans indlæg.

NATO-udvidelse en fejl

Det var en kold spand vand i hovedet på deltagerne i konferencen, da Churillin sagde "at NATO-udvidelse ville være en fejl". Han prøvede at undergrave det gængse argument med at NATO-udvidelse vil udbrede zonen af sikkerhed og stabilitet i Europa. NATO var ikke var en sikkerhedsgarant, når dets stærkeste medlem, kunne blive angrebet, som det skete 11. september. "Ekspansionen", som han omtalte udvidelse, vil ikke skabe mere stabilitet, men være en sikkerhedsrisiko, for de lande, som ikke kom med. Det ville skabe en ny opdeling af Europa. Han advarede også mod reaktionerne i Rusland, der var træt af konfrontationer, men som på grund af sin historie med en stor invasion i 1800-tallet og to i det 20. århundrede måtte være på vagt. Russisk NATO-medlemskab troede han ikke på. Dels var der for stor forskel i organisationen af Ruslands og NATO's væbnede styrker og dels kunne han heller ikke se, hvordan Rusland som NATO-medlem kunne varetage sine forpligtelser overfor de andre SNG-lande.

Kritik fra ansøgerlande

I den efterfølgende diskussion reagerede repræsentanter fra nogle ansøgerlandene. En slovak var irriteret over at Churillin ikke kunne se NATO-udvidelsen fra ansøgerlandenes perspektiv, hvor NATO helt tydeligt fremstod som en stabilitetszone. Desuden kunne hans land tælle fire invasioner i det 20. århundrede (hvoraf tre var russiske, red.). Churillin svarede igen med at den røde hær havde mistet 150.000 mand på at befri det daværende Tjekkoslovakiet fra tyskerne. Den litauiske repræsentant spurgte til Ruslands forhold til EU.

EU - en mindre knast

Churillin slog fast, at Ruslands så mere lyst på EU- end NATO-udvidelse. Rusland så frem til et større økonomisk samarbejde med EU. Problemet med EU-udvidelsen var den russiske enklave Kalingrad, som ville befinde sig midt i "EURO-land", hvis Polen og Litauen kommer i EU. Der kunne blive problemer med energiforsyning og fiskeri, men det var "peanuts" i forhold til, hvad en NATO-udvidelse kunne skabe af vanskeligheder for forholdet mellem Rusland og vesten. Churillin var entusiastisk omkring det nye "20 samarbejde", som NATO har tilbudt Rusland. Det vil sige, at Rusland vil være direkte repræsenteret ved flere NATO-møder end tidligere og få lejlighed til at fremføre sine synspunkter. I det hele taget var NATO mere spiselig som politisk end som militær organisation for Churillin.

4-7 lande

Den russiske skepsis vil næppe sætte en stopper for NATO-udvidelsen. Den officielle NATO-repræsentant på mødet, Yves Brodeur, ville ikke løfte sløret for, hvor stor udvidelsen, som skal besluttes på Prag-topmødet i november, ser ud til at blive. Han opfordrede ansøgerlandene til at fokusere på at komme så langt med MAP-programmet som mulig. Den hollandsk sikkerhedsekspert, Professor Dr. Rob de Wijk, anslog at mellem fire og syv lande ville blive optaget. Den generelle opfattelse på mødet var at Slovakiet, Slovenien og Litauen var favoritter til at blive optaget, Rumænien og Bulgarien sad på de yderste pladser, mens Makedonien og Albanien nok ikke kommer med i denne omgang.

Læs mere om MAP: http://www.nato.int/docu/handbook/2001/

swn

Tilbage til artikelmenuen