Stadig russisk skepsis
Der var ikke tegn på russisk opblødning i forhold til
NATO-udvidelse i repræsentanten fra den russiske ambassade Alexander
Churillins tale ved YES Danmarks årlige landskonference.
Set med "NATO-udvidelsesbriller" startede talen ellers meget godt.
Churillin fortalte om det store indtryk 11. september gjorde på
russerne. Rusland følte sig tættere på resten af
verden og man indså behovet for øget internationalt samarbejde
om sikkerhed. Selv om Churillin gjorde meget ud af det skelsættende
ved 11. september, var det vanskeligt at øjne nye synspunkter
i hans indlæg.
NATO-udvidelse en fejl
Det var en kold spand vand i hovedet på deltagerne i konferencen,
da Churillin sagde "at NATO-udvidelse ville være en fejl". Han
prøvede at undergrave det gængse argument med at NATO-udvidelse
vil udbrede zonen af sikkerhed og stabilitet i Europa. NATO var ikke
var en sikkerhedsgarant, når dets stærkeste medlem, kunne
blive angrebet, som det skete 11. september. "Ekspansionen", som han
omtalte udvidelse, vil ikke skabe mere stabilitet, men være en
sikkerhedsrisiko, for de lande, som ikke kom med. Det ville skabe en
ny opdeling af Europa. Han advarede også mod reaktionerne i Rusland,
der var træt af konfrontationer, men som på grund af sin
historie med en stor invasion i 1800-tallet og to i det 20. århundrede
måtte være på vagt. Russisk NATO-medlemskab troede
han ikke på. Dels var der for stor forskel i organisationen af
Ruslands og NATO's væbnede styrker og dels kunne han heller ikke
se, hvordan Rusland som NATO-medlem kunne varetage sine forpligtelser
overfor de andre SNG-lande.
Kritik fra ansøgerlande
I den efterfølgende diskussion reagerede repræsentanter
fra nogle ansøgerlandene. En slovak var irriteret over at Churillin
ikke kunne se NATO-udvidelsen fra ansøgerlandenes perspektiv,
hvor NATO helt tydeligt fremstod som en stabilitetszone. Desuden kunne
hans land tælle fire invasioner i det 20. århundrede (hvoraf
tre var russiske, red.). Churillin svarede igen med at den røde
hær havde mistet 150.000 mand på at befri det daværende
Tjekkoslovakiet fra tyskerne. Den litauiske repræsentant spurgte
til Ruslands forhold til EU.
EU - en mindre knast
Churillin slog fast, at Ruslands så mere lyst på EU- end
NATO-udvidelse. Rusland så frem til et større økonomisk
samarbejde med EU. Problemet med EU-udvidelsen var den russiske enklave
Kalingrad, som ville befinde sig midt i "EURO-land", hvis Polen og Litauen
kommer i EU. Der kunne blive problemer med energiforsyning og fiskeri,
men det var "peanuts" i forhold til, hvad en NATO-udvidelse kunne skabe
af vanskeligheder for forholdet mellem Rusland og vesten. Churillin
var entusiastisk omkring det nye "20 samarbejde", som NATO har tilbudt
Rusland. Det vil sige, at Rusland vil være direkte repræsenteret
ved flere NATO-møder end tidligere og få lejlighed til
at fremføre sine synspunkter. I det hele taget var NATO mere
spiselig som politisk end som militær organisation for Churillin.
4-7 lande
Den russiske skepsis vil næppe sætte en stopper for NATO-udvidelsen.
Den officielle NATO-repræsentant på mødet, Yves Brodeur,
ville ikke løfte sløret for, hvor stor udvidelsen, som
skal besluttes på Prag-topmødet i november, ser ud til
at blive. Han opfordrede ansøgerlandene til at fokusere på
at komme så langt med MAP-programmet som mulig. Den hollandsk
sikkerhedsekspert, Professor Dr. Rob de Wijk, anslog at mellem fire
og syv lande ville blive optaget. Den generelle opfattelse på
mødet var at Slovakiet, Slovenien og Litauen var favoritter til
at blive optaget, Rumænien og Bulgarien sad på de yderste
pladser, mens Makedonien og Albanien nok ikke kommer med i denne omgang.
Der er ni officielle ansøgere til NATO om medlemskab: Slovenien,
Slovakiet, Litauen, Letland, Estland, Rumænien, Bulgarien, Makedonien
og Albanien.
Optagelseskriteriet er, at man har gennemført mange af MAP-programmets
reformer. "MAP" - Membership Action Plan - er en række militære,
politiske og økonomiske reformer, som landene skal gennemføre,
så de gnidningsløst kan komme ind i NATO-strukturen. Det
blev fastsat i erkendelse af at, Polen, Tjekkiet og Ungarn var for uforberedte,
da de kom ind i alliancen i 1999.
Læs mere om MAP: http://www.nato.int/docu/handbook/2001/
swn
Tilbage til artikelmenuen
|