Værnepligten satte dagsordenen

Der blev udvekslet mange meninger om forsvarskommandoens forslag til en tre måneders totalforsvarsværnepligt på folk og forsvars årlige konference. Værterne gik ind for en bevarelse eller en udvidelse af værnepligten. Flere af deltagerne i konferencen var af forskellige grunde betænkelige ved den tre måneders værnepligt og havde overvejelser om, hvorvidt man i det hele taget kan forsvare at bibeholde værnepligten uden en synlig trussel mod Danmark.

Viceadmiral Tim Sloth Jørgensen, som er chef for forsvarsstaben, var mødt op for at præsentere forsvarskommandoens militærfaglige oplæg til næste forsvarsforlig for folk og forsvars medlemmer. Han uddybede blandt andet ideen med de tre måneders totalforsvarsværnepligt og forklarede, hvordan man vil gøre værnepligten mere effektiv end den er i dag: " Vi forestiller os en tre måneders grunduddannelse med 6500 værnepligtige, som fokuserer mere på civile kompetencer end uddannelsen gør i dag, men også på basale militære kundskaber, som skydning med håndvåben, bevogtning, og at operere i enheder af delingsstørrelse. For at nå det hele på tre måneder kan man måske ikke nøjes med 37 timers arbejdsuge. Det er vanskeligt, når man har folk fra Jylland, som gør tjeneste på Sjælland, at stoppe torsdag klokken 15.00, fordi de har brugt deres 37 timers arbejdsuge. Så må de sidde og kigge på kasernen indtil mandag morgen, hvor vi begynder igen. Derfor kan vi ved at korte tiden ned få en bedre udnyttelse af værnepligtstiden og måske imødegå kritikken om spildtid. Det tror jeg, at de værnepligtige i sidste ende vil blive glade for".

En kort introduktion

Socialdemokraterne var repræsenteret ved forhenværende forsvarsminister Jan Trøjborg. Han antydede, at der i de kommende forligsforhandlinger måske også vil forekomme udspil, som vil afskaffe værnepligten til fordel for en kort introduktion til militærtjeneste: "Der mange, som mener, at vi skal basere os på en værnepligtsmodel på seks måneder. Det er forståeligt ud fra en politisk betragtning, som folk og forsvar har, at danske mænd og kvinder har pligt til at deltage i landets forsvar og derved også får en bedre baggrund for at deltage i debatten om forsvarets fremtid. Imidlertid er det ikke realistisk på den måde at sætte sig mellem to stole. På den ene side får man en kort uddannelse af soldater, som i realiteten ikke kan anvendes til internationale operationer. På den anden side har man behov for veluddannede soldater til internationale operationer. Jeg tror man må vælge og forsvarschefen lægger op til, at man tager det valg. Så kan man diskutere, hvilket rekrutteringsgrundlag man skal have, om man kun skal have en meget kort introduktion og så derefter kontraktansættelse eller man skal begynde med en tre måneders værnepligt". .

For dyrt oplæg?

Chefen for forsvarsakademiet generalmajor Karsten Møller var bekymret for om forsvarskommandoens oplæg kunne holdes inden for de 18 milliarder kroner, som de fleste forventer, der bliver afsat til forsvaret om året i næste forligsperiode. Han gjorde opmærksom på, at det kan blive en dyr affære at løfte danske enheder op på det niveau, der kræves for at være med i NATO Response Force. Hvis det bliver nødvendigt at prioritere imellem de kapaciteter, som forsvarskommandoen har lagt frem, må man ifølge Karsten Møller også overveje formålet med værnepligten : "Vi skal tænke os meget grundigt om, hvorvidt vi vil bibeholde værnepligten, hvorfor vi i givet fald vil bibeholde den, og så må vi sørge for at gøre den udfordrende og attraktiv. Vi skal også være klar over, at det er en ressourcekrævende opgave at indlade sig på. Spørgsmålet er i sidste ende et politisk og følelsesmæssigt spørgsmål. Jeg kan fra et fagligt synspunkt se en række problemer opstå i forhold til rekruttering uden værnepligt. Det er vanskeligt at bruge rekrutteringsargumentet, som et fuldgyldigt argument for at bevare værnepligten, fordi værnepligten traditionelt hænger sammen med forsvaret af det nationale territorium". Forsvarskommandoens oplæg er i øjeblikket inde i en konsolideringsfase, det vil sige, at man forsøger at lave en beregning på, hvor meget de forskellige kapaciteter i oplægget præcis kommer til at koste.

Ikke en militær opgave

Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, havde fået til opgave, at komme med et bud på, hvordan forsvaret bedst bevarer sin opbakning i befolkningen. Han var overbevist om, at det er det internationale engagement, som sikrer støtte til et uændret forsvarsbudget. Til gengæld havde han svært ved at se logikken i, at forsvaret i højere grad skulle forberede sig på at imødegå truslen fra terrorangreb i Danmark, hvilket er et af formålene med totalforsvarsværnepligten: "Hvis der fandt terrorisme sted, så vil det være så forfærdeligt, at det kan være en bærende præmis for tilrettelæggelsen af vort forsvar. Det vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved. Er det en militær opgave at forsvare sig i mod asymetrisk krigsførelse eller selvmordsbomber? Jeg kan ikke se det. For mig er det indlysende, at der er tale om efterretnings- og politiarbejde, som i givet fald skulle prioriteres betydeligt højere. Man kunne også bruge noget energi på det civile beredskab og på koordinationen mellem de forskellige myndigheder i forbindelse med en katastrofesituation. Man kan ikke argumentere for, at det er en militær opgave".

Flere værnepligtige

Folk og Forsvar har op til konferencen opstillet deres eget ni-punkts debatoplæg med titlen "det fleksible forsvar". Hovedlinierne i oplægget er, at forsvaret skal gøres mere fleksibelt og at dette mål bedst opnås, hvis man har et såkaldt mix-forsvar, der både indeholder professionelle soldater, soldater på reaktionsstyrkekontrakter, værnepligtige og frivillige hjemmeværnsfolk. I oplæggets punkt ni foreslår folk og forsvar, at alle egnede på sessionen bliver indkaldt, for at gøre værnepligten mere retfærdig og forøge forsvarets berøringsflade i befolkningen. Desuden skal mobiliseringsforsvaret, ifølge oplægget, opretholdes. Mange af de inviterede talere til konferencen fandt oplægget urealistisk, men det tjente i hvert fald det formål at fyre op under diskussionen på konferencen.

swn

Tilbage til artikelmenuen