Fra økonomi til vedligeholdelse

IBM er leverandør af DeMars til forsvaret. Implementeringen kører efter en nøje fastlagt tidsplan, som begyndte med budgettering og slutter med den praktiske brug af det store system i forsvarets dagligdag. IBM var kandidat som hovedleverandør allerede i 1996, da forsvaret begyndte at se sig om efter et firma, som kunne levere IT-delen af DeMap/DeMars-projektet. I februar 1998 blev det afgjort, at IBM skulle have opgaven

SAP

Alle tre firmaer, som kæmpede om at blive hovedleverandør, anbefalede forsvaret, at DeMars skulle baseres på det tyske økonomistyringssystem SAP - "Systems Applications and Products in Data Processing". Hvorfor det ? Ifølge IBM's projektchef for DeMars, Henrik Josefsen, forlangte forsvaret at DeMars skulle bygges op omkring et computersystem, som blev brugt af andre store private firmaer. Valget faldt på SAP, fordi det er et standardprodukt og fordi der findes en del ekspertise på området i Danmark. SAP er en ramme med en masse funktioner, som man tilpasser virksomheden. En forudsætning for at en virksomhed kan bruge SAP er, at den kan betragtes som en produktionsvirksomhed og det kan Forsvaret ifølge Henrik Josefsen: "Forsvaret indkalder rekrutter, uddanner dem og producerer soldater. Det er en virksomhed, som minder meget om en almindelig produktionsvirksomhed". SAP tager dog ikke helt højde for, at forsvaret kan skifte karakter fra fredstid til krig.

Projektets faser

Implementeringen af DeMars løber over fem år . Hvert år leverer IBM en aftalt del af projektet. Budget- og regnskab, redskaber til håndtering af personale samt organisationsstruktur med en krigs- og fredsdel er taget i brug. De næste elementer, som bliver færdige, er bl.a. lagerstyring, der går luften 13. maj, og arbejdstidsregistrering, langsigtet organisationsplanlægning og indtægtsprocessen (salg af udfaset materiel og varer), som skal være køreklare 1. januar 2003. Den sidste stump er bl.a. "præventiv vedligeholdelse": "Det er den vedligeholdelse forsvaret har af sit udstyr - ombygning af kanoner og vedligeholdelse af F 16. Hele styringen af det. Reelt er det jo tæt på en produktion. Man får en haubitz ind, man skiller den ad i stumper og stykker og man producerer nogle nye kanonløb, fuldstændig som hvis det var en fabrik, der lavede det". Efterhånden som DeMars breder sig afskaffes de gamle computersystemer, som blev anvendt uafhængigt af hinanden rundt omkring i Forsvaret. Man går fra ca. 80 edb systemer, der ikke kunne tale sammen, til et integreret system.

Forsvaret som kunde

Selv om forsvaret er en over 800 år gammel virksomhed, har det ikke adskilt sig markant fra de andre virksomheder, IBM har som kunder: "Det er et stort projekt. Det er ikke mange danske virksomheder, der kan lave et projekt, der er så stort og kompliceret som DeMars. Det at lave et styringssystem til en virksomhed, har vi gjort flere gange. Projekterne kan være mindre i mennesker og tid, men omhandler den samme problematik. Forsvaret har stillet flere krav om kvalitet og dokumentation, end private virksomheder", slutter Henrik Josefsen.

swn

Tilbage til artikelmenuen