Ruslands nye militærdoktrin

På et seminar på Center for Freds- og konfliktforskning (COPRI) analyserede professor i statskundskab ved Nizhniy Novrogod Universitet, Alexander Sergounin, Ruslands nye militærdoktrin, som blev fastlagt i år 2000. Doktrinen tager højde for Ruslands erfaringer fra den sidste krig i Tjetenien og Kosovokonflikten. Den anbefaler en række reformer i Ruslands væbnede styrker, som næppe er gennemførlige, når man tager landets økonomiske situation i betragtning.

I 1993 blev det ny Ruslands første militærdoktrin formuleret. Denne doktrin var meget defensivt orienteret og relativt positiv overfor NATO, fordi Ruslands tilslutning til Partnerskab-for-Fred-samarbejdet med NATO var indføjet. I 1997 indså russerne behovet for nogle mere overordnede og bredere retningslinier for sikkerhedspolitik. Det førte til udarbejdelsen af "det nationale sikkerhedskoncept", som har forrang i forhold til militærdoktrinen.

Siden militærdoktrinen i 1993 har forudsætningerne for Ruslands sikkerhedspolitik ændret sig en del - forholdet til NATO er fx blevet køligere, som en direkte følge af Kosovokonflikten. Derfor reviderede russerne i år 2000 både det nationale sikkerhedskoncept og militærdoktrinen.

Kosovo og Tjetenien

Ifølge Sergounin har NATO's indblanding i Kosovokonflikten og problemerne med de tjetjenske oprørere sat et markant aftryk på den nye militærdoktrin. Den tegner et billede af den globale, militære situation, hvilke trusler der findes mod Ruslands sikkerhed, hvordan de russiske styrker skal organisere sig for at tage højde for moderne krigsførelse, ligesom den beskriver den russiske militærindustris fremtidsmuligheder.

Kosovo-indflydelsen kan ses på afsnittene om den militære situation og moderne krigsførelse. Det betegnes som en af truslerne mod Ruslands sikkerhed, når landet bliver holdt uden for indflydelse, hvilket russerne følte var tilfældet under Kosovokonflikten, hvor Vesten bombede trods russiske protester. Systematisk misinformation og angreb på infrastruktur samt økonomiske mål bliver fremhævet som typiske for moderne krigsførelse. Inspirationen er igen hentet fra Kosovo. I det hele taget anbefales det i doktrinen, at Rusland arbejder for en multipolær verden med flere magtcentre og ikke for en koncentration af magten, som det ses i øjeblikket i USA.

I beskrivelsen af mindre konflikter findes der velkendte træk fra krigen i Tjetjenien som fx tendenserne til terrorisme og anvendelse af irregulære styrker. Sergounin mener, at Tjetjenien krigen har medført en klarere kommandostruktur, hvor de militære operationer koordineres i forsvarsministeriet. Under Jeltsin havde indenrigsministeriet betydelige militære styrker, som ikke altid formåede at samarbejde med enhederne i forsvaret.

Militærdoktrinen lægger op til en del reformer af de russiske væbnede styrker. Mandskabet, som i 1991 blev reduceret fra 4,5 millioner mand til 1,2 millioner, skal ned på 800.000 inden 2005. Det skal i højere grad være professionelle soldater fremfor værnepligtige. Antallet af våbenfabrikker skal skæres ned fra 1700 til 500, og man skal i højere grad satse på højteknologiske produkter. Antallet af militærdistrikter er allerede blevet ændret fra ni til fem.

Sergounin er overvejende positiv overfor den nye doktrin navnlig på grund af den realistiske behandling af moderne konflikter. Han har dog også nogle forbehold. Han kritiserer, at den på nogle punkter afviger fra det nationale sikkerhedskoncept, hvor landets generelle forfald og indenrigspolitiske problemer betones, som de største sikkerhedsproblemer. I forhold til sikkerhedskonceptet tager den i mindre grad stilling til den sociale og økonomiske situation, som landet er i. Fx overvejes det ikke, hvad der skal gøres for de officerer, som skal afskediges, som en følge af reduktionen i mandskabet. Samtidig er nogle af reformforslagene ifølge Sergounin urealistiske. I USA, hvis styrker i overvejende grad er professionelle, udgør lønudgifter 55%-58 % af forsvarsbudgettet. En udgift, som Rusland umuligt kan påtage sig.

Hvad med Afghanistan ?

Naturligvis kunne terrorangrebet mod USA ikke undgå at komme på bane i den efterfølgende diskussion. En af deltagerne spurgte, hvilken betydning militærdoktrinen kunne få, hvis amerikanerne foretager et gengældelsesangreb mod Afghanistan. Her henviste Sergounin til trusselsbillederne i doktrinen, som blandt andet advarer mod opbygningen af store militære styrker samt eskalation af konflikter i Rusland og SNG-landenes grænseområder. Så russerne vil være på vagt, hvis der kommer en større militær aktion i Afghanistan.

swn

Tilbage til artikelmenuen