Flygtningelejr med selvstyre
"Mennesker bag pigtråd" er en nøgtern fremstilling
af livet for de tyske beboere i flygtningelejren i Oksbøl 1945-49.
I bogens ene halvdel beskrives lejrlivet i tematisk opdelte afsnit,
mens den anden halvdel indeholder personlige beretninger fra tyske flygtninge.
Stilen i bogen er meget saglig og forfatteren Leif Guldmann Ipsen lægger
op til, at læseren selv må tage stilling til kontroversielle
spørgsmål som danskernes behandling af flygtninge dengang
eller nu. Denne forsigtighed i forhold til at bedømme forholdene
er det eneste irritationsmoment ved bogen.
Det er bemærkelsesværdigt i hvor høj grad de danske
myndigheder lod de tyske flygtninge selv organisere styringen af lejren
og de aktiviteter, som skulle foregå der. Lejren blev ledet i
et samarbejde med det danske kommandantskab og et demokratisk valgt
byråd med en borgmester fra flygtningelejren. Desuden stod de
tyske flygtninge for organiseringen af talrige midlertidige institutioner
som f.eks. skoler, politi og teater. Forfatteren har ret i, at det er
vanskeligt at drage paralleller med forholdene i dag. Alligevel er det
nærliggende at overveje, hvorvidt selvorganisering er en farbar
vej i forhold til flygtninge fremfor at myndighederne organiserer flygtningenes
hverdag, som er det mest almindelige i dag.
De personlige beretninger om flugten fra Tyskland og tilværelsen
i flygtningelejren er gribende, fordi de viser, hvordan almindelige
mennesker reagerer under pres. Selv om de tyske flygtninge var i samme
båd og af samme nationalitet gik solidariteten fløjten,
når situationen blev for vanskelig eller usikker, og den enkelte
familie kæmpede for sin egen overlevelse. Alt i alt er "Mennesker
bag pigtråd" et vellykket forsøg på at indfange de
tyske flygtninges hverdag i Oksbøllejren.
swn
Leif Guldmann Ipsen, "Mennesker bag pigtråd: Flygtningelejren
i Oksbøl 1945-49", Blåvandshuk Egnsmuseum
Tilbage til artikelmenuen
|