Hjælp til selvhjælp
Kim Dalbøge fra Forsvarets Rådgivning
om Omstilling (FRO) rådgiver DIB-soldater om overgangen fra tjeneste
i udlandet til dagligdagen i Danmark. Initiativerne og ideerne til fremtiden
skal dog komme fra soldaterne selv, understreger job- og uddannelseskonsulenten.
De henvendelser Kim Dalbøge får fra
soldater, som skal eller er udsendt, kan deles op i tre kategorier -
studiespørgsmål, spørgsmål om faglig uddannelse
og spørgsmål om deciderede jobmuligheder. I de to første
tilfælde opfordrer Kim Dalbøge typisk soldaten til at henvende
sig til studiets eller den tekniske skoles studievejleder med henblik
på mere specifikke spørgsmål, samtidig med han kan
oplyse om ansøgningsfrister og adgangskrav. Jobsøgende
bliver opfordret til at aktivere deres netværk hjemme, mens de
er udsendt, eller eventuelt tage nogle initiativer, når de er
hjemme på orlov. Desværre findes der også yderligere
en kategori - heldigvis ikke så stor - nemlig de rådvilde.
Kim Dalbøge bruger en særlig taktik til at få dem
i tale: "Jeg giver dem en mobiltelefon og siger til dem: Jeg synes du
skal ringe hjem til din mor". Det vil soldaterne naturligvis ikke høre
tale om og derefter kan Kim Dalbøge og den udsendte arbejde sig
ind på, hvad der egentligt interesserer ham eller hende.
Indbyrdes påvirkning
Kim Dalbøge mødes med alle soldater
inden de bliver sendt ud. Når han møder dem igen på
international tjeneste, har omkring en fjerdedel skiftet mening med
hensyn til deres fremtidsplaner. Ofte er det fordi, de udveksler ideer
med deres kammerater, mens de er udsendt: "De er gode til at inspirere
hinanden og motivere hinanden til komme i gang med noget. De er tæt
forbundet, eftersom de går inde i en lejr, hvor bevægelsesmulighederne
er små. Så er det der, som mange andre steder, at de mere
modne præger de mindre modne". Generelt synes Kim Dalbøge
ikke, at de unge i dag er mere rådvilde end tidligere. Hvis de
har vanskeligere ved at tage beslutninger om deres fremtid skyldes det
nærmere, at der kommer flere og flere valgmuligheder med hensyn
til job og uddannelse. Han betegner mulighederne for at holde øje
med job- og uddannelsessituationen i Danmark, mens man er udsendt, som
gode. De væsentligste begrænsninger er, at det er vanskeligt,
at være opsøgende og at de danske aviser, som de modtager
i lejrene typisk er af den lettere genre som ekstrabladet og BT, der
ikke indeholder jobannoncer.
En periode til?
FOV-medarbejderen forsøger sig med et trick-spørgsmål
til Kim Dalbøge, om han ikke er fristet til at foreslå
rådvilde soldater en forlænget DIB-kontrakt: "Der får
soldaten mit ærlige svar. Forsvaret er ikke interesseret i, at
man tegner en gengangerkontrakt. Der er undtagelser med det nøglepersonel,
forsvaret mangler. Vi har en længere snak om situationen i udsendelsesområderne.
Det er personen selv, som træffer valget. Jeg spørger ham,
om har tænkt på familien og en række andre ting og
hvis der er nogle fornuftige svar, så laver han en ansøgning
om en genganger", er Kim Dalbøges svar. I det hele taget lægger
jobkonsulenten stor vægt på, at soldaterne får ærlige
svar. Hvis en soldat fx fortæller at han eller hun overvejer at
læse teologi, henleder Kim Dalbøges deres opmærksomhed
på, hvor vanskeligt det er for nyuddannede præster at finde
et pastorat i øjeblikket. Med hensyn til de faglige uddannelser,
sørger Kim Dalbøge for at orientere soldaterne om, hvor
i Danmark der er efterspørgsel efter bestemt faguddannet arbejdskraft
og hvor i landet, der er stor arbejdsløshed indenfor håndværkerfag.
Han holder sig opdateret med bevægelser og trends på arbejdsmarkedet
gennem samtaler med fremtidsforskere og kolleger.
Arbejdsgivere interesserede
Kim Dalbøge holder kontakt til arbejdsgivere
gennem den midtjyske komite af Interforce, som er en sammenslutning
af erhvervsledere, der respekterer de forpligtelser som mange civilt
ansatte fx reserveofficerer, har i forsvaret. Her er der en imødekommende
holdning overfor DIB-soldater som arbejdskraft: "Arbejdsgiverne kan
godt lide DIB-soldaterne, fordi de har aftjent deres værnepligt.
De har deltaget i missioner af egen fri vilje. Den erfaring og modenhed
de kommer hjem med, får arbejdsgiveren gavn af". Opfattelsen af
hjemvendte soldater som ustabile nervevrag, som var udbredt i Danmark,
mens borgerkrigene på Balkan rasede, findes ikke længere.
Et godt råd
Til sidst spørger FOV's udsendte Kim Dalbøge
om, hvad man som DIB-soldat kan gøre for at overgangen til det
civile liv bliver så let som mulig: "Soldaterne er igennem en
meget intensiv periode i de seks måneder, de er udsendt. Det de
skal gøre, er inde i deres hoved, at spole tilbage og spørge,
hvordan var det, da jeg gik hjemme. De skal se realiteterne i øjnene:
Hvad er det, jeg skal hjem til? Så skal de handle udfra det. Det
værste, som kan ske, er, hvis de kommer hjem og ikke kommer i
gang med noget".
Tilbage til artikelmenuen
FRO's arbejde
for udsendte
En FRO-medarbejder taler
med alle, som skal udsendes. Til dette møde udfylder soldaten
et skema med personlige oplysninger samt ideer til, hvad de skal lave
arbejds- eller uddannelsesmæssigt, når de vender hjem. FRO-medarbejderen
aftaler med soldaten, hvilke oplysninger han har brug for at få
tilsendt under sin udsendelse.
To måneder før hjemsendelsen besøger FRO de udsendte
i missionsområdet, hvis der et stort behov for rådgivning
på holdet. Her får alle soldater, som ønsker det,
mulighed for at tale med FRO-medarbejderen. Det gælder også folk på
afsides observationsposter.
Hvis DIB-soldater har
problemer med at komme i gang efter hjemkomsten, kan de søge
rådgivning hos FRO.
|
|