Hjælp til selvhjælp

Kim Dalbøge fra Forsvarets Rådgivning om Omstilling (FRO) rådgiver DIB-soldater om overgangen fra tjeneste i udlandet til dagligdagen i Danmark. Initiativerne og ideerne til fremtiden skal dog komme fra soldaterne selv, understreger job- og uddannelseskonsulenten.

De henvendelser Kim Dalbøge får fra soldater, som skal eller er udsendt, kan deles op i tre kategorier - studiespørgsmål, spørgsmål om faglig uddannelse og spørgsmål om deciderede jobmuligheder. I de to første tilfælde opfordrer Kim Dalbøge typisk soldaten til at henvende sig til studiets eller den tekniske skoles studievejleder med henblik på mere specifikke spørgsmål, samtidig med han kan oplyse om ansøgningsfrister og adgangskrav. Jobsøgende bliver opfordret til at aktivere deres netværk hjemme, mens de er udsendt, eller eventuelt tage nogle initiativer, når de er hjemme på orlov. Desværre findes der også yderligere en kategori - heldigvis ikke så stor - nemlig de rådvilde. Kim Dalbøge bruger en særlig taktik til at få dem i tale: "Jeg giver dem en mobiltelefon og siger til dem: Jeg synes du skal ringe hjem til din mor". Det vil soldaterne naturligvis ikke høre tale om og derefter kan Kim Dalbøge og den udsendte arbejde sig ind på, hvad der egentligt interesserer ham eller hende.

Indbyrdes påvirkning

Kim Dalbøge mødes med alle soldater inden de bliver sendt ud. Når han møder dem igen på international tjeneste, har omkring en fjerdedel skiftet mening med hensyn til deres fremtidsplaner. Ofte er det fordi, de udveksler ideer med deres kammerater, mens de er udsendt: "De er gode til at inspirere hinanden og motivere hinanden til komme i gang med noget. De er tæt forbundet, eftersom de går inde i en lejr, hvor bevægelsesmulighederne er små. Så er det der, som mange andre steder, at de mere modne præger de mindre modne". Generelt synes Kim Dalbøge ikke, at de unge i dag er mere rådvilde end tidligere. Hvis de har vanskeligere ved at tage beslutninger om deres fremtid skyldes det nærmere, at der kommer flere og flere valgmuligheder med hensyn til job og uddannelse. Han betegner mulighederne for at holde øje med job- og uddannelsessituationen i Danmark, mens man er udsendt, som gode. De væsentligste begrænsninger er, at det er vanskeligt, at være opsøgende og at de danske aviser, som de modtager i lejrene typisk er af den lettere genre som ekstrabladet og BT, der ikke indeholder jobannoncer.

En periode til?

FOV-medarbejderen forsøger sig med et trick-spørgsmål til Kim Dalbøge, om han ikke er fristet til at foreslå rådvilde soldater en forlænget DIB-kontrakt: "Der får soldaten mit ærlige svar. Forsvaret er ikke interesseret i, at man tegner en gengangerkontrakt. Der er undtagelser med det nøglepersonel, forsvaret mangler. Vi har en længere snak om situationen i udsendelsesområderne. Det er personen selv, som træffer valget. Jeg spørger ham, om har tænkt på familien og en række andre ting og hvis der er nogle fornuftige svar, så laver han en ansøgning om en genganger", er Kim Dalbøges svar. I det hele taget lægger jobkonsulenten stor vægt på, at soldaterne får ærlige svar. Hvis en soldat fx fortæller at han eller hun overvejer at læse teologi, henleder Kim Dalbøges deres opmærksomhed på, hvor vanskeligt det er for nyuddannede præster at finde et pastorat i øjeblikket. Med hensyn til de faglige uddannelser, sørger Kim Dalbøge for at orientere soldaterne om, hvor i Danmark der er efterspørgsel efter bestemt faguddannet arbejdskraft og hvor i landet, der er stor arbejdsløshed indenfor håndværkerfag. Han holder sig opdateret med bevægelser og trends på arbejdsmarkedet gennem samtaler med fremtidsforskere og kolleger.

Arbejdsgivere interesserede

Kim Dalbøge holder kontakt til arbejdsgivere gennem den midtjyske komite af Interforce, som er en sammenslutning af erhvervsledere, der respekterer de forpligtelser som mange civilt ansatte fx reserveofficerer, har i forsvaret. Her er der en imødekommende holdning overfor DIB-soldater som arbejdskraft: "Arbejdsgiverne kan godt lide DIB-soldaterne, fordi de har aftjent deres værnepligt. De har deltaget i missioner af egen fri vilje. Den erfaring og modenhed de kommer hjem med, får arbejdsgiveren gavn af". Opfattelsen af hjemvendte soldater som ustabile nervevrag, som var udbredt i Danmark, mens borgerkrigene på Balkan rasede, findes ikke længere.

Et godt råd

Til sidst spørger FOV's udsendte Kim Dalbøge om, hvad man som DIB-soldat kan gøre for at overgangen til det civile liv bliver så let som mulig: "Soldaterne er igennem en meget intensiv periode i de seks måneder, de er udsendt. Det de skal gøre, er inde i deres hoved, at spole tilbage og spørge, hvordan var det, da jeg gik hjemme. De skal se realiteterne i øjnene: Hvad er det, jeg skal hjem til? Så skal de handle udfra det. Det værste, som kan ske, er, hvis de kommer hjem og ikke kommer i gang med noget".

Tilbage til artikelmenuen

 

FRO's arbejde for udsendte

En FRO-medarbejder taler med alle, som skal udsendes. Til dette møde udfylder soldaten et skema med personlige oplysninger samt ideer til, hvad de skal lave arbejds- eller uddannelsesmæssigt, når de vender hjem. FRO-medarbejderen aftaler med soldaten, hvilke oplysninger han har brug for at få tilsendt under sin udsendelse.

To måneder før hjemsendelsen besøger FRO de udsendte i missionsområdet, hvis der et stort behov for rådgivning på holdet. Her får alle soldater, som ønsker det, mulighed for at tale med FRO-medarbejderen.  Det gælder også folk på afsides observationsposter.

Hvis DIB-soldater har problemer med at komme i gang efter hjemkomsten, kan de søge rådgivning hos FRO.