Fyns totalforsvar virker

Det nye beredskabsforlig, som fik tilslutning fra alle folketingets partier, indebærer at der overføres ressourcer fra krigs- til fredsberedskabet. Samtidig er der mulighed for at lokale myndigheder i højere grad kan beslutte, om det lokale totalforsvarsberedskab skal aktiveres. På Fyn i totalforsvarsregion IV er man i fuld gang med samarbejdet mellem de samfundsfunktioner, som vil blive berørt i en krisesituation.

I tilfælde af terrorangreb eller naturkatastrofer (fx voldsomt snevejr eller orkan) på Fyn, vil alle relevante myndigheder sende forbindelsesofficerer til en særlig koordinerende stab, som skal samles på Odense politigård. Orkanen den 3. december 1999 er totalforsvarets 11. september. Her fandt man ud af, hvor vigtigt det er, at der er klare aftaler om, hvem som har det overordnede ansvar for at lede redningsindsatsen og sørge for at det er let at få adgang til vitale informationer fra de myndigheder, som skal være med i en redningsindsats.

Politiet som koordinator

Politimesteren i Odense, der som politiets regionschef skal koordinere indsatsen ved større katastrofer, havde indkaldt repræsentanter for lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland, beredskabsregionen, Odense kommunale brandvæsen, Falck, Dansk Olie- og Naturgas (DONG), elforsyningen, banestyrelsen, lokale politistationer på Fyn, kriminalpolitiet, olieberedskabslagrene, Fyns Amt (sundheds-, miljø-, og vejvæsen), civilregionen og sågar Danmarks Radio på Fyn, som alle vil have sæde i den koordinerende stab, hvis uheldet er ude. Deltagerne i mødet var positive overfor ideen om en koordinerende stab, som kan indhente meldinger om, hvor meget redningsudstyr og -mandskab, der er til rådighed og dirigere ressourcerne derhen, hvor situationen er værst. De fleste kunne sige "vi er klar", hvis der sker noget. Samtidig var det tydeligt, at der mange steder i praksis ikke er den store forskel på de ressourcer, som skal sættes ind i krigs- og fredstid. Falck og brandvæsenet kører med et højt beredskab i dagligdagen, og indenfor sygehusvæsenet hedder kriseberedskabet "drift under ekstreme betingelser", hvor alt disponibelt mandskab (i alt 7000 ansatte på Fyn) kan indkaldes via et sneboldsystem. På Haderslev politigård i totalforsvarsregion III, har en tilsvarende koordinerende stab allerede været indkaldt en enkelt gang på grund af udsigt til kraftig blæsevejr. Her deltog lokalforsvarsregionens jydske del.

Hjemmeværnet i gråzone

Det nye trusselsbillede efter 11. september har skabt et øget behov for at få ryddet op i de stive bestemmelser om, hvad der forstås som krig og fred. Under den kolde krig kunne bevæbnede hjemmeværnsfolk kun rykke ud, hvis forholdsordren "hjemmeværn på plads" var givet, hvilket kun kunne forekomme i en meget alvorlig situation. I dag kan man godt forestille sig et scenario, hvor politiet på grund af en øget terrortrussel, er nødt til at trække på hjemmeværnets ressourcer til bevogtning af nøglepunkter eller må anvende politikompagnier til aflastning af politifolk, selv om der langt fra er tale om decideret krig. På mødet kom det frem, at en arbejdsgruppe er gået i gang med at se på hvilke "rules of engagement", hjemmeværnet skal have, hvis de bliver kaldt ud i fredstid. I Danmark bliver der lagt stor vægt på, at terrorbekæmpelse er en politiopgave og at forsvaret kun kan deltage under politiets ledelse. Derfor er det vigtigt, at der foreligger klare regler for, hvad hjemmeværnsfolk må gøre, hvis de bliver nødt til at standse folk, som er ved at trænge ind på et nøglepunkt, som de bevogter. Ellers kan vagterne risikere at gøre noget ulovligt i en god mening.

Generelt var holdningen dog på mødet, at man ikke skulle forsøge at planlægge sig ud af en hver situation ved hjælp af regler. Der skulle være rum for improvisation i en krisesituation, "for danskere er gode til at tænke selv".

swn

Tilbage til artikelmenuen