Vidste du at

du kan få gratis øl og pølser ved Garderhøjfortets sæsonafslutning 30. september. Udskænkningen foregår ved kommandantboligen ved indgangen til fortets område. På denne dag hejses flaget også ned. Fortet har normalt åbent om søndagen fra kl. 10.00 til 16.00.

Garderhøjfortet ligger få minutters gang fra Jægersborg station. Fortet er ikke et flot og prangende bygningsværk udadtil, men det var heller ikke meningen, eftersom det skulle være vanskeligt at opdage for fjendens artilleri. Det meste af fortet består af underjordiske gange og rum, som sikkert godt kunne give inspiration til en gyserfilm. Den besøgende får indtrykket af et meget velgennemtænkt fæstningsanlæg med sindrige mekanismer til at hejse fortets kanoner op og ned med (kanonerne er fjernet). P.t. er fortets største fjende det vand, som trænger igennem fortets øverste jordlag, fordi drænet til fortet er ødelagt. Der er planer om midlertidigt at fjerne jordlaget og etablere et nyt drænsystem, men det vil koste 34 millioner kr.

Opført for indsamlede midler

Garderhøjfortet blev opført for midler, som var indsamlet privat. Foreningen "Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme" indsamlede i årene 1885-94 1½ million kroner, hvoraf de fleste gik til byggeriet af Garderhøjfortet. Sønderjyden, Grosserer Wilhelm Nissen tog i 1884 initiativet til indsamlingen. Foreningen til "Forsvarets Fremme" brugte tidens velkendte indsamlingsmetoder som basarer og lignende arrangementer. Første spadestik blev foretaget i 1886 og i 1892 modtog krigsministeren Bahnson det færdige fort "i et gavebrev". Krigsministeriet havde dog kun fortet til låns så længe Københavns befæstning blev opretholdt, så det måtte levere det tilbage til foreningen i 1920, da fæstningen blev nedlagt.

Sammen med fem andre forter, der var placeret i en linje fra Gladsaxe til Tårbæk, skulle Garderhøjfortet forsvare København mod fjender, der trængte frem fra nord.

Tyskernes hemmelige våben

Garderhøjfortet er det eneste firkantede fort i Københavns "nordfront" og dets kanoner kunne skyde i alle retninger, eftersom de var placeret i omdrejelige pansrede kanontårne. Dette skyldes, at det skulle kunne blive ved med at forsvare sig også selv om det var afskåret fra den danske hovedstyrke. Fortets skyts var beregnet til både at kunne afvise fodfolksangreb og bekæmpe fjendtligt artilleri. Det bestod af 4 svære 15 cm. kanoner, 8 lettere kanoner med kaliber fra 75 mm. til 47 mm., samt 11 såkaldte mitrailleuser, som var datidens maskingevær.

Fortet var bygget med en blanding af cement, granit og jord, som skulle kunne modstå datidens kraftigste pjece den tyske 21 cm. mortér. Mandskabet, der bestod af ca. 300 mand infanteri og 300 artillerister, lå i underjordiske kaserner og fortets kanoner var beskyttet af armerede "forsvindingstårne", som kun var synlige ved observation og skydning. Angribende fodfolk skulle forcere en dyb grav samt et stålgitter for at komme ind til fortets hjerte.

Tyskerne havde op til 1. verdenskrig i al hemmelighed udviklet en 42 cm. mortér. Dette blev en ubehagelig overraskelse for det belgiske grænseforsvar, som var baseret på forter bygget i samme periode som Garderhøjfortet og nogle i samarbejde med firmaet Grusonwerk, der også var involveret i bygningen af det danske fort. I løbet af elleve dage i august 1914 erobrede tyskerne tolv belgiske forter, som kom til at ligne sønderskudte Dybbølskanser efter behandlingen fra tyskernes nye vidundervåben.

Det er altså højest tvivlsomt om Garderhøjfortet ville kunne holde til et tysk bombardement, hvis det var kommet så vidt. Det betyder dog ikke, som mange af Københavns befæstnings modstandere hævdede, at bygningen af befæstningen havde været et fuldstændigt spild af penge. Under overvejelserne om et angreb på Danmark i 1916 afviste den tyske admiral Hopman, at marinen skulle bombardere København fra Køge Bugt, fordi han frygtede søforternes langtrækkende kanoner.

Tilbage til artikelmenuen

swn