Hæren i højere beredskab
I forsvarskommandoens oplæg til, hvordan hæren skal se ud efter
næste forsvarsforlig, er der lagt vægt på, at flere enheder skal være
klar til en hurtig indsættelse i internationale operationer.
Hæren skal i fremtiden
fokusere på to opgaver - internationale operationer og deltagelse i
det danske totalforsvar. Det er den første af de to opgaver, som bliver
den største udfordring. Signalerne fra udlandet er klare; de lande,
der ønsker at levere hærstyrker til internationale operationer i fremtiden,
skal have kampklare og deployerbare enheder, der kan understøttes fra
hjemlandet. For at leve op til kravene satser forsvarskommandoen på,
at fremtidens hær får færre men mere relevante enheder, der er
egnet uden for landets grænser. Det skal understreges, at de tanker
forsvarskommandoen har fremsat, kun er et oplæg, som der ikke er taget
politisk stilling til endnu. Hærens udseende efter det nye forlig er
altså langt fra givet endnu.
Danske division i nyt look
I forsvarskommandoens
plan bliver danske division rammen om det internationale arbejde med
en stab, en telegrafbataljon, to brigader, en brigadestab og
en række divisionstropper. Brigaderne er tiltænkt rollen som hærens
grundlæggende byggeklods, der indeholder alle våbenarter og alle typer
af våben. Der er tale om en afbalanceret sammensætning, der muliggør
selvstændig indsættelse til løsning af alle opgavetyper. Brigaderne
opbygges af afdelinger og underafdelinger og vil langt hen ad vejen
være den værktøjskasse, hvorfra hæren kan udsende enheder til internationale
operationer.
Indsatsklar brigade
Flagskibet i hærens
forandring bliver, hvis det står til forsvarskommandoen, en ny 1. brigade
i danske division, som skal være på højt beredskab. Brigaden skal bemandes
med fastansat personel og vil være på tilnærmelsesvis fuld organisatorisk
styrke. Brigaden er tiltænkt en rolle som hærens ”first in – first out”
kapacitet på højt beredskab og vil være i stand til at løse opgaver
i hele NATO Alliancens opgavespektrum, det vil også sige deciderede
kampopgaver, og periodevis deltagelse i NATO Response Force.
Anden brigade efter DIB-koncept
Ligesom den nuværende
internationale brigade (DIB’en) kommer 2. Brigade til at bestå af overvejende
fastansat og reaktionsstyrkepersonel. Hovedopgaven for 2. Brigade bliver
at opretholde allerede igangværende internationale missioner. Derfor
vil 2. Brigade være på et lavere beredskab end 1. Brigade. Brigaden
kan indsættes i samme operationstyper som 1. Brigade, men indsættelsen
kræver et vist varsel med henblik på endelig opstilling og uddannelse
af enheden inden den sendes ud. Den 3. Brigade bliver ifølge oplægget
udelukkende organiseret med en stab og en stabsenhed, der er bemandet
med fastansat personel og har ingen enheder til rådighed. Brigaden skal
varetage blandt andet internationalt samarbejde herunder det militære
samarbejde med de tidligere østeuropæiske nationer. Desuden kan 3. Brigades
stab og stabsenhed afløse et andet udsendt brigadehovedkvarter.
Divisionstropper
Forsvarskommandoen
foreslår at divisionstropperne omfatter lette opklaringsenheder, mindre
ubemannede overvågningsenheder, artilleripejleradarenheder, raketkasterenheder,
luftværnscentralenheder, ingeniørenheder, elektroniske opklaringsenheder
og militærpolitienheder. Nogle af divisionstropperne kommer på højt
og andre på lavere beredskab. Divisionstropperne kan situationsbestemt
indsættes integreret i et dansk styrkebidrag og skal derfor have et
nært øvelsessamarbejde med brigaderne. Alternativt kan divisionstropperne
blive stillet til rådighed som korpstropper enten for Allied Command
Europe Rapid Reaction Corps eller det fælles tysk-hollandske korps.
Divisionstropperne skal være med i NATO’s pulje af deployable forces,
hvilket vil sige, at forsvaret skal være i stand til at transportere
til og støtte dem under en international operation.
En betydningsfuld ramme
Det er især uddannelsesmæssige
hensyn, som spiller ind i Forsvarskommandoens begrundelse for at bevare
en divisionsstruktur i Danmark. En division udgør en uundværlig ramme
for officerers føringsuddannelse og for at træne samvirke mellem enheder.
En division er også en væsentlig forudsætning for at kunne operere
gnidningsløst i internationale operationer med flere divisioner, der
er organiseret i korps. Har hæren ikke førere og enheder, der kan virke
på korpsniveau, kan hæren ikke fastholde et professionelt stade og heller
ikke indpasse danske styrker i en multinational styrke. Det var således
helt afgørende for, at hæren kunne rykke hurtigt ind i Irak side om
side med amerikanske og engelske styrker.
Flere fastansatte logistiksoldater
Med så mange enheder
på højt beredskab bliver der også en betydelig udfordring for hærens
logistikenheder, som skal stå for forsyningerne til de udsendte danske
styrker. Logistikenhederne er i Forsvarskommandoens oplæg samlet
i Logistisk Støttegruppe, som skal have kapacitet til at forsyne en
forstærket brigade i højt beredskab. Logistisk Støttegruppe skal bestå
af en stab og stabskompagni bemandet med fastansat personel, to forsyningskompagnier,
hvoraf ét er bemandet med fastansat personel og ét er kadrebemandet,
en transportenhed bemandet med fastansat personel, to felthospitaler,
hvoraf ét er bemandet med fastansat personel og ét er kadrebemandet,
og to ”National Support Elements” bemandet med fastansat personel. En
enhed med kadrebemandet personel har kun nøgleposterne besat og hvis
den skal op på fuld styrke, skal der aktiveres folk på reaktionsstyrkekontrakter.
Logistisk Støttegruppe kan foruden en forstærket brigade også understøtte
en længerevarende international operation.
Større Jægerkorps
Udviklingen efter
11. september 2001 og ikke mindst erfaringerne efter de danske specialoperationsstyrkers
deltagelse i Operation Enduring Freedom har vist, at specialoperationsstyrkerne
spiller en væsentlig rolle i nuværende og forventeligt også i fremtidige
konflikter. Jægerkorpset vil også fremover udgøre hærens specialoperationsstyrke
på meget højt beredskab. Det er hensigten at øge korpsets samlede styrke
for at kunne imødekomme den stadigt større efterspørgsel efter specialoperationsstyrkebidrag
til indsættelse i internationale operationer.
Ny type værnepligt
Forsvarskommandoen
forventer at den hidtidige mobiliseringsbaserede del af den danske hær
bliver helt nedlagt og der vil altså ikke længere blive indkaldt værnepligtigt
personel med henblik på at kunne opstille mobiliseringsenheder. Det
er dog tanken fortsat at bevare værnepligten og lade et antal værnepligtige
soldater gennemføre en grundlæggende totalforsvarsuddannelse af cirka
tre måneders varighed. Indholdet af denne grundlæggende uddannelse vil
blandt andet omfatte undervisning i ABC-tjeneste, førstehjælp, brandbekæmpelse,
betjening af håndvåben samt optræden i mindre enheder.
Yderligere ni måneder
Udover at uddanne
et antal værnepligtige soldater i en række grundlæggende færdigheder
af stor værdi for totalforsvaret og en eventuel videre militær uddannelse,
vil 3-måneders uddannelsen også udgøre en værdifuld rekrutteringsbase
for soldater til henholdsvis reaktionsstyrkekontrakter og fastansættelse.
De værnepligtige soldater kan ved afslutning af den grundlæggende totalforsvarsuddannelse
tegne en reaktionsstyrkekontrakt med henblik på at indgå i enheder,
der er tilmeldt NATO´s pulje af Deployable Forces. Kontrakten tænkes
at skulle forpligte soldaten til at gennemføre en uddannelse
på i alt 9 måneder i umiddelbar forlængelse af den grundlæggende 3-måneders
uddannelse, hvorefter disse kan blive udsendt i en international mission,
hjemsendt med reaktionsstyrkekontrakt eller fastansat.
Geografisk placering ikke afgjort
Hærens støttestruktur
bestående af kaserner, skoler og lejre skal tilpasses således, at den
er netop tilstrækkelig til at tilgodese tilvejebringelse, opretholdelse
og indsættelse af hærens enheder og kapaciteter. Der er endnu ikke truffet
beslutning om, hvorledes den fremtidige geografiske placering af hærens
myndigheder og enheder skal være.
swn
Artiklen har været bragt i en lang række forsvarsblade og findes blandt andet på forsvarskommandoens hjemmeside
Tilbage til artikelmenuen
|