Forureningsbekæmpelse med paragraffer

Forsvaret har den juridiske opbakning på plads, når havmiljøet i danske farvande skal beskyttes. Det er forsvarskommandoens (FKO) havmiljøgruppe, som holder orden i bogholderiet, så søværnet kan skaffe tilstrækkelige beviser mod miljøsyndere og mistænkte besætningers rettigheder ikke bliver overtrådt.

I december måned var der travlhed i FKO havmiljøgruppe, og det var ikke på grund af julen, men fordi der den 2. december skete en eksplosionsulykke om bord på det tyske skib Sierksdorf, som sank i Aalborg kulhavn. Den 12. december blev havmiljøgruppen indvolveret i sagen, fordi beredskabscenter Aalborg, der tog sig af Sierkdorfs forlis for Aalborg kommune, vurderede, at man kunne risikere en forurening fra det sunkne skib. Ifølge havmiljøloven § 43 er det forsvarskommandoen, som kan udstede påbud for at forhindre forurening.

To påbud

Hvis en forureningsulykke skal begrænses, må man handle hurtigt, så allerede den 13. december udstedte forsvarskommandoen et påbud til skibets ejer om at sørge for at få skibets brændstof fjernet. Nordjyllands amts miljøafdelingen fastslog at skibets last, som bestod af 2600 tons oxiton, der bruges ved fremstilling af cement, også udgjorde en forureningstrussel. Forsvarskommandoen udstedte den 20. december endnu et påbud om fjernelse af skibets last, hvilket indebar, at skibet skulle bjærges efter en bestemt tidsplan, eftersom det var den sikreste måde at afværge et udslip i Aalborg havn. Skibets ejer stillede spøgsmålstegn ved forsvarskommandoens krav ved at klage til tilbageholdelsesnævnet under søfartsstyrelsen, men nævnet gav forsvarskommandoen medhold og hævningen af Sierksdorf kunne begynde den 15. januar 2003.

Den statslige centrale enhed

Ifølge havmiljøgruppens chef, oberstløjtnant M.A.L.T. Nielsen, der som chef for operationssektionen også er havmiljøgruppens chef, ser sagen i Aalborg ud til at få en lykkelig udgang helt uden en forurening. Havmiljøgruppen behandler også mange straffesager, hvor en forurening har fundet sted. Forsvarskommandoen skal sørge for, at der altid er en jurist til rådighed, hvis en miljøsynder gribes på fersk gerning. I et sådant tilfælde er det enten havmiljøgruppens jurister, der tager sig af sagen, eller en jurist fra den statslige centrale enhed (SCE), der opererer uden for normal arbejdstid. Juristen skal rådgive det boardinghold, som skal gå om bord på det mistænkte skib: "Der er et samarbejde mellem juristen i SCE-vagten og boardingholdslederen om, hvad det er for nogle beviser, som skal indsamles i sagen og hvilke formelle regler, man skal have styr på, når man går om bord på et skib", forklarer fuldmægtig Katja Hansen, en af juristerne i havmiljøgruppen. Teknikere fra SOK's mobile beredskab på tolv mand indgår på boardingholdet, og de er specielt uddannet blandt andet i at udtage olieprøver.

En selvskabt plage

Ind i mellem oplever medarbejderne i havmiljøgruppen, at forurenende skibe undgår bøder, selv om alle beviser peger mod dem: "De eneste sager, hvor der er skibe, der næsten med sikkerhed er skyldige, som er gået fri, er bagatelgrænsesagerne. Det er sager, hvor vi mener, at kunne bevise skibet har udledt olie med vilje, men sagen bliver henlagt, fordi vi ikke kan bevise, at der udledt mere end 50 liter", siger Katja Hansen og tilføjer, at bagatelgrænsen på 50 liter olie blev indført i bemærkningerne til havmiljøloven i år 2000. Tidligere, da havmiljøet sorterede under miljøstyrelsen, var det almindelig praksis at henlægge sager med forurening på under 50 liter, men med lovændringen i år 2000 er det blevet en ufravigelig regel. Det er imidlertid meget vanskeligt at bevise, hvor stor en olieforurening er, da olien spreder sig som en tynd film på havoverfladen på et meget stort område. Desuden ville det se sort ud for det danske havmiljø, hvis alle skibe, som sejlede i gennem danske farvande, udledte 50 liter olie. Den samlede forurening ville i så tilfælde, ifølge M.A.L.T. Nielsen, samlet set være større end Baltic Carrier udslippet i år 2001. Argumenter som disse ser til stor lettelse for havmiljøgruppen ud til at have gjort indtryk på politikerne, der sandsynligvis vil justere loven inden for en overskuelig fremtid. 

Omkostninger prøves i retten

Havmiljøgruppen oplever også sager, hvor besætninger løber fra regningen ved at stikke af fra et grundstødt skib. Ifølge kaptajnløjtnant Peter Holgersen er dette sket flere gange i farvandet omkring Bornholm: "Mange mindre skibe hører måske til et rederi, som kun har et skib. Hele rederiets værdi er bundet op i det skib. Hvis økonomien i rederiet er sløj og man ikke har en ansvarsforsikring, så står man og mangler penge til at betale for oprydningen. Det er det, som man ser ved Bornholm". Det er dog sjældent at skibene kommer så meget til skade, at det ikke kan betale sig at bjærge dem, understreger Katja Hansen. Det normale er, at forsvarskommandoen mødes med skibets forsikringsselskab og drøfter omkostningerne: "De har jo forsikringsagenter, som vil varetage forsikringsselskabets interesser. Det vil sige, at alle udgifter som de kan stille spørgsmålstegn ved, dem stiller de spørgsmålstegn ved. De afprøver vores bogholderi i alle ender og kanter", supplerer M.A.L.T. Nielsen.

Videre til politiet

Det er ikke alle sager, som havmiljøgruppen afslutter: "Ved lovændringen i år 2000 fik forsvaret mulighed for at afslutte sager ved at udstede administrative bøder. Der er nogle betingelser, som skal være opfyldt, herunder at skibet skal erkende, at de har foretaget en udledning og acceptere bøden. Det gør de typisk ikke. Derudover skal vi også ligesom i en retssag kunne bevise, at det er det skib, som har foretaget udledningen. Hvis de betingelser ikke er opfyldt må vi sende sagen til politiet", siger Katja Hansen, der er godt tilfreds med denne arbejdsdeling: "Vi forestår bevisindsamlingen til søs. Det er vi er gode til og skal blive endnu bedre til. Men når vi kommer over til efterforskning på landjorden - hvem ejer skibet? - har vi det fint med, at politiet overtager det. Det er det, som de er trænet til".

Tilbage til artikelmenuen