Vidste du at...

Skibet "Hans Hedtoft"s forlis ud for Kap Farvel i 1959 førte til en forbedring og udbygning af forsvarets tilstedeværelse i Grønland. "Hans Hedtoft"s forlis er den danske udgave af Titanic-katastrofen.

Den oprindelige idé med at bygge skibet "Hans Hedtoft" var, at man kunne spare penge. Ved at have et statsejet kombineret handels- og passagerskib, som kunne sejle hele året, behøvede staten ikke længere at leje fragtplads på private skibe, når der skulle sendes forsyninger til Grønland. Allerede inden skibet blev bygget, kom det i stormvejr, fordi en journalist med nød og næppe havde overlevet en vinterhjemrejse fra Grønland i 1957 på skibet "Umanak" og efterfølgende berettede om turen i avisen. Projektet var Grønlandsminister Kjerbøls øjesten, og han indhentede nu erklæringer fra Kgl. Grønlandske Handels kaptajner for at skaffe ny opbakning til det. Skibsførerne erklærede mod ministerens forventning, at vintersejlads i grønlandske farvande var meget risikabelt og burde indskrænkes til det "mindst mulige". Erklæringen var en bombe under projektet, og grønlandsministeren fik direktøren for Kgl. Grønlandske Handel til at "vride armen om" på kaptajnerne og lave en ny erklæring. Efter forliset i 1959 var denne episode ved at skaffe grønlandsministeren en rigsretssag på halsen, og en af de varmeste fortalere for dette var ved skæbnens ironi Erik Ninn Hansen. Med den omskrevne erklæring stoppede protesterne mod skibet i Folketinget, og man gik i gang med at bygge "Hans Hedtoft" - opkaldt efter den socialdemokratiske statsminister, som døde i 1955.

Rekordsejlads

På første etape af sin jomfrurejse i januar 1959 indfriede "Hans Hedtoft" alle forventninger, da det slog rekorden for rejser mellem København og Grønland. På hjemturen mod Danmark gik det imidlertid galt.

Det var et isbjerg, der den 30. januar 1959 blev "Hans Hedtofts" banemand i det hårde vejr, det løb ind i, mens det rundede Kap Farvel. Det fremgår af skibets SOS-melding. Til det sidste havde det telegrafisk kontakt med den tyske trawler "Johannes Krüss", hvor den tyske telegrafist ikke helt opfattede situationens alvor, fordi telegrafisten på "Hans Hedtoft" virkede meget rolig. 40 mand og 55 passagerer omkom i forliset. Det eneste, man nogensinde har fundet fra skibet, var en redningskrans, som drev i land på Island.

I 1960 skete endnu et totalforlis, da fragtskibet "Hanne S", gik ned med 18 mand. Hidtil havde det været meget vanskeligt at komme igennem med forslag om at øge forsvarets tilstedeværelse i Grønland, men hensynet til en bedre redningstjeneste gjorde, at der nu kom skred i sagerne. Der havde været flere alvorlige ulykker med de inspektionskuttere, der før var stationeret i Grønland, blandt andet fordi de havde træskrog. Fire nye inspektionsskibe og to inspektionskuttere, som kunne klare sig i arktiske forhold om vinteren, blev bygget i begyndelsen af 1960'erne. Det blev besluttet fremover at stationere tre kuttere samt et inspektionsskib fast i Grønland, fremfor som før kun kuttere suppleret med et inspektionsskib i sommermånederne. Flyvevåbnets installationer i Grønland blev ligeledes fornyet, da lufthavnen i Narsarsuaq blev genåbnet. Flyvevåbnet har fået til opgave at foretage isrekognosceringer og deltage i redningstjenesten. Siden "Hans Hedtoft"s forlis er passagertrafikken til Grønland blevet omlagt til luften, og vintersejladsen er stort set blevet opgivet.

Skibene, som blev bygget i 1960'erne, og senere isforstærkede inspektionsskibe og kuttere viste sig at være langt mere velegnede til at løse opgaver i Grønland. Ingen af dem er gået tabt som følge af ulykker. To af skibene har fortsat deres karriere i den estiske marine.

Tilbage til artikelmenuen

swn