Våben og værdighed i hjemmeværnet

Efter at en ung mand blev dræbt af en hjemmeværnsmand i Nørre Sundby, er sikkerheden i hjemmeværnet kommet til debat. I Hjemmeværnet er der klare regler både for opbevaring af våben og ammunition på egen bopæl og om optagelse i hjemmeværnet.

Personalechef i Hjemmeværnskommandoen, Erik Petersen, forklarer her sin holdning til sikkerheden i hjemmeværnet: "Det er måske også vigtigt at hæfte sig ved det forhold, at udlevering af våben samt opbevaring af våben og ammunition på den private bopæl, i høj grad er et tillidsspørgsmål. Det er politisk bestemt, at vi skal have et hjemmeværn. Der er ved det seneste forsvarsforlig blevet pålagt hjemmeværnet nye og mere krævende opgaver, og det må være naturligt, at der skabes fornuftige vilkår for, at det enkelte hjemmeværnsmedlem kan uddanne sig til at løse disse opgaver".

Våben i hjemmet

Hjemmeværnet har omkring 60.000 medlemmer og heraf har omkring 25.000 medlemmer våben hjemme. Hjemmeværnsfolk skal leve op til nogle grundlæggende betingelser for at få udleveret våben: "Man kan sige, at den første forudsætning for at man kan få udleveret våben, er selvfølgelig, at man er medlem af hjemmeværnet. Det vil sige at man på tilfredsstillende måde har fuldført den grunduddannelse, hvor våbenbetjening og omgang med våben indgår som et element". Samtidig gælder det for medlemmer, som har gennemgået de obligatoriske 200 timers grunduddannelse i løbet af de første tre år, at de mindst skal forrette 24 timers årlig tjeneste for at have våben udleveret. Tilladelsen til at have våben hjemme er på grund af den sikkerhedspolitiske situation ikke længere et spørgsmål om at være klar, hvis fjenden kommer, men derimod for at lette hjemmeværnsfolkenes uddannelse:" Bruger du ofte dit våben ved øvelser og skydebanetræning, er der tale om et personligt våben, som man bør kende, selv have indskudt og selv forestå den fornødne vedligeholdelse af. Hvis du ikke forretter tjeneste i 24 timer om året, så er brugen af våbnet i uddannelsesmæssig sammenhæng så begrænset, at det ikke retfærdiggør, at du har et våben udleveret".

Krav til boligen

Udover aktivitetskravet skal hjemmeværnsmandens bolig opfylde nogle krav, for at man kan have våben hjemme: "Der går den respektive chef simpelt hen mindst en gang om året ud og ser på forholdene, inspicerer boligen og bedømmer, om der kan opbevares våben. Man kan godt forestille sig, at et medlem fx bor på et kollegieværelse eller et andet sted, hvor der er let adgang for mange mennesker, hvor man så vil sige, at det er ikke egnet til våbenopbevaring. Så skal du derudover sikre dig, at når du opbevarer våbnet i hjemmet, så er det adskilt, så bundstykket opbevares et sted og er låst inde, og resten af våbnet opbevares et andet sted". Uden bundstykket eller "den vitale del" er våbnet ubrugeligt. Disse sikkerhedsbestemmelser er først og fremmest lavet for at forhindre at ubudne gæster kan få fat i våbnet. Våbnet bliver efterset løbende: "Minimum en gang om året er der våbeneftersyn. En kontrol på at det selvfølgelig stadigvæk er intakt og i den pågældendes varetægt og så at det er i en brugelig stand, altså at det bliver vedligeholdt".

Beredskabsammunition

Det er ikke så vigtigt med hensyn til hjemmeværnsfolkenes uddannelse, at de har ammunition hjemme: "Jeg vil sige, at der er mange, som ikke har udleveret ammunition. Det er faktisk kun omkring 10.000 af vores medlemmer. Hvis du skal til en øvelse, så er det alligevel løs ammunition, som du skal bruge og skal du på skydebanen, så får du alligevel udleveret ammunition derude. Det vi snakker om her, det er det, som vi kalder beredskabsammunition". Beredskabsammunitionen er den ammunition, som skal bruges i tilfælde af krig. Hvis det findes i hjemmeværnsmandens bolig, skal det være låst inde og opbevares et andet sted end bundstykket og resten af våbnet.

Værdig til hjemmeværnet ?

Det er ikke hjemmeværnet selv, der bestemmer, hvem der kan komme ind i værnet. Hvert hjemmeværnsdistrikt har et uafhængigt distriktsudvalg på 4-8 medlemmer, hvor formanden er udpeget af forsvarsministeren og medlemmerne af kommunernes landsforening. For at blive optaget i hjemmeværnet skal man sende en skriftlig ansøgning, som medlemmerne i distriktsudvalget vurderer. Distriktsudvalget ser først og fremmest på om ansøgerne er værdige til hjemmeværnet: "Man vurderer simpelthen den enkelte person og siger, er det en som samfundet i almindelighed kan have tillid til er medlem af hjemmeværnet og som kan få udleveret våben". Ifølge Major Jørgen Kyhn fra hjemmeværnets presse- og informationssektion afviser hjemmeværnet omkring 10 % af ansøgerne: "Hovedparten er på grund af, at de har en eller anden fortid, som gør, at vi ikke vil have dem. Det kan være på grund af straffe eller andre ting. Det er det, som værdighedskriteriet går ud på. Så er der dem, hvor det er pga. sygdom. Det kan være nogle, som har nogle lidelser, der ikke er forenelig med det at være soldat. Det kan være fx skrappe former for epilepsi. Så er der også folk, der på sessionerne får nogle vedtegnelser, som gør, at de ikke kan bruges som soldater i forsvaret". Kravene er dog mere lempelige end dem, som gælder for værnepligtige. Sidste år modtog hjemmeværnet omkring 3800 ansøgninger - alene 2000 efter den 11. september.

Når man er optaget i hjemmeværnet er det, ifølge Erik Petersen, chefen i den enkelte enhed, der skal træde ind, hvis et medlem opfører sig uansvarligt. "Det er faktisk den lokale chef, der vurderer det. Det er normalt et værdighedskriterium, som man så vil falde på. Det kan være deciderede overtrædelser af bestemmelserne omkring opbevaring af våben eller omgang med våben. Det er klart, at man ikke bliver smidt ud, fordi man får en hastighedsbøde eller en parkeringsbøde, men der er overtrædelser af straffeloven fx voldsdomme, der ikke er forenelige med at være medlem af hjemmeværnet".

En frivillig i hjemmeværnet er gennemsnitligt medlem otte til ti år.

Tilbage til artikelmenuen

Artiklen findes også de denne hjemmeside