Et livligt fartøj

Svenske officerer underviste søværnets fremtidige instruktører på de fleksible støtteskibes indsatsfartøjer under et tre dages kursus i Frederikshavn.

”Fasten your seatbelts”, sagde en af de svenske officerer inden indsatsfartøjet sejlede ud i havneindløbet ved Flådestation Frederikshavn. Først fik befalingsmændene skiftevis lov til at sejle med båden for at prøve dens manøvreegenskaber. Allerede her skulle man holde godt fast. Til sidst ville svenskerne give de ombordværende en aha-oplevelse og sejlede lidt længere ud i havnen.  I høj sø lavede de en pludselig vending, hvor båden hældede 50 til 70 grader. Til stor munterhed for de andre i båden gled en dansk officer ned fra sit side sæde og landede i bunden af båden. Det var dagens højdepunkt.   

Grundig uddannelse

Kaptajnløjtnant Troels Ipsen fra Søværnets Taktik- og Våbenskolen, som havde været om bord under den lidt voldsomme sejltur, havde trods alt et positivt førstehåndsindtryk af båden: ”Umiddelbart synes jeg det virker som et godt og solidt fartøj. Den er meget manøvredygtig og jeg vil tro den kan standse i løbet af en enkelt bådlængde. Det er voldsomme kræfter, der er på spil. Derfor har vi strikket et længere uddannelsesforløb sammen. Hvis man bare sætter en uprøvet mand ud i båden, kan man forestille sig, at der kan ske både det ene og det andet. Der kommer både radar og kommunikationsudstyr i fartøjet og det betyder, at folk skal op på et vist uddannelsesniveau, for at få lov at sejle den. Det er jo heller ikke et billigt fartøj, da den koster omkring 5 millioner. Men ind i mellem skal det naturligvis prøves, at den kan gå 40 knob”. Troels Ipsen har været med til at udarbejde uddannelsesplaner for indsatsbådene. Uddannelsen vil indlede med at få det teoretiske - radar, læsning af elektronisk søkort samt militær og civil kommunikation - på plads, inden man vil gå over til det praktiske med selve sejladsen og vedligeholdelse af motoren. Det afhænger af opgaven, hvilket uddannelsesniveau man skal have for at sejle indsatsfartøjet. Til rutinemæssig sejlads vil en duelighedsprøve på et niveau over en speedbådsførereksamen være tilstrækkelig, mens mere komplicerede missioner vil kræve, at en navigationsbefalingsmand eller en officer med fuld skibsførereksamen har kommandoen om bord.  

Svensk fartøj

Orlogskaptajn Peter Falmer fra Søværnets Materielkommando har været med til at arrangere kurset på Flådestation Frederikshavn: ”Ud fra de mulige brugerkrav har materielkommandoen set på forskellige løsninger og vi har valgt at købe et velafprøvet svensk produkt nemlig insatsfartøjet 90E, som svenskerne har gode erfaringer med. De har et ganske stort antal - omkring 60, som de har anvendt gennem otte-ti år. Vi aftalte samtidig med værftet, at vi kunne sende to-tre mand til Sverige for at få et introduktionskursus til fartøjet, men da vi drøftede det nærmere, hvem der skulle sendes af sted, vendte vi det om, og undersøgte muligheden for at få svenskerne til Danmark, for at vi kunne få et større antal kursister med. Vi har folk fra forskellige personelgrupper med på kurset. Der er folk fra søværnets taktik- og våben skole, søværnets teknikskole, 3. eskadre, som de fleksible støtteskibe organisatorisk skal tilhøre, frømandskorpset samt havneelementet på Flådestation Frederikshavn, der indtil videre tager sig af fartøjerne”, fortæller Peter Falmer. De fleste kursusdeltagere skal i fremtiden formentligt virke som instruktører på indsatsfartøjet. Når det tre dages kursus er forbi, er det op til det danske søværn på egen hånd at gøre sine erfaringer med fartøjet og finde ud af dets anvendelsesmuligheder. Det kan man først sige noget mere præcist om, når de fleksible støtteskibe er klar og samspillet mellem indsatsfartøjerne og moderskibet kan afprøves.

Camouflage eller grå?

Når indsatsfartøjerne optræder i det danske søværn, har de en anderledes fremtoning end når de opererer i Sverige: ”Svenskernes fartøjer er camouflagefarvede og det er jo fordi svenskerne anvender dem til operationer i skærgården, hvor det camouflagefarvede er det mest hensigtsmæssige. Vi har vores fartøjer ombord på et fleksibelt støtteskib og det vil sige, at vi opererer fra et mere åbent farvand ind mod kysten. Der vurderede vi, at den grå farve var den mest hensigtsmæssige. Vi har valgt en anden farve, da vores operationsmønster er anderledes end det svenske”, forklarer Peter Falmer, som dog mener at man hurtigt kan spraymale dem med camouflagefarver igen, hvis det skulle blive nødvendigt på en fremtidig mission.

swn

swn

Tilbage til artikelmenuen