Øvelse gør mester

Forsvaret skal deltage i den offentlige debat med saglige argumenter, så ofte der er mulighed for det. På den måde bliver forsvarets personel vænnet til at kommunikere med medierne, og offentligheden får forståelse for forsvarets prioriteringer, mener Jørgen Poulsen, Professor i Journalistik på RUC.

Jørgen Poulsen har igennem sine kolleger i pressen et godt indtryk af relationerne mellem forsvaret og medierne: "På mig virker det meget positivt, at forsvaret giver en række personer på oberstløjtnantniveau, som har ekspertisen på mange forhold, mulighed for at udtale sig i stedet for at centralisere det til fx værnschefer eller regimentschefer. Hvis vi sammenligner med situationen 20-30 år tilbage, kan jeg huske, at forsvarsledelsen eller regimentschefen ret tit ingen kommentarer havde til det, som var sket".

Afskedsparaden

Det har undret Jørgen Poulsen, hvorfor historien om forsvarschefens afskedsparade overhovedet blev en stor sag, når Ekstra Bladets dokumentation for de 40 millioner kroner var så tynd. Han har sin egen teori om, hvorfor sagen udviklede sig: "Jeg har prøvet at finde ud af, hvorfor så mange medier har haft lyst til at citere Ekstra Bladet, uden at undersøge sagen selv. Det virker usagligt. Det kan forklares udfra mangel på sensationer og 'breaking news'. Den anden forklaring, som jeg har antydet, er at dele af pressen kan have opbygget en vis frustration i forhold til den aktuelle forsvarsledelses måde at håndtere pressen på. Men det er kun et gæt fra min side".

Uddannelse koster penge

Jørgen Poulsen er altså ikke stolt over mediernes handlemåde i sagen om afskedsparaden, men forsvaret klarer heller ikke frisag. Han mener, at det var uheldigt, at forsvarsledelsen underbød Ekstra Bladets påstand om udgifter til afskedsparaden på op til 40 millioner kroner med en forklaring om, at den kun kostede 320.000 kroner. Ifølge Jørgen Poulsen kunne forsvarsledelsen have benyttet lejligheden til at forklare, at det er kostbart, hvis dets personel skal have en ordentlig uddannelse: "Man kunne have analyseret, hvad Ekstra Bladets historie indeholdt. For at nå frem til det ret store beløb - 40 millioner kroner som samlet udgift for aftrædelsesparaderne - må man have inkluderet det samlede forbrug af brændstof til skibe og fly, der er sejlet fra deres baser til paradestedet. Forsvaret burde være mere åben om de meget store driftsudgifter, der er forbundet med at have et forsvar. Det virker som om, at man har en vis berøringsangst for at fortælle befolkningen, hvor dyrt det er at have en stor flådestyrke og et par jetjagere på vingerne. Der synes jeg, at man kunne have forberedt sig bedre ved at vænne befolkningen til, at sådan er det altså. Det danske forsvar er kendt for, at meget af uddannelsen foregår i simulatorer, fx raketaffyringer. Mange aktiviteter bliver sjældent prøvet virkeligheden. Jeg mener, at man godt kan diskutere i offentligheden, hvor meget man kan lære i simulatorer, og hvor meget som nødvendigvis må koste temmelig mange penge, hvis man vil sikre uddannelsen". Hvis bare ens argumenter er saglige og forståelige for offentligheden har man som organisation eller virksomhed en god chance for at trække sig heldigt ud af en mediestorm, er altså Jørgen Poulsens erfaring.

Et godt eksempel

Novo Nordisk kom for nylig i modvind i medierne, men klarede sig ifølge Jørgen Poulsen meget behændigt ud af situationen: "En af de seneste tilfælde, hvor man kan sige, at det var meget sværere end for forsvaret, men hvor resultatet efter omstændighederne var godt, var da Novo Nordisk og Lundbeck blev kritiseret for at deltage i en retssag mod den sydafrikanske regering, fordi den ville starte produktionen af billig kopimedicin til AIDS-behandling. Der forventede pressen, at man altså bare skulle åbne op for posen, og gå ind og støtte Sydafrikas regering aktivt og stille penge til rådighed. Det var lidt usagligt, for det er en privat virksomheds opgave at tjene nogle penge i forhold til sine aktionærer og ikke at forære dem væk. Novo Nordisk følte sig forpligtet til at tage en diskussion, selv om man ikke kunne sige noget, som decideret forbedrede deres situation. De gik ind i dialogen, og jeg vil mene, at der efterhånden er skabt en vis forståelse for deres position".

Offentlighedsklar information

Jeg talte også med Jørgen Poulsen om, hvordan man kan forhindre at intern information, der kommer frem i medierne, kan blive misforstået. Jørgen Poulsen påpegede, at det meste af den interne information skal skrives, som om den var til offentligheden: "Man skal snarere vænne sig til, at man ikke kan have så meget hemmeligt. Man må lave nogle politikker eller arbejdsprincipper, som kan tåle offentlighedens søgelys, så det ikke er nødvendigt at stille særlige krav om loyalitet. De mennesker, som ved noget, som er hemmeligt af politiske eller militærstrategiske årsager, skal naturligvis stadigvæk holde det hemmeligt, men det vil være klogt at gøre argumentationen, for det man foretager sig, så offentlighedsklar som muligt". Navnlig e-mailen indeholder ifølge Jørgen Poulsen mange faldgruber: "E-mailen er jo et meget effektivt kommunikationssystem, fordi det er så uformelt, men i modsætning til telefonsamtaler, der kun er tilgængelige for den oprindelige modtager, så er e-mails, der spredes vidt omkring, lette at kopiere videre. Det kan ikke nytte noget, at man overfører det uformelle og uforsigtige tonefald fra en telefonsamtale til et skriftmedie. Der er altså flere eksempler på, at en kollega har forsøgt at forklare et eller andet skriftligt og den forklaring kun burde være afgivet mundtligt".

swn

Tilbage til artikelmenuen