Vidste du, at minerydningen på vestkysten efter besættelsen den 25. januar 1947 kostede fem mand fra søværnet livet.

Som en af forhindringerne ved Hitlers atlantvold var den danske vestkyst og nogle steder også østkysten blevet kraftigt mineret med et stort antal forstrandsminer og over 11.000 K.M.A.-miner. K.M.A.-minen lå nedsænket i sandet på lavt vand og bestod af en stor cementklods, hvorpå der var fastgjort et såkaldt syrehorn, der ved berøring antændte sprængladningen på 75 kilo.

Kompliceret procedure

På grund af den kraftige strøm og den dårlige sigtbarhed i vandet var det ingen enkel sag at rydde K.M.A.-minerne på vestkysten. Først skulle to stormbåde - en på hver side af minefeltet - sejle langs minefeltet og finde minerne ved hjælp af en minewire, der blev trukket langs havbunden. Når wiren stødte på K.M.A.-minernes cementkasse, der ikke umiddelbart kunne eksplodere, blev den fundne mine markeret med en bøje. Minerne skulle sprænges enkeltvis. Som regel ventede man med at gå i gang med sprængning til ti miner var lokaliseret. En dykker anbragte en sprængbombe med en patron på minen. Patronledningen flød i vandet ved hjælp at en korkflyder, så kunne mineholdet selv bestemme, hvornår de i en sikker afstand af 200-300 meter ville sende strøm gennem ledningen og fuldbyrde sprængningen.

Båd ramte syrehorn

Den 27. januar 1947 havde mineholdet, der bestod af dykkeren, torpedounderkvartermesteren Aage Kolte-Sørensen, en anden befalingsmand samt syv værnepligtige, allerede bortsprængt seks miner ved Hvide Sande. Fem mand opererede fra dykkerbåden, som blev fastholdt af to pramme med hver to værnepligtige ombord. Desuden lå en fiskekutter i umiddelbar nærhed, hvis der opstod et nødstilfælde. Dykkeren var netop gået ned under overfladen for at anbringe sprængladningen. Imens blev dykkerbåden af den nordgående strøm trukket hen over minen, hvor den sejlede på syrehornet. De fire ombordværende og dykkeren var chanceløse. Båden blev sprængt til pindebrænde og ligene drev i land op ad dagen. Heldigvis lykkedes det fiskekutteren at redde de værnepligtige på prammene, hvor to blev såret. Efter ulykken blev minerydningsindsatsen på vestkysten forskånet for flere alvorlige uheld. Arbejdet fortsatte langt op i 1950’erne. Populære badestrande og strande, som blev benyttet af fiskere, blev prioriteret højst.

Æresvagt ved Marinekvartermester Axel Johannes Sørensens begravelse ved Sundby Kirke. Han havde været i båden, da bunden ramte syrehornet. Foto: Orlogsmuseet

K.M.A.-minen var 2,3 til 2,7 meter høj. Efter befrielsen fandt man yderligere 10.000 K.M.A.-miner, som tyskerne heldigvis ikke havde nået at lægge ud.

Ligvogn med Axel Johannes Sørensen kiste. Foto: Orlogsmuseet

swn

Tilbage til artikelmenuen