En koncentreret uddannelse

Rigspolitiet har udsendt en opdatering af retningslinier for køreprøvesagkyndige, som træder i kraft 1. februar 2003. Ifølge køredommer Ole Hovmand fra Centralkøreskole Nordsjælland, har forsvarets køreskoler ideelle betingelser for at leve op til de skærpede kvalitetskrav i retningslinierne fra rigspolitiet 

Kørekortuddannelsen i Danmark bliver gennemført efter færdselsstyrelsens undervisningsplaner for kørekortuddannelse til alle kategorier. Undervisningsplanerne gælder både for de civile køreskoler samt forsvarets og beredskabsstyrelsens køreskoler. Rigspolitiet har i den seneste opdatering af retningslinier for køreprøvesagkyndige, lagt meget vægt på at sikre en ensartet høj standard på prøvestederne, som skal have udpeget en kvalitetsansvarlig prøvesagkyndig eller køredommer. Dette medfører i praksis at prøvesagkyndige eller køredommere deltager på tværs hos hinanden for ved selvsyn at konstatere om kvaliteten, eller man kunne måske sige sværhedsgraden i prøven, lever op til målbeskrivelsen i undervisningsplanen.    

Kørekort på tre uger

Forsvarets køreuddannelse er formelt set næsten identisk med den civile. Kørelærerne er civile og en af de eneste forskelle er, at forsvarets køreskoler kun må uddanne militært personel. Det er først og fremmest for at spare tid, at forsvaret har fået lov at uddanne til kørekort. Hvis forsvaret, som de fleste andre, skulle gå via statens bilinspektion ville der ofte være en ventetid på to til syv uger, og det kan man ikke bruge den korte værnepligt på. I forsvaret tager det gennemsnitligt tre uger eller fjorten undervisningsdage, at få et kørekort – typisk et C kørekort til lastbil. Ole Hovmand er ret sikker på, at den korte uddannelse højner kvaliteten: ”Her i forsvaret mener vi, at vi har godt fat i eleverne i det koncentrerede forløb, fordi vi ser dem dagligt til henholdsvis teori- og praktikundervisningen og vi kan her følge dem ganske nøje og forhindre, at nogle falder af. Vi kan give en ekstra lektion, hvis der er nogle som har svært ved at følge med. Vi mener, at det er i omegnen af den bedste uddannelse, som overhovedet findes”. Forsvarets dumpeprocent ligger på omkring 20%, mens det civile landsgennemsnit er oppe på cirka 30%.

Slut med foræringer

Der var tidligere en udbredt holdning om, at man om ikke andet, i hvert fald kan bruge værnepligten til at få et lastbilkørekort. Ideen om ”foræringskørekort” vil Ole Hovmand gerne mane i jorden: ”I dagens Danmark er der meget langt i mellem ”kreative” opfattelser af værnepligten. Kompagnichefen, som har drengene i ti-tolv måneder, har slet ikke råd til at spekulere i andet end, hvad han funktionsmæssigt skal bruge for at løse en konkret opgave. Når vi går ind i den fagre DeMars verden med arrangementsstyring bliver enheden bon’et for det beløb, det koster at få soldaten uddannet, så snart kurset på køreskolen starter. Det er endnu et filter, som gør, at man ved udvælgelsen af sine ”køre-emner” skal være uhyre grundig. 

Velmotiverede elever

Der er således ikke overladt noget til tilfældighederne i forhold til elevernes udvælgelse, men Ole Hovmand indrømmer dog, at mange af hans værnepligtige elever er meget tilfredse med ikke at skulle betale kørekortet af egen lomme: ”De værnepligtige vil gerne lære noget og de er friske og frejdige. De vil også gerne have det lastbilkørekort, for det er lig med i omegnen af 10.000 kr. skattefrit ned i baglommen, når de har bestået prøven”.

Selvjustits blandt lærere

På Centralkøreskole Nordsjælland er der en teorilærer og et antal praktiklærere, som arbejder tæt sammen. Det bliver hurtigt opfanget, hvis en lektion ikke har været god nok: ”Jeg har på køreskolen tæt kontakt med kørelærerne. Hvis jeg opdager til en teoriprøve, at der er ni ud af tolv, som har fejl i afkrydsning vedrørende fletteregel, så tyder det på, at kørelæreren er gået lidt let hen over det område. Vi har en enestående chance herinde for at sige til kørelæreren, at vi skal have bedre fat i det med flettereglen”. En overfladisk lektion kan også mærkes i praktiktimen, som følger umiddelbart efter teorilektionen. Hvis undervisningen har været upræcis risikerer praktiklæreren, at eleverne insisterer på, at køre på en anden måde end praktiklærerne forventer. Også i dette tilfælde vil lærerne i fællesskab få fejlen rettet. Det er som regel kun med urutinerede teorilærere, at Ole Hovmand har oplevet, at teoriundervisningen på nogle punkter har været utilstrækkelig.

Unge mænd og biler

Ole Hovmand roser retningslinierne fra rigspolitiet og synes det er et udmærket redskab til at sikre kvaliteten på landets køreskoler: ”Færdselsstyrelsen og politiet har gjort deres hjemmearbejde. De ved, hvordan de vil lære borgerne i dette land at køre. Hvorfor kører de unge mellem 18 og 25 år så ’råddent’, når de har fået kørekortet?”, spørger Ole Hovmand. Det er et problem, som han ofte diskuterer med kolleger: ”Vi taler ofte om, at der mangler nogle, som kan sige til de unge mænd, at nu er børnehaveklassen stoppet. Nu er de inde i voksenansvarsområdet. Nu skal de forlade computerverdenen og joystikket. Det er en bil, hvor de færdes blandt andre levende mennesker, og det ansvar skal de være sig bevidst”.

Strengere sanktioner

Der har været mange forgæves forsøg på at holdningsbearbejde de unge mænd. Ole Hovmand peger på strengere sanktioner, som en mulighed, som ikke har været anvendt endnu: ”Brian-typer kan finde på i myldretiden på Christianshavn at gå højre om al ting i busbanen og trykke på speederen uden at spekulere på, om der kan komme fodgængere på tværs. Det er groft uansvarligt. Jeg ligeglad om han kører ind i en betonpille, men jeg er tindrende rasende over, at han ganske ser bort fra muligheden for at han smadrer en barnevogn med indhold. Der mener jeg, at bilen skulle tages fra ham lige på stedet og tilintetgøres samme dag og man skulle samtidig tage hans kørekort i tre år. Hvis man gjorde det nogle få gange, ville det give genlyd”.

swn

Tilbage til artikelmenuen