Grus i Barbarossa

Efter at have været på militært grundkursus kan jeg nu raportere fra nogle af de mere farlige begivenheder, som Nyhedsbrevet dækker. Denne søndag eftermiddag tog jeg til Østfronten.

Jeg er glad for, at jeg er blevet 31, for af de 17-årige rekrutter i den Røde Hær, som blev sendt til østfronten, overlevede kun 10 %. Mine chancer er nok lidt bedre. Forsigtigt nærmer jeg mig varmecentralen i Kastellet, hvor kampen skal stå.

Tinsoldater i aktion

Jeg er til krigsspil i Dansk Militærhistorisk Selskab. Her taler jeg først med overdommeren, Per Finsted, som fortæller, hvad der får medlemmerne til at bruge en hel weekend på at føre krig: "Selv om det handler om krig, så er det meget fredeligt. Det går jo i virkeligheden ud på at lege med de figurer, som vi har og prøve at føre dem på en måde, der ligner den måde, som man førte tropper på i den periode". Til dette spil har han og meddommeren udvalgt situationer fra det tyske lynangreb på Sovjetunionen, der havde kodeordet "Operation Barbarossa", som inspiration til spillet. Jeg spørger, hvad folk foretrækker at være - den tyske eller den røde hær: "Vi har alle nogle præferencer. Det afhænger lidt af, hvad det er for nogle figurer, som vi selv har lavet. Nogle af de enheder, som jeg har lavet er fx nogle russiske enheder og derfor foretrækker jeg ofte at spille på russisk parti. Det er også situationen, der afgør det. Den her ser spændende ud - den kunne jeg godt tænke mig at spille på."

Et vellykket angreb

Pludselig udbryder der jubel i den sovjetiske lejr. "Do you feel lucky punk !" Er den tyske kommentar til situationen. Jeg får kontakt med "kammerat" Ole Thureholm, som står bag et heldigt fremstød mod tyskerne, der har fremkaldt jublen: "Jeg har en lille kommando bestående af alt muligt sammenskrab: En NKVD-enhed, det er altså KGB's forløbere, så har jeg en lille håndfuld kosakker og en lille håndfuld faldskærmsjægere". Han havde udnyttet tysk uopmærksomhed: "Jeg havde siddet og planlagt et angreb, som havde et vist risikomoment, fordi der stod fjendtlige køretøjer i vejen. Fjenden havde åbenbart ikke forudset, at jeg ville angribe, så han havde trukket sine køretøjer tilbage. Derfor kunne jeg rykke frem uden at lide tab".

Jeg taler ligeledes med den tyske general, som er ret fåmælt. Han mener dog, at det nok skal lykkes ham at få forhindret, at de sovjetiske styrker får kontakt med deres omringede kammerater på den anden side af bordet. Situationen forværres dog yderligere for tyskerne. Et terningslag afgør, at de sovjetiske faldskærmsjægere får ram på en tysk panservogn. Det bevirker, at mandskabet i panservognen ved siden af bliver demoraliseret og må trækkes ud af kampen for ikke at blive taget til fange.

Nedholdte enheder

Jeg henvender mig igen til kampdommeren for at høre, hvad det betyder, at en enhed er demoraliseret: "Vi opererer med et begreb, der hedder nedholdelse. Nedholdte enheder skyder dårligere. Når de så er demoraliserede, kan de ikke komme ud af den nedholdelse. Det er en kritisk situation at komme i, for hvis fjenden kommer for tæt på, overgiver du dig. For at få dem ud af nedholdelsen skal du få nogen til at komme med en feltvogn, så tropperne kan få det bedre".

Kampen ved Borisovbroen

Vi går over til det andet bord, hvor det er gået helt galt for tyskerne: "Der kan man se, at russerne nu har generobret Borisovbroen dernede, hvilket gør at de tilbageværende tyske tropper har problemer, for hvis de skal trække sig tilbage, skal de bruge broen. Det kan de ikke. De er afskåret i øjeblikket og har formodentligt ikke kampkraft nok til at trænge igennem". Over halvdelen af tyske kampvogne har vatklumper på sig, hvilket betyder, at de er udgået. I den rigtige kamp ved Borisovbroen tilbage i 1941 var det den sovjetiske enhed, som kludrede i det. Den glemte at sprænge broen i luften og tyskerne kunne derpå erobre den og fortsætte deres fremrykning.

I Dansk Militærhistorisk Selskab har man de seneste syv år spillet efter de amerikanske "Command Decision" regler til krigsspil i anden verdenskrig. Ellers er napoleonskrigene 1801-14 også et yndet spilleemne. Her er der bedre mulighed for, at involvere danske enheder. Ligesom bridgespillere har let ved at lære at spille whist, er det let for militærfolk at få succes i krigsspillene. De har en bedre fornemmelse for de forskellige enheders egenskaber end folk, som fx bare har læst om Anden Verdenskrig.

Jeg føler mig efterhånden lidt træt. Er jeg er ved at blive demoraliseret ? På militært grundkursus sagde vores befalingsmand, at den bedste måde at få moralen op på, var ved at give soldaterne noget spise og opfordre dem til at vaske sig. Jeg beslutter mig for at tage hjem og forgribe mig på resterne af gårsdagens aftensmad. Det vil utvivlsomt forbedre min moral.

Læs mere om Dansk Militærhistorisk Selskab på http://www.chakoten.dk

swn