Vidste du, at kasernen på Kronborg, som
blev lukket i 1924, var en tikkende brandbombe? Direktør E. F.
S. Lund fra Handels- og Søfartsmuseet, som dengang lå på
Kronborg, kæmpede indædt for at få kasernen nedlagt.
I 1808 brændte det smukke gamle Koldinghus,
fordi forfrosne spanske hjælpetropper fyrede for kraftigt i slottets
kaminer. Det samme kunne, ifølge museumsinspektøren i
Handels- og Søfartsmuseet, meget vel overgå Kronborg, hvilket
han indtrængende advarede offentligheden om i 1920 med debatbogen
”Kronborg: Kaserne eller fredet mindesmærke”.
Kakkelovnsrør
Selv om 2. regiment, der
var indkvarteret på Kronborg, var mere vant til de danske klimaforhold
end Napoleons kuldskære hjælpetropper, havde de naturligvis
også behov for at fyre op om vinteren. Det foregik i kakkelovne,
som med langstrakte rør var forbundet til nogle få skorstene.
Dem var museumsdirektøren var meget utryg ved: ”I og for
sig var det et vidunder, at slottet ikke er futtet af endnu. En meget
farlig ting er således de lange kakkelovnsrør, der fører
fra befalingsmændenes indbyggede kamre ud til de respektive skorstene.
Rørene går gennem masser af træværk; i det
hele taget er slottets indre at sammenligne med et veltilrettelagt bål”.
Som modargument mod en flytning af kasernen, havde højerestående
militærfolk anført, at det var en fordel, at slottet var
beboet, fordi det sikrede at brande blev opdaget hurtigt.
Skorstensbrand
Museumsdirektør
Lund havde ikke meget til overs for det brandberedskab, som de indkvarterede
soldater havde etableret. Under flere brandøvelser havde materiellet
vist sig at være utilstrækkeligt og folkene for dårligt
uddannede til brandslukning. Beredskabet var dog ikke dårligere
end, at det den 30. januar 1920 lykkedes soldaterne, at få forhindret
en katastrofe: ”Forleden nat udbrød der en heftig ild i
skorstenene i Kronborgs sydlige fløj. Ilden opstod i kælderen,
og da skildvagten i slotsgården bemærkede gnisterne, der
af den heftige sydøststorm blev båret over mod nordfløjens
kobbertag, alarmerede han brandvagten og den tilsynsførende underofficer,
der hurtigt fik purret mandskabet ud til slukning. Med en håndsprøjte
blev ilden slukket, så der denne gang ingen skade skete på
det minderige, uerstattelige slot”, skrev Frederiksborg Amts avis
om episoden. Fra garnisonens side indrømmede en kaptajn Krieger
samme år, at slottet burde rømmes af sikkerhedsgrunde.
Uhygiejniske forhold
”There is something
rotten in the state of Denmark”, har talrige skuespillere igennem
tiderne udtalt på Kronborg og i begyndelsen af det tyvende århundrede
skulle man ikke længere end til soldaternes beboelseskvarterer
på kasernen for at finde råddenskaben: ”En moder,
hvis søn drog ind på Kronborg, som ung og kernesund, har
beskrevet, hvorledes han der blev et vrag af difteritis, og udtalte
som sin mening, at det manglende kvindelige tilsyn med rengøringen
var skyld i at gulvene ikke holdtes rene, og sygdomsspirende fik lov
at trives”, fortæller museumsdirektøren. Han gør
også læserne opmærksomme på, at der ingen ordentlige
toiletforhold fandtes, hvilket resulterede i, at slottet på visse
steder fik skæmmet sit udseende.
Reddet af genforeningen
Det er svært at sige,
hvor stor betydning museumsdirektør Lunds bog fik. I hvert fald
blev kasernens rømning ikke officielt begrundet med brandfare
og dårlig hygiejne. 2. regiment blev nemlig i 1924 forflyttet
til Haderslev og bidragede dermed til at forsvaret blev repræsenteret
i Sønderjylland, som blev genforenet med Danmark i 1920. Det
betød dog ikke, at forsvaret forlod Kronborg. Fra 1888 og helt
frem til 1970’erne har forsvaret haft forskellige skoler på
Kronborgs område. Denne epoke blev afsluttet, da hærens
kampskole i 1982 endelig blev samlet i Oksbøl.
swn
Tilbage til artikelmenuen
|