Vidste du, at kasernen på Kronborg, som blev lukket i 1924, var en tikkende brandbombe? Direktør E. F. S. Lund fra Handels- og Søfartsmuseet, som dengang lå på Kronborg, kæmpede indædt for at få kasernen nedlagt.

I 1808 brændte det smukke gamle Koldinghus, fordi forfrosne spanske hjælpetropper fyrede for kraftigt i slottets kaminer. Det samme kunne, ifølge museumsinspektøren i Handels- og Søfartsmuseet, meget vel overgå Kronborg, hvilket han indtrængende advarede offentligheden om i 1920 med debatbogen ”Kronborg: Kaserne eller fredet mindesmærke”.

Kakkelovnsrør

Selv om 2. regiment, der var indkvarteret på Kronborg, var mere vant til de danske klimaforhold end Napoleons kuldskære hjælpetropper, havde de naturligvis også behov for at fyre op om vinteren. Det foregik i kakkelovne, som med langstrakte rør var forbundet til nogle få skorstene. Dem var museumsdirektøren var meget utryg ved: ”I og for sig var det et vidunder, at slottet ikke er futtet af endnu. En meget farlig ting er således de lange kakkelovnsrør, der fører fra befalingsmændenes indbyggede kamre ud til de respektive skorstene. Rørene går gennem masser af træværk; i det hele taget er slottets indre at sammenligne med et veltilrettelagt bål”. Som modargument mod en flytning af kasernen, havde højerestående militærfolk anført, at det var en fordel, at slottet var beboet, fordi det sikrede at brande blev opdaget hurtigt.

Skorstensbrand

Museumsdirektør Lund havde ikke meget til overs for det brandberedskab, som de indkvarterede soldater havde etableret. Under flere brandøvelser havde materiellet vist sig at være utilstrækkeligt og folkene for dårligt uddannede til brandslukning. Beredskabet var dog ikke dårligere end, at det den 30. januar 1920 lykkedes soldaterne, at få forhindret en katastrofe: ”Forleden nat udbrød der en heftig ild i skorstenene i Kronborgs sydlige fløj. Ilden opstod i kælderen, og da skildvagten i slotsgården bemærkede gnisterne, der af den heftige sydøststorm blev båret over mod nordfløjens kobbertag, alarmerede han brandvagten og den tilsynsførende underofficer, der hurtigt fik purret mandskabet ud til slukning. Med en håndsprøjte blev ilden slukket, så der denne gang ingen skade skete på det minderige, uerstattelige slot”, skrev Frederiksborg Amts avis om episoden. Fra garnisonens side indrømmede en kaptajn Krieger samme år, at slottet burde rømmes af sikkerhedsgrunde.

Uhygiejniske forhold

”There is something rotten in the state of Denmark”, har talrige skuespillere igennem tiderne udtalt på Kronborg og i begyndelsen af det tyvende århundrede skulle man ikke længere end til soldaternes beboelseskvarterer på kasernen for at finde råddenskaben: ”En moder, hvis søn drog ind på Kronborg, som ung og kernesund, har beskrevet, hvorledes han der blev et vrag af difteritis, og udtalte som sin mening, at det manglende kvindelige tilsyn med rengøringen var skyld i at gulvene ikke holdtes rene, og sygdomsspirende fik lov at trives”, fortæller museumsdirektøren. Han gør også læserne opmærksomme på, at der ingen ordentlige toiletforhold fandtes, hvilket resulterede i, at slottet på visse steder fik skæmmet sit udseende.

Reddet af genforeningen

Det er svært at sige, hvor stor betydning museumsdirektør Lunds bog fik. I hvert fald blev kasernens rømning ikke officielt begrundet med brandfare og dårlig hygiejne. 2. regiment blev nemlig i 1924 forflyttet til Haderslev og bidragede dermed til at forsvaret blev repræsenteret i Sønderjylland, som blev genforenet med Danmark i 1920. Det betød dog ikke, at forsvaret forlod Kronborg. Fra 1888 og helt frem til 1970’erne har forsvaret haft forskellige skoler på Kronborgs område. Denne epoke blev afsluttet, da hærens kampskole i 1982 endelig blev samlet i Oksbøl.

swn

Tilbage til artikelmenuen