Søværnet på langfart

I næste forligsperiode trækker søværnet i det internationale arbejdstøj. De fleksible støtteskibe bliver sejlklare, og der skal træffes beslutning om patruljeskibenes antal og udrustning.

I forhold til Irak-krigen var det politisk mest attraktivt at lade søværnet stå for det danske bidrag blandt andet fordi det indebærer, at risikoen for soldaternes liv er mindre end ved en indsats på landjorden. Hvis den tendens fortsætter i fremtiden kan søværnet få mange internationale opgaver, mener orlogskaptajn Ivan Gryholt fra Forsvarskommandoens Materielstabs Materialeanskaffelsessektion: ”Hvis internationale operationer generelt bliver mere præget af kamplignende handlinger, som det ser ud nede i Irak, og der fra politisk side kræves en høj sikkerhed for det personel der sendes ud, vil et mere substantielt bidrag fra søen, som også kan støtte landoperationer, måske være et mere fordelagtigt politisk valg, frem for et konventionelt bidrag på landjorden”. De to nye skibstyper - de fleksible støtteskibe og patruljeskibene - bliver i højere grad end søværnets eksisterende skibe inklusiv korvetterne, som blev konstrueret til sejlads i Østersøen, i stand til at besejle verdenshavene og være udsendt i lange perioder.

Korvetten Olfert Fischers dæk ved Oman. Når korvetterne bliver for dyre at vedligeholde er det meningen, de skal udskiftes med patruljeskibe.

Løftekapacitet til søs

Søtransportkapacitet er meget efterspurgt i NATO, og et af Danmarks bidrag til ”Prague Capabilities Commitment” er at skaffe bedre søtransportmuligheder til internationale militære operationer. Det efterlever Danmark dels ved hjælp af de fleksible støtteskibe, som forventes sejlklare fra 2004, og dels ved at indgå aftaler med civile rederier om skibe til militærtransport. De fleksible støtteskibe kan transportere en let opklaringseskadron. Ved transport fra søvejen vil man i mange tilfælde kunne undgå de politiske forviklinger, som man kan støde på ved transport ind over land. Omkring 80% af verdens lande kan nås via søvejen.

Beskyttelse af transport

Som en af de førende nationer på søtransportområdet forventes det også, at Danmark stiller krigsskibe til rådighed, som kan eskortere transportskibe lastet med soldater og materiel. ”Eskorte kræver at et skib kan kæmpe i mindst tre dimensioner - mod ubåde, overfladeskibe og fly”, siger Ivan Gryholt og påpeger, at det kunne blive en af patruljeskibenes opgaver at beskytte større militære konvojer. Kristian Haumann fra fleksible støtteskibe/patruljeskibe projektgruppen i Søværnets Materielkommando uddyber yderligere forskellen på de to skibstypers bevæbning: ”Det fleksible støtteskib bliver udrustet til at kunne forsvare sig selv til et rimeligt niveau. Med patruljeskibet får søværnet tilført kampkraften til søs. Skibet vil være redundant og have bedre evner til at modstå skader”. Patruljeskibene vil også kunne sejle væsentligt hurtigere end de fleksible støtteskibe. Begge skibe vil blive konstrueret efter flex-konceptet, så skibene kan udrustes alt efter, hvordan trusselsbilledet i missionsområdet er og hvilken opgave de skal løse.

Værnsfælles operationer

Foruden transportevne til søs er NATO meget interesseret i skibe, som kan støtte internationale landoperationer. Her er de fleksible støtteskibe interessante på flere områder. Skibet kan udrustes som hospitalsskib. En endnu mere efterspurgt kapacitet er, ifølge Christian Haumann, skibets evne til at rumme et hovedkvarter med en stab på omkring 70 mand. Skibets kanon er beregnet til at beskyde fjendtlige styrker på land og bruger en særlig slags præcisionsstyrede granater, som har en rækkevidde på 110 kilometer. Støtteskibenes HARPOON-missiler kan ramme landmål i en afstand af op til 130-140 kilometer. I forbindelse med en eventuel kommende anskaffelse af patruljeskibe kan der blive tale om et yderligere behov for præcisionsvåben og antimissilsystemer, tilføjer orlogskaptajn Jens Kristoffersen fra Materielstabens Materielanskaffelsessektion.

Nye øvelser

De fleksible støtteskibe og senere patruljeskibenes opgaver med at samvirke med landenheder indebærer, at forsvaret kan se frem til flere værnsfælles øvelser: ”De fleksible støtteskibe tilhører søværnet. Det er søværnet som sejler det, men det er et værnsfælles skib, som forhåbentligt bliver anvendt af alle tre værn. Det kræver naturligvis at man får øvet samarbejdet. Der vil eksempelvis komme flere øvelser, hvor man vil transportere noget materiel og mandskab fra en landsdel til en anden samt øvelser, hvor en værnsfællesstab fører kommando fra skibene”. Ildstøtte til landstyrker er en disciplin som søværnet ikke har haft nogen stor tradition for, imens, det har været en del af NATO: ”I Danmark findes der p.t. ikke steder, hvor man kan skyde på land fra søen. I den nordlige del af Skotland findes der en skydebane, hvor man øver skydning mod landmål. Man vil typisk kombinere en øvelse med, at der er enheder i land, som udpeger mål til de fleksible støtteskibe, som efterfølgende beskyder målene, for at få øvet koordineringen mellem landstyrker og skibet. Det foregår ved at hærsoldater laver et ”call-for-fire” til skibet. Det er vigtigt at få gennemøvet proceduren for ildstøtte til landstyrker”. Alt i alt går søværnet en spændende tid i møde både med nye rejsemål og nye typer af opgaver.

swn

Tilbage til artikelmenuen