Mandater og magtanvendelse

De danske styrker, som har været sendt af sted til Balkan, har haft forskellige muligheder for at anvende magt. I nogle tilfælde har de kun haft mandat til selvforsvar, mens de i andre tilfælde har haft et udvidet mandat til militær magtanvendelse.

Ifølge grundlovens § 19 stk. 2 kan danske militære styrker ikke indsættes mod en fremmed magt uden Folketingets samtykke. De gange, hvor danskerne kun har haft bemyndigelse til selvforsvar, er paragraffen ikke nævnt i forbindelse med Folketingets udsendelse af styrkerne, mens den er med, når styrkerne har haft et mere kraftigt mandat.

Skel mellem Sarajevo og Tuzla

Normalt er overgangen fra UNPROFOR til IFOR blevet betragtet som skelsættende i den danske indsats på Balkan, fordi man her gik fra en FN- til en NATO-ledet operation. I forhold til muligheden for magtanvendelse ligger det afgørende skel tidligere, nemlig mellem udsendelsen af hovedkvarterskompagniet til Sarajevo i oktober 1992 og kampvognseskadronen til Tuzla august 1993.

I regeringens forslag til beslutningen om yderligere støtte til UNPROFOR i september 1992 er mandatet meget begrænset: "Den nye styrke vil - i lighed med det eksisterende UNPROFOR - være underlagt de almindelige regler for FN's fredsbevarende operationer, det vil sige, at våben alene kan anvendes i selvforsvar". De samme regler gjaldt for DANBAT i Kroatien, hvor Danmark siden 5. april 1992 havde haft omkring 900 mand.

Forslaget i 1993 redegjorde for Kampvogseskadronens opgave, som var at beskytte den sikre zone Tuzla, hvilket gav den øgede beføjelser: "Dette indebærer, at FN-styrkerne er bemyndiget til at anvende magt som svar på bombardementer og angreb på de sikre områder eller bevidst obstruktion af UNPROFOR's bevægelsesfrihed i og omkring de sikre områder og af de beskyttede humanitære konvojer. Herudover er FN-styrkerne naturligvis som hidtil bemyndiget til at anvende magt i direkte selvforsvar". Foruden de verdenskendte "sneleoparder" indeholdt den danske styrke også en TACP-enhed (Tactical Air Control Parties), hvis opgave var at kontakte NATO-fly i tilfælde af, at FN-styrken i den sikre zone omkring Tuzla ikke selv var i stand til at svare igen på et eventuelt angreb.

Uden om FN's sikkerhedsråd

IFOR-styrken, som blev sendt til Bosnien-Hercegovina i december 1995 for at overvåge Dayton-fredsaftalen, var underlagt NATO's "rules of engagement" (ROE): "ROE-principperne indebærer, at enhederne har ret til selvforsvar, at magtanvendelse skal være militært nødvendigt og sidste udvej, at den så vidt muligt skal ske efter forudgående varsel, skal være proportional og på det lavest mulige niveau, samt at der er pligt til at identificere militære mål før våbenanvendelse, herunder at søge at undgå følgeskader på civile, og at gengældelsesaktioner ikke er tilladt". Samme regelsæt blev i øvrigt anvendt af sneleoparderne under deres skudvekslinger med de bosniske serbere i Tuzlaområdet i 1994.

På flere områder var der tale om en skærpelse af mandatet, da Folketinget besluttede, at Danmark skulle deltage i det militære pres på Slobodan Milosevic under Kosovo-krisen i 1999. Dels foregik de militære operationer uden om FN's sikkerhedsråd, hvor Rusland var meget kritisk overfor NATO-landenes handlemåde, og dels var der tale om tilladelse til offensive operationer uden et foregående angreb på NATO-styrker: "Det er regeringens hensigt at imødekomme SACEUR's (NATO's øverstkommanderende i Europa, red.) anmodning og som udgangspunkt bidrage med fire F-16-fly, der kan anvendes til såvel offensive som defensive opgaver (…) Da det danske bidrag indgår i en operation mod en fremmed magt (Jugoslavien, red.), hvor der forudses anvendelse af militære magtmidler forelægges sagen for Folketinget under henvisning til grundlovens § 19 stk. 2".

Forebyggende operationer

Paragraf 19 blev også berørt ved udsendelsen af Tuzla- og IFOR-styrken. Foruden missionerne i Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo har Danmark deltaget i fire operationer i Albanien og Makedonien, som man kan kalde forebyggende. Her blev de danske styrker sendt af sted for at afværge et potentielt sammenbrud for disse stater. Den sidste af disse styrker er "Task Force Fox" i Makedonien, som har fået rimelige muligheder for magtanvendelse: "Det fremgår af reglerne for magtanvendelse for styrken, at personellet ikke blot vil have adgang til at anvende magt i selvforsvar, men også til at gennemføre de pålagte opgaver, herunder evt. evakuering og ekstraktion. Der foreligger dermed tilfredsstillende robuste regler for magtanvendelse for styrken". Det er tankevækkende, at "Task Force Fox", som opererer i det forholdsvis fredelige Makedonien, har bedre muligheder for magtanvendelse end hovedkvarterskompagniet i Sarajevo havde, selv om det blev indsat i en krigszone.

"Task Force Fox" er altså ikke truet af et utilstrækkeligt mandat, men derimod af det danske forsvarsforbehold til EU. Det er nemlig sandsynligt, at EU vil overtage denne operation fra efteråret, hvilket vil udelukke dansk deltagelse, så længe forsvarsforbeholdet står ved magt.

swn

Tilbage til artikelmenuen