Vidste du at verdens første angreb med faldskærmstropper fandt sted ved Masnedøfortet 9. april 1940? De tyske faldskærmsjægere fik en overkommelig debut.

Tyskland havde i yderste hemmelighed udviklet denne nye våbenart, som var tiltænkt en betydelig rolle under invasionen af Frankrig, Belgien og Holland, som allerede var under planlægning i april 1940. Ved indsættelsen af faldskærmsjægere mod Masnedøfortet risikerede tyskerne altså, at det blev afsløret, hvordan deres faldskærmsjægere opererede inden det storstilede angreb mod vest. Masnedøfortets strategisk vigtige beliggenhed ved Storstrømsbroen, som tyske styrker, der blev landsat på Gedser gerne skulle passere uhindret, overtrumfede hensynet til hemmeligholdelsen af faldskærmsjægernes taktik.

To værnepligtige

Hvad tyskerne ikke vidste var, at det danske forsvar havde et helt andet syn på Masnedøfortets betydning. Fortet var færdigopført i 1914, og havde dengang til opgave at holde øje med indsejlingen til Storstrømmen og kunne med sine kanoner beskyde fjendtlige skibe i det smalle stræde. På grund af de trange sparetider i 1930’erne blev fortets beredskab imidlertid skruet ned til det næsten ingenting. Den 9. april 1940 bestod fortets besætning af sølle to værnepligtige, som først og fremmest fungerede som håndværkere, der skulle vedligeholde fortet, så det i tilfælde af flere penge på forsvarsbudgettet eller større forsvarsvilje blandt politikerne, kunne gøres kampklart igen. Fortets seks kanoner og andre våben var i opbevaringstilstand og ikke umiddelbart anvendelige til kamp og fortets kommunikationsudstyr var pakket væk på Holmen i København, som om verden åndede fred og ingen fare.

Tidlig morgenvækning

De to værnepligtige blev ikke taget på sengen af det tyske angreb. De blev nemlig klokken fem vækket af fortmester Henry Schmidts søn, som allerede kunne berette om tyskere med faldskærm. De målløse værnepligtige kom hurtigt i deres uniformer, og overværede nu den verdenshistoriske begivenhed. Faldskærmsjægerne blev kastet ud fra JU-38 transportmaskiner i 120 meters højde, mens jager- og bombefly som gribbe fløj rundt om fortet klar til at slå ned på dansk modstand. De værnepligtige var imponerede over, hvor hurtigt faldskærmsjægerne blev kampberedte efter landingen. Det var to delinger fra Fallschirm-Jäger-Regiment 1, som blev indsat mod fortet.

Overraskede tyskere

Til alt held talte den ene værnepligtige tysk og kunne forklare de første tre tyske faldskærmsjægere, der viste sig ved fortet med parlamentærflag, at fortet var så godt som ubemandet og at de ikke ville sætte sig til modværge. Tyskerne troede ham ikke, men begyndte at tage det mere afslappet, da de fandt de to værnepligtiges antikverede M 1867 remington rifler. Da ”stormangrebet” på fortet således var lykkes, sendte faldskærmsjægerne nogle grønne lyskugler til jager- og bombeflyene, der trak sig tilbage. Få minutter senere var faldskærmsjægernes opgave med at holde sjællandssiden af Storstrømsbroen løst, da enheder fra 305. tyske infanteri regiment kørte over broen. De var ankommet med den ellers fredelige morgenfærge Gedser-Warnemünde. Nu trak det op til kamp, eftersom det danske 5. regiment, som havde garnison i Vordingborg, var kommet på benene og var begyndt indrette stillinger syd for byen. Sammenstødet blev dog afblæst efter at først tyskerne og senere den danske generalstab oplyste øverstkommanderende for 5. regiment, oberst Harrel, om at de danske styrker ikke skulle yde modstand. Sydsjælland var dermed under tysk kontrol.

Festen sluttede

Fallschirm-Jäger-Regiment 1 høstede succes under den tyske invasion af Holland i maj 1940, men regimentet led store tab under de voldsomme kampe om Kreta i maj 1941, der blev den sidste større luftbårne indsættelse af faldskærmstropper fra tysk side. 

swn

Tilbage til artikelmenuen