Mere terror i Irak i 2004

Forskeren Michael Taarnby, som for nylig har offentliggjort en rapport for justitsministeriet om selvmordsterrorister, siger i en forsigtig prognose, at udenlandske terrorister vil øge deres aktiviteter i Irak i 2004. Indtil nu har det dog været vanskeligt at opstille en profil for, hvem der står bag selvmordsaktionerne i Irak.

Michael Taarnby formoder, at terrorristernes strategi er, at få de vestlige lande til at trække sine soldater ud. Det er en taktik, som flere gange har givet resultater, hvilket amerikanerne og franskmændenes tilbagetog fra Libanon i 1983 og amerikanernes tilbagetrækning fra Somalia i 1996, er eksempler på. Derfor forventer han en langvarig terrorkampagne: ”Vi kan forvente væsentligt flere aktioner i 2004. Vi vil måske se en kurve, der siger, at efterhånden som de 52 personer i kortspillet, bliver taget til fange eller bliver likvideret, tror jeg at terroraktioner, som har forbindelse til det gamle regime vil ebbe ud. På den anden side tror jeg også, at der vil komme flere udenlandske frivillige ind. Vi må desværre erkende, at det ikke er noget problem at komme ind i Irak. De får al den opmærksomhed og al den logistiske støtte, som man er i stand til at yde dem fra Al-Qaedas side, fordi man er overbevist om, at det er her slaget skal stå. De vil blive ved i lang tid endnu og forsøge sig med store og spetakulære attentater i det omfang de vil kunne slippe af sted med det”.

Få Saddam-aktioner

Da de allierede gik ind i Irak, var der mange der frygtede bølger af irakiske selvmordsterrorister, men den frygt viste sig at være ubegrundet: ”Hvis vi skal se på, hvad der har været af terroraktioner i 2003, hvor Saddam Hussein truede med bål og brand og tusindvis af frivillige, som var klar til at sprænge sig selv i luften, blev det kun til en håndfuld irakere, som sprængte sig selv i luften, og set fra et teknisk operationelt perspektiv var det meget simple operationer. Det kan ikke udelukkes at et par af dem, som sprængte sig i luften, var blevet tvunget til det. Den type operationer synes at være ophørt”.

Bedre organiserede angreb

Ifølge Michael Taarnby var der en pause i selvmordangrebene inden man så de næste og mere alvorlige angreb: ”Efter de allierede vandt krigen, var terrorismen for nedadgående i en månedlang periode. I begyndelsen af september begynder aktiviteten dog at stige igen. Der kommer flere selvmordsattentater, som bliver væsentligt mere sofistikerede. Der er også tale om synkronangreb, hvor fire politistationer i Bagdad blev angrebet på samme tid. Ud fra et teknisk operativt perspektiv er der en væsentlig større grad af professionalisme lagt bag. Over de seneste fire måneder har vi set cirka tolv selvmordsangreb med relativt professionelle bilbomber med en særdeles stor sprængladning og alt tyder på, at der er foregået en væsentlig efterretningsindsamling før selve operationen. Det er altså velforberedt. Da FN’s repræsentant, Sergio Vieira de Mello, blev sprængt i luften vidste man nøjagtigt, hvilket kontor han befandt sig på og på hvilket tidspunkt han opholdt sig der. De operationer kender vi. Det er kun Al-Qaeda og deres beslægtede datterselskaber, der har kompetencen til at gennemføre den slags operationer. Den måde operationerne er blevet gennemført på tyder på, at Al-Qaeda er involveret, men spørgsmålet er i hvilket omfang”.

Al-Qaeda involveret

Michael Taarnby finder støtte til sin hypotese om Al-Qaedas engagement i Irak fra det eneste kendte eksempel på, at en selvmordsbomber er blevet pågrebet: ”Der er en selvmordsbomber, som mig bekendt, er blevet taget i levende live, da hans bilbombe ikke eksploderede. Han blev taget til fange og det viste sig, at han havde et syrisk pas på sig, var fra Yemen og var blevet trænet i Afghanistan. Det bestyrker min mistanke om, at der er en kraftig forbindelse til Al-Qaedanetværket og Afghanistan veteranerne - mudjahedinerne. Det hænger sammen med Osama bin Ladens seneste propagandaindslag, hvor han opfordrede alle muslimske våbenføre mænd til at drage til Irak og føre krig med alle midler.  Vi ved, der er nogen, som er taget ind i Irak. Gisningerne varierer fra cirka 200 til 5000. De kommer fra hele verden, også Europa, men primært fra Mellemøsten. De er fra Yemen, Syrien, Saudi-Arabien, Libanon, og en del tjetenere. Det er hvad rygterne går på”. Ifølge Michael Taarnby tyder meget på, at Syrien spiller en uheldig rolle i trafikken af selvmordsbombere, som krydser Iraks grænser: ”Vi må formode, at Syrien spiller en væsentlig rolle som transitland. Det kan der ikke herske tvivl om. Spørgsmålet er, om man fra syrisk side ser i gennem fingre med trafikken, eller aktivt går ind og støtter den”.

Begrænset trussel mod danskerne

Mens 2004 altså ifølge Michael Taarnbys prognose kan blive endnu et vanskeligt år for de amerikanske styrker, er han mere usikker på, hvorvidt de danske styrker vil blive udsat for attentater: ”Det er muligt, at de kan blive opfattet som et legitimt mål, hvis Danmark i terroristernes øjne på en eller anden måde har markeret sig uheldigt på internationalt plan. En anden mulighed var, at de fandt ud af at danskerne var et opportunt mål. At dem vil man kunne angribe og slippe af sted med det”. Denne mulighed har det danske kontingent i høj grad selv forsøgt at gardere sig imod ved at sikre deres lejr - Camp Eden - og deres andre opholdssteder mod terrorangreb. Der har også været forlydender om shiamuslimske iranske terroraktiviteter. Det mener Michael Taarnby ikke øger risikoen for de danske soldater, selv om deres ansvarsområde primært er befolket med shiamuslimer: ”Hvis vi nu siger, at iranerne er involveret i terrorisme og de støtter den aktivt, så vil deres absolutte fokus være at få amerikanerne og dernæst englænderne til at trække sig ud. Hvad der måtte være af polakker, italienere og danskere er ikke særligt interessant. Du ændrer ikke noget i Irak ved at få danskerne til at trække sig ud. Hvis formålet er at få Vesten ud, er det amerikanerne man skal ramme”.

Tilbage til artikelmenuen