For lidt prestige i logistik

NATO lægger stor vægt på, at medlemslandene investerer i støtteenheder, så alliancen kan operere over hele verden. Danmark har på søtransportområdet udviklet et koncept, som kan øge NATO’s løftekapacitet. Mange NATO-lande foretrækker dog, at bruge penge på de prestigemæssigt mere værdifulde kampenheder.

Siden Prag-topmødet har USA og NATO’s generalsekretær George Robertson opretholdt presset på NATO-landene for at deres tilslutning til Prague Capabilities Commitment (PCC) kan udmønte sig i konkrete tiltag. De har understreget behovet for at levere et synligt resultat med hensyn til multinationale løsninger på de fire områder strategisk søtransport, strategisk lufttransport, lufttankning og overvågningsfly.

Små flag på kortet

Medarbejderne i DAMIREP - Danmarks militære repræsentation i NATO-hovedkvarteret har ligeledes bemærket landenes tilbageholdenhed overfor at bruge penge på de dyre støtteenheder. Kommandørkaptajn Søren Henkel siger: ”Det er svært at overbevise landene om at støtteenheder skal prioriteres frem for andre kapaciteter. Nationerne vil helst stille kamptropper, det er det som der er profil i. Det viser knytnæven, et effektivt forsvar og en stærk politisk vilje om at ville gøre noget. De, som laver mad, er ikke så synlige og der ikke så stor profil i det. Der er et problem der. Alle nationer undtagen USA er under pres for at yde noget også Danmark”. Oberstløjtnant Jan Hansen supplerer sin kollega med et aktuelt eksempel: ”Det er pudsigt, at hvis man går ud i en mission får man ingen kredit for at stille støttemateriel. Hvis vi tager den nuværende mission, så er de nationale bidrag afbilledet med små flag. Det er det flag, som trækker al opmærksomheden. Hvis Danmark havde stillet 2000 mand i en logistikenhed ville der ikke være et øje, som havde kigget på det”. Jan Hansen tilføjer, at støttefunktionerne også sjældent kaster eftertragtede chefposter af sig. Han kan ikke umiddelbart pege på en løsning af problemet: ”100-kroners spørgsmålet er, hvordan man gør det attraktivt at stille med støtteenheder”.

Dansk gennembrud

Danmark er et af de eneste lande, der har lavet nogle konkrete initiativer siden Prag-topmødet, for at afhjælpe NATO’s vanskeligheder med at deployere styrker langt væk: ”Danmark har skabt det første synlige gennembrud inden for PCC-initiativerne. Det drejer sig om ARK-projektet inden for strategisk søtransport, hvor forsvaret har chartret et skib i to år. Det er en del af et større koncept, hvor Danmark vil opfordre andre nationer til ligesom Danmark at chartre skibe og dermed skabe en pulje af skibe, som alle alliancens nationer kan trække på når dem, som betaler regningen, ikke har behov for det. Det smarte ved projektet er, at forsvaret ikke får ekstraudgifter, når der pludselig er behov for at transportere materiel langt væk, for skibene findes allerede i transportbudgettet . Eksempelvis transporten til Irak; ved at lave en langsigtet kontrakt får man det til en billig penge. Hvorimod skal man chartre et skib, når krigen starter, så stiger priserne. Tanken er at puljen af skibe skal op på 15-17 skibe”.

Værnepligten for dyr

Ifølge Søren Henkel kan Danmark dog ikke sole sig i ARK-succes’en for evigt: ”Succes’en er overstået indtil vi får den næste styrkemålspakke og vi eventuelt siger, det vil vi ikke stille med eller det har vi ikke råd til at anskaffe. Tidligere brugte mange nationer NATO-argumentet i deres nationale drøftelser og fik støtte fra NATO til udvikling af det nationale forsvar i den retning nationen ønskede. Signalerne vi hører fra de militære myndigheder, er at næste gang vil vi kun støtte de anskaffelser, alliancen har brug for. Hvad derudover bliver anskaffet. Det vil vi ikke blande os i”. Eksempelvis mener NATO ikke, at der behov for enheder med værnepligtige længere: ”NATO presser på for afskaffelsen af værnepligten og NATO’s rationale er, at værnepligtige ikke kan udsendes og der bruges for mange ressourcer på at uddanne værnepligtige. Det danske synspunkt er, at vi fastholder værnepligten og vi mener, det er godt, at forsvaret er bredt funderet i samfundet. Endvidere giver værnepligten en bred rekrutteringsramme. Det samme synspunkt har Tyskland og Norge, men efterhånden er det de eneste lande, som er tilbage. Mange nationer har sadlet med gode og dårlige erfaringer”, siger Søren Henkel. Selv om det skulle vise sig, at NATO på nogle punkter er uenig i oplægget til det kommende forsvarsforlig, og ønsker, at Danmark udvikler andre kapaciteter eksempelvis støtteenheder, står det mere grelt til i andre lande: ”Der er nogle nationer, som har endnu sværere ved at følge den nye udvikling. Danmark har taget nogle store skridt. Sidste forsvarsforlig gjorde et gevaldigt indhug i den gamle struktur”, slutter Søren Henkel.

swn

Tilbage til artikelmenuen