Nedrustning i Bosnien-Hercegovina

SFOR forsøger i samarbejde med andre internationale organisationer at få de to "entiteter" i Bosnien "Republika Srpska" og "Føderationen" til at reducere og omstrukturere deres væbnede styrker. Perspektiverne er en bedre økonomi for Bosnien og PFP-medlemskab ("Partnership for Peace") en gang i fremtiden.

Ifølge oberstløjtnant Kim Marker, som har gjort tjeneste ved SFOR's hovedkvarter og har haft ansvaret for koordination af informationsvirksomheden omkring reduktion af Bosniens væbnede styrker, er begge hære positive overfor udsigten til PFP-medlemskab: "Hvad man hører dem sige er, at det at blive et PFP-land er attraktivt og vil give mange fordele. De vil gerne ind i det gode selskab. Desværre tror jeg det kniber lidt mere med få opfyldt de forudsætninger, der er formuleret af NATO's generalsekretær Lord Robertson, nemlig: En forsvarsminister med et telefonnummer samt en fælles kommandostruktur. Det er et mål, som ikke er lige henne om hjørnet. Der er dog en positiv udvikling i gang. I forlængelse af Dayton-aftalen blev der opbygget en "Stående komite for militære forhold" - Standing Comittee for Military Matters (SCMM) - med det formål at få parterne til at tale sammen. Komiteen bliver udbygget med en egentlig "Chief of Staff Comittee", der skal være et overordnet organ for Republika Srpska's og Føderationens hære. For at øge samarbejdet mellem de væbnede styrker i Bosnien, er SFOR og de internationale organisationer i Bosnien blevet enige om kun at henvende sig til de to væbnede styrker gennem SCMM og ikke som tidligere ved at gå via Republika Srpska's og Føderationens forsvarsminister". Hvis Bosnien-Hercegovina bliver PFP-land kan det søge optagelse i NATO.

Intet samarbejde

Mens samarbejdet mellem SFOR og de to væbnede styrker, som Bosniens forsvar er delt op i, kører fint, er det endnu ikke lykkes at få opstillet en eneste etnisk blandet enhed:

" Der er stor imødekommenhed overfor SFOR. Lige så snart det drejer sig om samarbejde mellem de to hære, er der ingenting. Man forsøgte at overbevise dem om at gå sammen om minerydning, som de væbnede styrker selv har ansvaret for. Fælles enheder på dette områder kunne skaffe flere donorer, fordi det vil blive betragtet som en positiv udvikling, hvis de dannede nogle "joint" minerydningsenheder. Dette er desværre ikke lykkedes i første omgang, men SFOR har ikke opgivet forsøget. Generelt er ordet "Joint", det vil sige "fælles", et fy-ord. Dertil er man ikke nået mentalt". For nylig er et projekt med at oprette en etnisk blandet transportenhed til fredsbevarende operationer ledet af UNMIBH ("United Nations Mission in Bosnia-Hercegovina") med den danske Brigadegeneral Carsten Svensson i spidsen gået i stå. Man arbejder stadig på at overvinde de vanskeligheder projektet er løbet ind i.

Mange penge at spare

Principielt ligger ansvaret for reduktionen og omstruktureringen af de væbnede styrker i Bosnien hos Republik Srpska og Føderationen selv og ikke hos SFOR. Denne opgave skal løses i fællesskab med OSCE, Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken (WB). Man har til gengæld et slagkraftigt argument, nemlig Bosniens dårlige økonomi: "Med Dayton-aftalen i hånden kan vi ikke gå ind og presse dem til at gøre noget. Det, som har sat udviklingen i gang, er erkendelsen af, at de ikke har råd til at opretholde de væbnede styrker i den nuværende størrelse. I øjeblikket bruger de cirka 10 % af bruttonationalproduktet på militæret. Det er allerede sådan, at soldaterne, hvis de overhovedet får løn, modtager den tre-fire måneder for sent. Begge væbnede styrker har allerede opbygget en lønmæssig gæld, som er så stor, at det er fuldstændigt uoverkommeligt. Fra det internationale samfund har man tydeligt tilkendegivet, at en reduktion af forsvarsudgifterne er en forudsætning for støtte på andre områder:"Både i Føderationen og Republik Srpska er man i gang med at sende tusindvis af soldater hjem. I Føderationen får soldaterne simpelthen tilbudt en sum penge, hvis de træder ud af hæren og det har mange taget imod, fordi de hverken får ordentlig løn eller uddannelse i Føderationens hær. Flere internationale organisationer planlægger uddannelsesprogrammer i samarbejde med de lokale myndigheder for de hjemsendte soldater. Tiden vil vise, hvor effektive disse er.

En professionel hær

Det er de internationale organisationers og SFOR's holdning, at Bosnien har råd til væbnede styrker i størrelsesordnenen 10-12000 professionelle soldater. Det svarer til 2-3% af BNP, som er det europæiske gennemsnit. Hver af de tre etniske grupper vil få cirka en tredjedel af denne styrke. Som dansker kan man godt være lidt betænkelig ved, at SFOR så ensidigt satser på, at Bosniens hær skal være professionel og ikke baseret på værnepligtige: "Generelt er de for værnepligt både i Republika Srpska og Føderationen. SFOR's officielle holdning er, at man ikke skal have værnepligt. SFOR ser værnepligten som en risiko for at få så mange som muligt uddannet i våbenbrug, så de i givet fald vil kunne genoptage borgerkrigen. Omvendt vil den manglende værnepligt i et land, som er så fysisk og psykisk mærket af krigen, og hvor folk stadigvæk føler usikkerhed, indebære en risiko for, at der opstår en situation, hvor man danner paramilitaere enheder i privat regi uden parlamentarisk og demokratisk kontrol. Dette var, hvad der skete i Tyskland efter Første Verdenskrig, hvor man fra de allieredes side begrænsede Reichwehr til 100.000 mand. En sådan udvikling er nok mere uheldig og risikofyldt, end hvis man bibeholder værnepligten. Man skal huske på, at mange af de uhyrligheder, som blev begået under borgerkrigen, blev begået af paramilitære enheder. Samtidig er det en del af kulturen på Balkan, at mænd lærer at skyde og principielt besidder et vaaben." Desværre har de lande, som sidder på beslutningsprocessen i SFOR alle en professionel hær og støtter denne udvikling. Der er altså ikke udsigt til, at Danmarks erfaringer med værnepligtige som et godt rekrutteringsgrundlag til fredsbevarende operationer, kommer til at spille nogen rolle i omstruktureringen af Bosniens væbnede styrker.

swn

Tilbage til artikelmenuen