Mod nyt forlig

Det socialdemokratiske udspil ”Nyt forsvar  - nye trusler” foreslår for mange vidtrækkende ændringer i forsvaret efter pensioneret generalløjtnant Ole Kandborgs mening. Han er enig i udspillets prioritering af international krisestyring. Derimod synes han, at det undervurderer terrortruslen mod Danmark og behovet for at kunne genopbygge forsvaret, hvis en ny konventionel trussel mod Danmark skulle opstå.

Ifølge Ole Kandborg har mediernes fremstilling af det socialdemokratiske udspil været for ensidigt: ”Det indtryk, jeg fik af forslaget gennem pressen var, at det alene drejede sig om holdningen til bevarelsen at værnepligten og hjemmeværnet. Det viste sig ved læsning af forslaget, at det var langt mere omfattende. Det beskæftiger sig med trusler og risici, styrkebehov og lægger op til ganske omfattende strukturændringer i forsvaret. Det er beklageligt, at diskussionen om forsvarets fremtid ofte begynder med værnepligt og hjemmeværn. De er begge to styrketilvejebringelsesmekanismer, som altid må vurderes i forhold til, hvilket behov vi har”.

Fremtidens trusler

Ole Kandborg tager udgangspunkt  i udspillets vurdering af de trusler, som forsvaret skal kunne imødegå i fremtiden: ”Det er korrekt, når udspillet fokuserer på behovet for, at vi er i stand til at yde mere til krisestyring. Risikoen for ustabilitet fra etniske stridigheder i Mellemøsten, Nordafrika eller på Balkan er blevet større snarere end mindre. Der vil givetvis være behov for at deltage i krisestyringsoperationer, hvilket både NATO og EU lægger op til”. Generalløjtnanten giver udspillets udtalelser om terrortruslen en hård medfart: ”Det forundrer mig, at man er i stand til i nogle få sætninger at bortdiskutere truslen fra den internationale terrorisme. I efterretningstjenestens seneste opdateringer af trusler og risici bliver truslen fra international terrorisme og masseødelæggelsesvåben anset for at være den eneste og største trussel, som er rettet mod dansk område. Det er uansvarligt,at affærdige det med, at man ikke på kort sigt kan gøre noget ved terrortruslen, og at masseødelæggelsesvåben holder man i skak med truslen om gengældelse. Vi har ikke noget at gengælde med, og jeg mangler fantasi til forestille mig, hvordan man vil gengælde, at en terrorist har sluppet nervegas ud i den københavnske metro”.

Bevarelse af hjemmeværnet

Ifølge Ole Kandborg får udspillets fejlvurderinger med hensyn til trusselsbilledet uheldige konsekvenser for de forslag til omstruktureringer, som det indeholder. Han afviser en nedlæggelse af hjemmeværnet: ”Vi har behov for hjemmeværnet. Det er antiterrorforsvarets stående styrke”.

Genopbyggelsesforsvar

Det socialdemokratiske udspil peger på, at der ikke længere er behov for et udgiftstungt mobiliseringsforsvar, fordi der ifølge den sidste forsvarskommission ikke vil komme en konventionel trussel mod Danmark indenfor de næste ti år. Uden mobiliseringsforsvaret vil man, ifølge socialdemokraterne, helt eller delvis kunne afskaffe værnepligten og skære betydeligt ned på visse typer materiel – fx kampvogne og – fly. Ole Kandborg vil heller ikke bevare mobiliseringsforsvaret: ”Vi skal gennemføre en ændring fra et mobiliserings- til et genopbyggelsesforsvar. Vi skal med andre ord skrue ned på vågeblus. Man skal holde forskellen mellem at slukke og skrue på vågeblus meget klar”. Vågeblusberedskabet vil kræve en opretholdelse af værnepligten - eventuelt i en beskåret form - og det vil åbne muligheder for materielbesparelser: ”Om man skal skrotte kampvogne, fly eller skibe eller stille dem på depot, må afhænge af hvor gammelt materiellet er. Hvis vi allerede nu kan se, at det vil være forældet tjener det intet formål at beholde det. Så må vi overveje, hvorledes vi i påkommende tilfælde kan anskaffe nye typer i rettet tid!”, siger Kandborg.

Strukturændringer i forsvaret

Udspillets strukturændringsforslag får en række kritiske bemærkninger med på vejen. Det er, ifølge generalløjtnanten, urelevant at kalde en sammenlægning af forsvarskommandoen og forsvarsministeriet en ”pentagon-model”, for i det rigtige Pentagon har forsvarschef og -minister stadig sin egen stab, som bare bor i samme bygning. Ole Kandborg medgiver dog, at det vil være fornuftigt, at undersøge om forsvarskommandoens og forsvarsministeriets opgaver overlapper hinanden. En strukturændring i værnsfælles kommandoer er Ole Kandborg helt afvisende overfor: ”Noget lignende blev efter politisk diktat prøvet i Canada i 1970’erne. Resultatet var en tordnende fiasko både for moral og effektivitet, og Canada har siden forladt modellen til fordel for den traditionelle værnsopdeling”, siger Kandborg og minder om reklamesloganet: ”Gør hvad du er bedst til”. Selv om Kandborg altså ser på socialdemokratiets udspil med en vis skepsis, mener han, at en del af forslagene fortjener at blive afprøvet i en analysegruppe af eksperter, mens har ikke går ind for en hurtigtarbejdende forsvarskommission, som socialdemokraterne har peget på som en alternativ mulighed.

Se Socialdemokratiets udspil på: http://www.socialdemokratiet.dk
Artiklen er citeret på følgende hjemmeside

swn

Tilbage til artikelmenuen