Patruljedelingen - den frie soldat

"Det kan godt være vores ikke står så pænt ret og rør ude på ekscersitspladsen, men de vil primært bruge deres tid ude i felten." Sådan beskriver Major Christoffersen fra Jægerkorpset forskellen på almindelig værnepligt og værnepligt i patruljedelingen.

I skrivende stund er et hold nyhvervede rekrutter ved Prinsens Livregiment i Skive blevet sendt ud på anstrengende løbeture, mens deres kammerater øver ekscersits og lægger tøj sammen. 31 af disse rekrutter kommer til at udgøre patruljedelingen, som bliver sendt til Flyvestation Aalborg og uddannes af instruktører fra Jægerkorpset. De kommer til at opleve en anderledes militærtjeneste med vægt på selvstændighed og træning i felten og kan som de eneste værnepligtige få mulighed for at lære faldskærmsudspring.

Mange ansøgere

Når de 31 værnepligtige ankommer til Aalborg bliver de det første kuld fra Prinsens Livregiment, som aftjener deres værnepligt i patruljedelingen. Før rekrutteredes delingen fra det nu nedlagte Dronningens Livregiment. De værnepligtige har sammen med deres indkaldelsespapirer modtaget et ansøgningsskema til patruljedelingen. Delingen har i reglen 100-150 ansøgere. På baggrund af rekrutlisterne udtager instruktørerne 31 mand samt nogle reserver, som de finder egnede til uddannelsen. Den endelige udvælgelse finder sted de første dage af værnepligten, hvor de udtagnes kondition testes. Der er dog ikke tale om en decideret optagelsesprøve med bestemte øvelser.
Det er god fysik samt "omløb i hovedet", der lægges vægt på af instruktørerne. Når udvælgelsen er fundet sted tager de en snak med de afviste ansøgere, som ofte føler sig uretfærdigt behandlet.

Bag fjendens linier

I en krigssituation skal soldater, som har aftjent deres værnepligt i patruljedelingen indgå i patruljekompagniet i danske division. Patruljekompagniet er ifølge Major Christoffersen "en ren efterretningsenhed", hvis opgave er at ligge foran danske division og skaffe oplysninger om, hvor fjendens hovedstyrke befinder sig. Oplysningerne er vitale for at danske division kan planlægge, hvor tyngden i dets forsvar skal ligge og hvor der er mulighed for at indsætte modangreb. Kompagniets "fjernopklaring" foregår i 5-mandspatruljer, som i 1 til 2 uger skal kunne operere på egen hånd. I så små enheder er det naturligvis meget begrænset, hvilke offensive opgaver man kan pålægge patruljerne, så som medlem af delingen kan man godt glemme rambofilmen hjemme i videosamlingen.

Øvelser i udlandet og faldskærmsspring

Det er ikke meget, at medlemmerne af delingen ser til deres kammerater i Prinsens Livregiment. Det sker kun ved særlige lejligheder som f. eks. parader. For at delingens træning skal minde om de krigssituationer den kan blive sat ind i, sendes den på øvelser i udlandet, hvor de fra skjul kan følge med i større troppebevægelser med mange køretøjer. Her kan folkene fra patruljedelingen efter 6 måneders træning sagtens magtens måle sig med vore allieredes professionelle soldater. Oftest deltager delingen i øvelser i Tyskland, men den har også været i Frankrig og Litauen.

Selv om det er spændende for de værnepligtige at samarbejde med enheder fra andre lande, er det faldskærmsvingen, som er det store trækplaster for patruljedelingen. De soldater, der har klaret værnepligten tilfredsstillende, får en militær faldskærmsuddannelse. I begyndelsen er det det som delingens medlemmer ser frem til. Efter forløbet er det dog ifølge Major Christoffersen den anderledes arbejdsform, som har gjort indtryk på delingens medlemmer: "Det er hele måden vi arbejder på. Altså, vi kører ikke stueeftersyn. Det bruger vi ikke. Vi overlader mange af tingene til dem selv, og træffe beslutninger om de der ting, og det prøver vi at påvirke dem til igennem hele deres uddannelse. Jeg tror den der frihed vi giver dem, vi stiller høje krav, men vi giver dem en stor frihed til løsningen af opgaver, og vi stoler på dem. Det tror jeg det er det de tænker tilbage på, og så har de et helt specielt kammeratskab."

I delingen kan arbejdstiden ofte ligge over de 40 timer, som ellers er normalt for værnepligtige, men der er altså også nogle klare gulerødder, som for mange ophæver den større arbejdsbyrde.

Ikke jægersoldater

I ansøgningsskemaet er det understreget, at man ikke bliver jægersoldat ved uddannelsen i patruljedelingen, for at undgå, at de værnepligtige tror, at de kommer direkte ind i jægerkorpset. Værnepligt i patruljedelingen kan dog være et springbræt til jægerkorpset, som Major Christoffersen forklarer her : "Som udgangspunkt har de vist, at de kan noget mere end deres jævnbyrdige. Og dermed er det også sagt, at vi er der også interesserede i dem at, hvis nogle af dem søger over til os. Men fra at gå i patruljedelingen og så komme op på det niveau, som vores jægere ligger på, der er der en lang vej, og der er i hvert fald halvanden års træning oven i hatten og uddannelse til, at de når det".

I gennemsnit bliver en værnepligtig fra patruljedelingen optaget i Jægerkorpset hvert år. Så af de 6-7 soldater, som Jægerkorpset optager om året, har en af dem i reglen aftjent sin værnepligt i patruljedelingen. Så selv om patruljedelingen langt fra er en fribillet til Jægerkorpset, er der altså en del jægersoldater, som har gået den vej.

Tilbage til artikelmenuen