God prognose for politihjemmeværnet

Hverken i Hjemmeværnskommandoen eller i politikompagni 8130 i Vordingborg frygter man for politihjemmeværnets fremtid. Det skyldes, at politihjemmeværnets enheder er særdeles veluddannede i at løse opgaver i fredstid.   

Ifølge kaptajn Jesper Simonsen, der er sagsbehandler for politihjemmeværnet i Hjemmeværnskommandoen, understregede den nationale krisestyringsøvelse i november 2003 et klart behov for at kunne bruge hjemmeværnets kapaciteter i fredstid. Under øvelsen blev ca. 3.500 politihjemmeværnsfolk indsat som ”særlig hjælp” til politiet, hvilket stemmer overens med den måde som hjemmeværnet gerne ser, at politihjemmeværnets enheder bliver anvendt i fredstid: ”Vi har på møder med politiet ofte peget på, at vi har en kapacitet, der er veluddannet og under ledelse af politifolk og som vi føler kan yde et væsentligt bidrag i beskyttelsen af Danmark”.

Politiets eneste reserve

Ifølge kaptajn Jesper Simonsen, så viser erfaringerne med især meget mandskabskrævende opgaver såsom EU-topmøder eller antiterrorberedskab at også politiets ressourcer har visse begrænsninger: ”Man skal ikke mange beredskabsniveauer op, som vi så det under krigen i Irak, før de mandskabsmæssige ressourcer strækkes til det yderste. I sådanne tilfælde er der behov for at kunne trække på eksempelvis politihjemmeværnets enheder: ”Hvorfor bruge ti politifolk til løsning af opgaver, som politihjemmeværnet kan løse under ledelse af en enkelt politimand, hvis man dermed kan frigøre ni politifolk til at varetage andre og eventuelt tungere politimæssige opgaver”?

Rules of Engagement

Grunden til at politihjemmeværnet, ifølge politiassistent H.C. Rasmussen står i første række, hvis der opstår en stor bevogtningsopgave, er at de er grundigt uddannet i at operere i fredstid: ”Vi har den fordel, at vi til daglig taler om Rules of Engagement, som er meget oppe i tiden. Når vi arbejder i politihjemmeværnet fortæller vi og underviser vores folk i de regler, som gælder. På den måde er vi godt rustet til at komme ud og bevogte et eller andet sted. Vi vil hovedsageligt skulle operere under den almindelige retsplejelov og det uddanner vi vores folk til, så de nøjagtigt ved, hvordan de skal håndtere forskellige situationer herunder, hvornår der må skrides ind og med hvilke midler”. Indsættelse af bevæbnede enheder til eksempelvis fredsmæssig bevogtning forudsætter Forsvarsministeriets godkendelse i det enkelte tilfælde. Der er Forsvarsministeriet som efter en konkret vurdering afgør, om der er tale om ”særlig hjælp” og om hjemmeværnet kan få bemyndigelse til at løse den pågældende opgave. I denne overvejelse indgår naturligvis en vurdering af sandsynligheden og risikoen for direkte konfrontation med civile borgere.  

Stor selvjustits

H.C. Rasmussen, som er kompagnichef for politikompagni 8130 i Vordingborg, lægger stor vægt på, at hans kompagni består af hæderlige mennesker, for ellers går troværdigheden tabt: ”Mit kompagni er et spejlbillede på den almindelige befolkning, men jeg vil dog nok sige, at det er folk, som i alle henseender kan opføre sig ordentligt. Det er lidt mere voksent og med en højere gennemsnitsalder end i de øvrige aktive hjemmeværnskompagnier. Der er en stor selvjustits i vores kompagni, men jeg har også fortalt folk, at hvis de sidder i en brandert på et værtshus og praler med, de er fra et politikompagni og hvor dygtige der er, så er de ikke ansat her næste dag. Det samme gælder, hvis de har været indblandet i noget jeg ikke kan godtage set i forhold til politikolleger, så må de flytte til et andet sted i hjemmeværnet. Der skal være rene linier, fordi vi er ude at påtale ting for folk”. Politikompagniet består af 85 mand, hvor 52 er aktive. Foruden deres politimæssige uddannelse har politikompagnierne også en almindelig ”grøn” uddannelse ligesom andre hjemmeværnsfolk.

Almindelig hjælp og katastrofehjælp

Det kan tyde på, at politihjemmeværnet vil kunne få en rolle i en tilspidset situation, hvor politiets ressourcer bliver spændt til bristepunkt, men hvad med dagligdagen? Her bliver politihjemmeværnets støtte til politiet betegnet som almindelig hjælp eller katastrofehjælp. Der går lang tid mellem politikompagniet får anmodninger fra politimesteren. Sidst kompagniet var i aktion var for tre uger siden, hvor 16 mand fra politikompagniet havde en opgave på Nykøbing Falster, efter at politiet havde foretaget en dramatisk anholdelse på en gård. Forhør og tekniske undersøgelser på dette gerningssted var særligt tidskrævende og derfor blev politikompagniet anmodet om hjælp til bevogtning af gerningsstedet over en weekend. Den næstseneste opgave ligger tilbage til Grønsundkatastrofen i foråret 2001. ”Vi bliver ikke anvendt i stor stil og slet ikke så meget, som vi gerne vil”, erkender H.C. Rasmussen. Han mener, at det blandt skyldes politifolkenes professionelle stolthed. For mange politifolk er det en barriere, som skal overskrides, hvis man skal bede frivillige om assistance. H.C. Rasmussen tror, at der kommer flere opgaver i fremtiden, for selv om politiet i det seneste politiforlig har fået lidt flere midler, er arbejdsbyrden stadig voksende og det vil derfor blive mere naturligt at bede politikompagnierne om hjælp.

Politihjemmeværnet i medvind

Både kaptajn Jesper Simonsen og politiassistent H.C. Rasmussen har efterhånden som skitsen af fremtidens forsvar er blevet tydeligere mærket en øget interesse for politihjemmeværnet. ”Jeg er både ked af det, men også lidt stolt over, at jeg indenfor de sidste år, har fået seks infanterister, som fandt, at politikompagniet er meget spændende. Infanteristerne i 3000-mandsstyrken får jo ellers virkelig nogle fordele”, siger H.C. Rasmussen med lidt undren i stemmen. Det kan skyldes, at der både i og uden for hjemmeværnet, er en øget erkendelse af, at de styrker som forsvaret har behov for i Danmark skal kunne løse opgaver i fredstid: ”Hjemmeværnet kan få nogle nye opgaver, der er mere fredstidsrelaterede og som vil styrke det med et opgavesæt, som er nutidssvarende”, siger Jesper Simonsen optimistisk om fremtiden.  

swn

Tilbage til artikelmenuen