Stor mundfuld for PSYOPS

Ifølge oberstløjtnant Kim Marker er det trods massive kampagner ikke lykkedes for SFOR's psykologiske operationer (PSYOPS) at øge tolerancen mellem befolkningsgrupperne i Bosnien-Hercegovina. Man burde ophæve skellet mellem PSYOPS og presse- og informationsvirksomhed i SFOR for at kunne bruge ressourcerne mere effektivt, mener han.

Oberstløjtnant Kim Marker var fra sommeren 2001 til sommeren 2002 udsendt til "Chief Information Campaign Branch" i SFOR-hovedkvarteret i Sarajevo og havde blandt andet med PSYOPS at gøre. Han kan komme med to ret indlysende forklaringer på, hvorfor det i store træk ikke er lykkedes SFOR at styrke tilliden mellem Bosniens befolkningsgrupper: "Opgaven er meget vanskelig. Man sletter ikke folks hukommelse og ændrer ikke folks holdninger på nogle få år. Det tager generationer. Det, som folk oplevede under krigen dernede, er ikke bare noget, som man glemmer fra den ene dag til den anden. Et andet af problemerne på PSYOPS-siden er, at vi generelt ikke forstår deres tankegang. Hovedparten af personellet, der har med psykologiske operationer at gøre, kommer med en vestlig holdning og indfaldsvinkel til tingene. Ja, mange har end ikke sat sig ind i Bosniens historie. Hvis man ikke kender sin målgruppe godt nok, risikerer man at gå forkert i byen. Så opnår man ingen resultater, og pengene er spildt. Enhver professionel reklamemand vil bekræfte dette".

Demografisk opsplitning

Bosnien-Hercegovina er en markedsanalytikers mareridt. Ikke alene består landets befolkning af tre etniske grupper - serbere, kroater og bosniske muslimer - med forskellig religion, men der er også store forskelle på befolkningen indenfor de etniske grupper; selv i mindre lokalområder. For SFOR har det betydet, at det er vanskeligt at køre landsdækkende PSYOPS-programmer, hvorfor meget må overlades til de tre divisioner, som har ansvaret for hver sit område i Bosnien-Hercegovina. Den amerikanske division i det nordlige område har det største PSYOPS-element, men også den britisk-canadiske-hollandske division i nordvest har et anseeligt antal PSYOPS-folk, mens det ikke er prioriteret særligt højt i den fransk-tyske division i den sydøstlige del af landet. Fra hovedkvarterets side har man kun begrænset indflydelse på divisionernes PSYOPS-aktiviteter, da disse først og fremmest skal understøtte den enkelte divisionchefs hensigter.

Timing er vigtig

Der er både fordele og ulemper ved denne organisering af PSYOPS. Oberstløjtnant Kim Marker fremhæver en meget vellykket "aflever-våbnene-kampagne", hvor den britisk-canadisk-hollandske division på grund af dens lokalkendskab kunne målrette budskabet præcist til de lokale befolkningsgrupper, som afvæbningsaktionen besøgte efter tur.

Til gengæld har det ind i mellem knebet med koordinationen med SFOR hovedkvarteret og divisionerne indbyrdes: "Det er vigtigt at holde sig for øje, at PSYOPS er en "force-multiplier", der, for at få den fulde effekt, skal koordineres i tid og rum med de øvrige operationer. Selv om Bosnien er et meget bjergrigt område, kan man ikke undgå, at budskaber går over divisionsgrænser, fordi radioen er den primære kilde til information i Bosnien. Alle har eller lytter til radio, mange ser fjernsyn, mens kun de færreste, og hovedsageligt i de større byer, læser aviser. Det havde som konsekvens, at budskaber, som blev sendt ud i et divisionsområde ikke passede tidsmæssigt med de operationer, som foregik eller de budskaber, der blev sendt ud i en anden divisions område. I stedet for at få en synergieffekt ud af de grænseoverskridende informationer, så fik det i bedste fald ingen effekt, fordi det kom på et forkert tidspunkt".

PSYOPS overflødigt

For fredsbevarende styrker som SFOR er der i princippet ingen fjender, hvilket indenfor NATO begrænser de psykologiske operationer til "hvid PSYOPS", det vil sige, at oplysningerne eller budskaberne skal være baseret på fakta og kilden til informationen skal være angivet. Faktisk kommer PSYOPS-operationerne på den måde til at minde meget om almindelig marketing, der uden vanskeligheder kan integreres med presse- og informationstjenesten. Derfor er der også langt til propagandaen og vildledningen, som mange forbinder med PSYOPS, og som gør det til noget mystisk og tys-tys. Som følge heraf kom oberstløjtnant Kim Marker på den nærliggende tanke at lægge PSYOPS-elementet og presse- og informationstjenesten i SFOR-hovedkvarteret sammen til en afdeling. Dette blev afvist af 'doktrinære årsager': "Der er et overlap i ansvarsområder, og man kunne have sparet ressourcer ved at slå tingene sammen og lade være med at kalde det PSYOPS. Hvad SFOR laver på dette område er ikke andet end almindelig oplysning og marketing. En marketingsmand forsøger at sælge et produkt, SFOR forsøger at sælge holdninger. SFOR PSYOPS er begrænset til tolerance, 'aflever-våbnene-kampagner' samt information om minefaren. De områder, hvor der er behov for at 'omvende folk', er politiske. Det ligger uden for SFOR's regi. Det er de internationale organisationers domæne. Så til at understøtte de militære operationer har PSYOPS i SFOR i flere år ikke haft en berettigelse. PSYOPS folk er en begrænset ressource, hvorfor NATO og nationerne kunne anvende disse bedre i operationer, hvor behovet for PSYOPS-støtte er reelt", mener Kim Marker.

swn

Tilbage til artikelmenuen