Stor mundfuld for PSYOPS
Ifølge oberstløjtnant Kim Marker er det trods massive
kampagner ikke lykkedes for SFOR's psykologiske operationer (PSYOPS)
at øge tolerancen mellem befolkningsgrupperne i Bosnien-Hercegovina.
Man burde ophæve skellet mellem PSYOPS og presse- og informationsvirksomhed
i SFOR for at kunne bruge ressourcerne mere effektivt, mener han.
Oberstløjtnant Kim Marker var fra sommeren 2001 til sommeren
2002 udsendt til "Chief Information Campaign Branch" i SFOR-hovedkvarteret
i Sarajevo og havde blandt andet med PSYOPS at gøre. Han kan
komme med to ret indlysende forklaringer på, hvorfor det i store
træk ikke er lykkedes SFOR at styrke tilliden mellem Bosniens
befolkningsgrupper: "Opgaven er meget vanskelig. Man sletter ikke folks
hukommelse og ændrer ikke folks holdninger på nogle få
år. Det tager generationer. Det, som folk oplevede under krigen
dernede, er ikke bare noget, som man glemmer fra den ene dag til den
anden. Et andet af problemerne på PSYOPS-siden er, at vi generelt
ikke forstår deres tankegang. Hovedparten af personellet, der
har med psykologiske operationer at gøre, kommer med en vestlig
holdning og indfaldsvinkel til tingene. Ja, mange har end ikke sat sig
ind i Bosniens historie. Hvis man ikke kender sin målgruppe godt
nok, risikerer man at gå forkert i byen. Så opnår
man ingen resultater, og pengene er spildt. Enhver professionel reklamemand
vil bekræfte dette".
Demografisk opsplitning
Bosnien-Hercegovina er en markedsanalytikers mareridt. Ikke alene består
landets befolkning af tre etniske grupper - serbere, kroater og bosniske
muslimer - med forskellig religion, men der er også store forskelle
på befolkningen indenfor de etniske grupper; selv i mindre lokalområder.
For SFOR har det betydet, at det er vanskeligt at køre landsdækkende
PSYOPS-programmer, hvorfor meget må overlades til de tre divisioner,
som har ansvaret for hver sit område i Bosnien-Hercegovina. Den
amerikanske division i det nordlige område har det største
PSYOPS-element, men også den britisk-canadiske-hollandske division
i nordvest har et anseeligt antal PSYOPS-folk, mens det ikke er prioriteret
særligt højt i den fransk-tyske division i den sydøstlige
del af landet. Fra hovedkvarterets side har man kun begrænset
indflydelse på divisionernes PSYOPS-aktiviteter, da disse først
og fremmest skal understøtte den enkelte divisionchefs hensigter.
Timing er vigtig
Der er både fordele og ulemper ved denne organisering af PSYOPS.
Oberstløjtnant Kim Marker fremhæver en meget vellykket
"aflever-våbnene-kampagne", hvor den britisk-canadisk-hollandske
division på grund af dens lokalkendskab kunne målrette budskabet
præcist til de lokale befolkningsgrupper, som afvæbningsaktionen
besøgte efter tur.
Til gengæld har det ind i mellem knebet med koordinationen med
SFOR hovedkvarteret og divisionerne indbyrdes: "Det er vigtigt at holde
sig for øje, at PSYOPS er en "force-multiplier", der, for at
få den fulde effekt, skal koordineres i tid og rum med de øvrige
operationer. Selv om Bosnien er et meget bjergrigt område, kan
man ikke undgå, at budskaber går over divisionsgrænser,
fordi radioen er den primære kilde til information i Bosnien.
Alle har eller lytter til radio, mange ser fjernsyn, mens kun de færreste,
og hovedsageligt i de større byer, læser aviser. Det havde
som konsekvens, at budskaber, som blev sendt ud i et divisionsområde
ikke passede tidsmæssigt med de operationer, som foregik eller
de budskaber, der blev sendt ud i en anden divisions område. I
stedet for at få en synergieffekt ud af de grænseoverskridende
informationer, så fik det i bedste fald ingen effekt, fordi det
kom på et forkert tidspunkt".
PSYOPS overflødigt
For fredsbevarende styrker som SFOR er der i princippet ingen fjender,
hvilket indenfor NATO begrænser de psykologiske operationer til
"hvid PSYOPS", det vil sige, at oplysningerne eller budskaberne skal
være baseret på fakta og kilden til informationen skal være
angivet. Faktisk kommer PSYOPS-operationerne på den måde
til at minde meget om almindelig marketing, der uden vanskeligheder
kan integreres med presse- og informationstjenesten. Derfor er der også
langt til propagandaen og vildledningen, som mange forbinder med PSYOPS,
og som gør det til noget mystisk og tys-tys. Som følge
heraf kom oberstløjtnant Kim Marker på den nærliggende
tanke at lægge PSYOPS-elementet og presse- og informationstjenesten
i SFOR-hovedkvarteret sammen til en afdeling. Dette blev afvist af 'doktrinære
årsager': "Der er et overlap i ansvarsområder, og man kunne
have sparet ressourcer ved at slå tingene sammen og lade være
med at kalde det PSYOPS. Hvad SFOR laver på dette område
er ikke andet end almindelig oplysning og marketing. En marketingsmand
forsøger at sælge et produkt, SFOR forsøger at sælge
holdninger. SFOR PSYOPS er begrænset til tolerance, 'aflever-våbnene-kampagner'
samt information om minefaren. De områder, hvor der er behov for
at 'omvende folk', er politiske. Det ligger uden for SFOR's regi. Det
er de internationale organisationers domæne. Så til at understøtte
de militære operationer har PSYOPS i SFOR i flere år ikke
haft en berettigelse. PSYOPS folk er en begrænset ressource, hvorfor
NATO og nationerne kunne anvende disse bedre i operationer, hvor behovet
for PSYOPS-støtte er reelt", mener Kim Marker.
swn
Tilbage til artikelmenuen
|