Et Pusterum

For Rikke Simonsen, der er gift med Erik Simonsen, som arbejder i hovedkvarteret i Sczcecin, har opholdet i Polen betydet et kærkomment farvel til den stressede danske hverdag. Samtidig har hun været nødt til at sætte sin karriere i optikerbranchen på stand by.

Rikke og Erik Simonsen bor med deres to børn Oliver (5 år) og Karoline (1 år) i et to-etagers hus i kvarteret "Skandinawska", der har udviklet sig til en lille koloni med flere danske familier. Svigermoder tager sig af Karoline, mens Rikke Simonsen under en kop formiddagskaffe fortæller om tilværelsen i Polen. Idyllen bliver kun brudt af larmen fra de hårdtarbejdende ukrainske håndværkere, som er ved at opføre huse i nabolaget.

Rollebytte

Det var ikke let for Rikke Simonsen, at skulle opgive sit job ved afrejsen til Polen: "Jeg var optimitrist. Jeg havde lidt skrupler ved at skulle tage af sted. For hjemme var det mig, som tjente de store penge. Jeg var meget bekymret over, at skulle være væk tre år, men jeg har været udlært i ti år, så det vil ikke være et problem at få arbejde igen bagefter". Indtægtsmæssigt har der altså ikke været de store fordele for familien Simonsen ved at flytte til Sczcecin, til gengæld har det været rart at "stå af ræset" i en periode: "Vi har haft nogle år, hvor vi familiemæssigt har haft det fantastisk godt. Jeg har oplevet mine børn på en helt anden måde, end jeg ville derhjemme. Jeg ser Karoline gå for første gang. Selv om jeg ikke var træt af mit arbejde, har jeg fået et pusterum og kan sige, nu er jeg klar til en ny omgang". Efter en del betænkningstid har familien besluttet at søge om et ekstra år i Polen udover den tre-årige udstationering, som er det normale.

Gode institutioner

Umiddelbart ville mange betakke sig for at sende deres børn i børnehave og føde børn i Polen, men det har været en overvejende positiv oplevelse for familien Simonsen. Generelt har læger, sygeplejersker og pædagoger mere tid til den enkelte i Polen, fordi der er mere personale end på tilsvarende institutioner i Danmark. Børnelægen er en af de personer familien vil savne mest, når de flytter til Danmark.

I polsk børnehave

Det tog det ældste barn Oliver nogle måneder at lære at kommunikere med de andre børn i børnehaven, men nu taler han bedre polsk end sine forældre: "Han sagde nogle sætninger til Karoline, som jeg ikke fattede. Det betød: 'Nej, det må du ikke. Det her er dit'. Jeg fik vores barnepige til oversætte det". Det polske sprog er dog på tilbagetog overfor engelsk, siden han begyndte i den internationale skole. Det børnene savner mest i Szczecin, er det danske foreningsliv: "Vi har prøvet at melde Oliver til fodbold, men der er intet for små drenge. Det skal den nye skole råde bod på. Her får børnene ekstra idrætstimer".

Formiddagskaffe i haven hos familien Simonsen.

Egen bil

Rikke Simonsen har lige været med Oliver i zoologisk have i Berlin. Hun har insisteret på, selv at kunne køre rundt i bil under opholdet i Szczecin: "Der er mange damer, der ikke kører hernede, fordi de ikke tør. Det har jeg gjort fra starten, for ellers kommer man ikke i gang. Man bliver for bundet til ægtefællen. Vi har også to biler. Det er vigtigt, at du det første år engagerer dig i noget og kommer til de mange arrangementer på kasernen. Vi har et program, som er meget hårdere end derhjemme. Hver weekend er besat". Familien har ikke været udsat for biltyveri, som Polen ellers er så berygtet for. De har de ukrainske håndværkere mistænkt for at have stjålet nogle legeredskaber i haven, men har i øvrigt ikke oplevet kriminalitet (7-9-13,red.).

Det sociale skel

Rikke Simonsen havde store intentioner om at lære polsk, da hun ankom til Szczecin, men Olivers indledende vanskeligheder i børnehaven fik hende til at springe fra et kursus i polsk. Nu har hun slået sig til tåls med et begrænset ordforråd, som kan klare almindelige indkøb. Det er heller ikke blevet til så mange polske bekendtskaber: "Polakkerne kan ikke gøre gengæld på samme måde, som vi kan. Ikke fordi vi stiller op med det helt store, når vi inviterer dem. Vi sætter måske servietter på bordet og laver tre retter mad. De bor tit sammen med hele deres familie og føler, at de skal vise noget frem, der er så meget ringere end vores".

Af sted igen?

Rikke og Erik har overvejet, om de skal udstationeres igen: "Erik har snakket om Italien. Det er mit krav, at det skal være et sted, hvor jeg kan arbejde, så vil jeg godt. Hvis vi skal af sted igen, skal det være med det samme. Hvis jeg kommer hjem, vil jeg spekulere meget over, om jeg vil tage Oliver med ud igen, hvis han lige er faldet til og fået kammerater i Danmark." Familien har ikke hus i Danmark og har på den måde bevægelsesfrihed. Inden FOV's udsendte siger farvel og tak, serverer Rikke en brombærtærte: "Den er vist lidt brændt, jeg er ikke nogen rigtig hausfrau", siger hun forbeholdent om tærten, som smagte udmærket.

swn

Tilbage til artikelmenuen