Færre redningsaktioner

Søredningstjenestens årsrapport vidner om et fald i antallet af søredningsaktioner fra år 2000 til 2001. Til gengæld er der omkommet flere på havet i år 2001 end i år 2000. Set over en længere årrække er antallet af dødsulykker i danske farvande blevet mindre.

Tre ting springer i øjnene i søredningstjenestens rapport for år 2001

1) Generelt har det været nødvendigt at rykke ud færre gange end forrige år.

2) I år 2000 var der 21 omkomne, mens der i år 2001 var 27. Der var en markant stigning af fritidsulykker og til gengæld et fald for erhvervsulykkernes vedkommende.

3) Antallet af falske GMDSS-alarmer (Global Maritime and Safety System) er faldet fra 316 til 225. Tallet er dog stadig utilfredsstillende stort eftersom kun 2,2 % af alarmerne er fra folk der i en nødsituation.

Tendensen over ti år

Orlogskaptajn Gorm Bergqvist fra Søværnets Operative Kommando (SOK) er ikke chokeret over stigningen af omkomne fritidssejlere: "Det er ikke en voldsom udvikling inden for dødstallet i fritidsområdet. I forhold til år 2000 er der dobbelt så mange fritidsulykker, men der er færre ulykker end årene før år 2000. Man kan ikke på baggrund af de spinkle overgange fra år til år sige, at der er tale om en generel tendens eller en voldsom eksplosiv udvikling. Det kan komme an på enkeltepisoder, hvor der er flere omkomne eller på sæsonmæssige udsving. Hvis man går tilbage over en ti års periode kan man se, at søulykker med en dødelig udgang har en faldende tendens".

Statistik over søredningsaktioner og dødsulykker til søs siden 1992

Søredningsaktioner Erhvervsulykker Fritidsulykker
1992
722
4
20
1993
622
22
32
1994
528
17
40
1995
447
18
21
1996
581
15
19
1997
581
26
17
1998
498
24
15
1999
541
17
22
2000
428
11
10
2001
394
5
22

Rapporten angiver det gode sommervejr i år 2001 som en af årsagerne til de mange omkomne fritidssejlere i forhold til forrige år. Gorm Bergqvist supplerer denne begrundelse med at pege på fritidssejlernes manglende forsigtighed på havet: "Det vi kan konstatere er, at ulykkerne skyldes manglende efterlevelse af de generelle regler, som søsportens sikkerhedsråd, SOK og andre organisationer altid gør opmærksom gennem foredrag og oplysning. Man skal huske at varsko folk om, hvornår man tager af sted og hvornår man kommer hjem igen. Man skal huske at have uddannelse til det som man foretager sig. Man skal huske at bedømme vejrsituationen og man skal huske at have det rigtige udstyr med både nød- og meldeudstyr og personligt redningsudstyr som fløjter og den slags".

Til gengæld glæder Gorm Bergqvist sig over den positive udvikling med færre ulykker for erhvervssejlere.

Falske alarmer

Gorm Bergqvist er fortrøstningfuld i forhold til folks anvendelse af GMDSS-alarmerne, som blev indført for tolv år siden på større handelsskibe:"Vi er blevet spurgt om det er et problem for os, at kun to procent af GMDSS-alarmerne er et udtryk for reelle nødsituationer. Det er et generelt problem for søredningscentraler, at der er mange falske alarmer betinget af enten fejlbetjening eller maskinelle fejl. Det er ikke noget, som presser os i bund, for det er mindre end en falsk alarm pr. dag i år 2001. Det er et kraftigt fald i forhold til året før. Jo længere tid folk har haft GMDSS og jo længere tid folk har været uddannede idet, jo større er den faldende tendens med hensyn til falske alarmer. Vi kan håbe på at den tendens fortsætter".

swn

Tilbage til artikelmenuen