Udskældt bombe sparet væk

Flyvevåbnets clusterbombe ”Rockeye” skal udfases. Ifølge afdelingsingeniør Carsten Nørgaard ved flyvematerielkommandoen sker det først og fremmest af økonomiske grunde.

Carsten Nørgaard fortæller, at beslutningen om at udfase flyvevåbnets clusterbombe er sket i år. Det hænger ikke sammen med kritikken af våbnet: ”Der er sket et sammenfald med den politiske diskussion om det følelsesladede ord ’klyngebombe’ og vores beslutning om at udfase ”MK 20 clusterbomben”på grund af nogle økonomiske overvejelser”.

Til fare for piloten

Carsten Nørgaard er ikke begejstret for betegnelsen klyngebombe: ”Når man bruger ordet klyngebomber lyder det som om, man kaster en håndfuld grus efter folk”. Han har selv været med til at rydde op efter uarmerede clusterbomber og her faldt de omkring 250 småbomber eller ”bomblets”, som en clusterbombe består af, i et ovalt mønster omkring det punkt piloten havde sigtet på. Selv om piloten altså tager sigte, er Clusterbomben stadigvæk en såkaldt ”ustyret bombe”: ”Den kræver en gammeldags form for indflyvning, hvor man flyver lavt hen over målet, kaster bomben og flyver væk. Set fra pilotens synspunkt er det et mindre attraktivt våben, da han kommer tæt på sit mål og inden for skudvidde af fjendens våben”. I dag foretrækker flyvevåbnet ”intelligente” bomber, som får målet udpeget eller indkodet i sig og kan smides fra stor afstand.

Gammel ammunition

”Rockeye” bliver udfaset sammen med blandt andet CRV7-raketterne, som ikke længere passer i de målscenarier, som flyvevåbnet forestiller sig i øjeblikket. Det er nemlig ikke gratis at have ammunition liggende på lager: ”Så længe man har ammunition til at ligge på lager skal man sikre sig, at det stadig dur, hvis det skal bruges. Man skal også holde øje med, at det ikke bliver ’suspekt’. For ammunition, som er opmagasineret, kan ændre karakter, så det bliver farligt, når man fx tager det ud for at destruere det. Derfor vil der altid være en mandtimeomkostning forbundet med oplagret ammunition”, siger Carsten Nørgaard og fortsætter: ”Vi bør måske begrænse eller optimere vores ammunitionstyper, så vi eksempelvis bliver bedre til at kaste GBU12- og GBU24-bomber, som vi i forvejen har gode erfaringer med, i stedet for at have en masse våbentyper, som vi sjældent bruger”.

Mod panserkøretøjer

Der er ikke forløbig planer om at erstatte ”Rockeye” med en af de mere ”intelligente” og nyere clusterbomber. Hvis Danmark kommer til at stå overfor en fjende med store pansrede enheder, kan det blive relevant at anskaffe bomben igen. Ingen andre våben kan dække et rektangulært område så effektivt, som clusterbomben: ”Hvis du har et område, hvor der står flere panserkøretøjer, så kan du med en aflevering bekæmpe mange mål. Med en kanon skal man skyde mod hver enkelt kampvogn. Det samme gælder for jernbomber fra fly, hvor man i princippet skal bruge en bombe pr. mål. Det kræver kun en ”bomblet”, for at gøre en kampvogn ukampdygtig. Man plastrer området med små eksplosioner og får med stor sandsynlighed ram på mellem 80% og 100% af kampvognene med et fly, som kan komme hurtigt væk og ikke behøver at komme igen”. De små bomblets er panserbrydende ved hjælp af de såkaldte hulladninger.

Forsagere

Ifølge Carsten Nørgaard skyldes clusterbombens dårlige ry tildels, at den er blevet koblet sammen med minelovgivningen: ”Minering er noget skrammel. Det, som sker, er, at civile mennesker ryger på minerne, hvis ikke man får minefelterne ryddet efter en krig. Hvis man har brugt clusterbomber og der ligger forsagere, så er der en risiko for, at de eksploderer, hvis fx børn samler dem op eller sparker til dem. Derfor er der mange, som sammenligner clusterbomber og minering”. Et minefelt vil dog altid være meget farligere end et område med ueksploderede bomblets, da minefeltet er systematisk bygget op. Efter Carsten Nørgaards vurdering har de bomblets, som ”Rockeye” indeholder, en forsagerrate på mellem 5 og 10%. Moderne bomblets er intelligente og har nogle sensorer, som leder efter målet, mens de svæver i luften og de bliver kun armeret, hvis de opfanger noget, som ligner et mål. Desuden vil man kunne bringe forsagerraten ned på omkring 1% ved at udstyre en bomblet med to brandrør, i stedet for et, samt tilføre andre sikringsmekanismer. De øvrige bombetyper, som flyvevåbnet bruger, har normalt to brandrør.

swn

Artiklen findes blev bragt i Set og Sket nr. 3 2003, side 7.

Tilbage til artikelmenuen