Rumænere på charmeoffensiv

Slagordene for rumænsk NATO-medlemskab er "Romania as a regional security provider ". I September rejste en gruppe rumænske parlamentarikere rundt i Nordeuropa for at skaffe opbakning til at Rumænien kommer med i NATO's næste udvidelsesrunde i år 2002. Deres vej gik forbi DUPI.

En ting blev slået fast med syv tommers søm under mødet med de rumænske parlamentarikere. Rumænerne vil MEGET gerne med i NATO. Ikke alle argumenter for rumænsk NATO-medlemskab gjorde et lige stort indtryk på den brogede forsamling af forskere, journalister og bulgarere, der kom til mødet i DUPI.

Udenrigspolitisk duksedreng

Det område, hvor Rumænien har gjort det bedste indtryk i forhold til sit NATO-kandidatur, er udenrigspolitisk. Det har truffet bilaterale aftaler med alle sine naboer. Med hensyn til de to "ømme" punkter i rumænsk udenrigspolitik, Transylvanien og Moldova, har landet optrådt meget behersket. Ungarn har fået indflydelse på den rumænske lovgivning om minoritetsrettigheder af hensyn til det ungarnske mindretal i Transylvanien. Rumænien har garanteret, at det ikke vil gøre krav på Moldova, som har et rumænsk befolkningsflertal. En af parlamentarikerne håbede på et tidspunkt at "historien ville give de to lande en mulighed for en fredelig genforening" på samme måde, som det skete for vest- og østtyskland. Rumænien har støttet NATO's balkanpolitik, ligesom det hurtigt tilmeldte sig koalitionen mod terrorisme.

I slagordet "regional provider of security" ligger det især, at hvis Rumænien træder ind i NATO, vil krudttønden Balkan være næsten "omringet" af NATO-lande. Rumænerne fremhævede også sig selv som det areal- og befolkningsmæssigt klart største ansøgerland.

Bløde sikkerhedsproblemer

Trine Kjerdahl, forskningsassistent på DUPI, der deltog i mødet, anså bløde sikkerhedsproblemer, som den største trussel mod Rumæniens stabilitet. Det vil sige sociale og økonomiske problemer. Hun var ikke sikker på, at NATO var den bedste medicin mod det.

Rumænerne imødegik dette argument med den store tilslutning til NATO i befolkningen på 85 % og fra alle politiske partier. En repræsentant fra det rumænske udenrigsministerium erkendte, at det kunne virke ulogisk at det fattige Rumænien var villig til overføre flere penge til forsvarsbudgettet for at kunne leve op til NATO's krav. Hun forklarede at MAP - Membership Action Plan, som er et program som NATO-kandidaterne så vidt muligt skal gennemføre, også gav gevinster for det civile samfund, som det hjalp med til at modernisere. Fx lærte forsvars- og finansministeriet at arbejde bedre sammen.

For at Rumænien kan leve op til MAP-kravene skal forsvarsbudgettet udgøre mindst 2 % af bruttonationalproduktet. I år er budgettet på omkring 8 millarder kroner, som svarer til 2,6 % af bruttonationalproduktet. Den rumænske delegation præsenterede en meget optimistisk prognose for rumænsk økonomi, hvor bruttonationalproduktet hvert år ville blive øget, således at landet også var i stand til at øge forsvarsudgifterne. Deltagerne i mødet delte ikke delegationens tillid til rumænsk økonomi. Der blev rejst tvivl om, hvorvidt investeringerne i forsvaret vil fortsætte også efter en eventuel indlemmelse af Rumænien i NATO - det har ikke været tilfældet med de tre nyoptagne lande, Polen, Tjekkiet og Ungarn, som har nedprioriteret forsvaret efter de blev NATO-medlemmer. Rumænerne forsikrede, at de havde lært meget af eksemplerne fra den første udvidelsesrunde i NATO og af MAP-processen og at de ikke ville gentage de andre landes fejl. MAP-programmet blev netop designet for at undgå at de næste nye NATO-medlemmer var ligeså uforberedte, som de første tre lande var, da de blev optaget.

De igangværende reformer af Rumæniens væbnede styrker blev også kommenteret. Som i næsten alle tidligere østblok-lande er Rumænien i gang med at reducere sit personel. Styrken er p.t. på 230.000 mand og skal ifølge planen ned på 140.000 mand i år 2003. Forberedelserne til mødet med de nye alliancepartnere er i fuld gang: Mandskabet er sendt på engelskkurser og fly og helikoptere er i færd med at blive opgraderet til NATO-standarter. Rumænerne ser det selv som en fordel i forhold til de andre kandidater, at de har et militær i forvejen, mens mange andre ansøgerlande, som lige er blevet selvstændige, først er i gang med at opbygge et forsvar.

Rivegildet i Madrid

Under NATO-topmødet i Madrid i 1997 forsøgte Frankrig at få Rumænien med i den første optagelsesrunde i 1999, der kun kom til at omfatte Polen, Tjekkiet og Ungarn. Frankrig og Rumænien har et kulturelt fællesskab, da rumænsk er et romansk sprog ligesom fransk. De to lande var også allierede både i 1. verdenskrig og i 30'erne i den såkaldte "lille entente", hvor også Jugoslavien deltog. På samme måde ville Italien have Slovenien med i alliancen, mens Danmark kæmpede for at de baltiske lande blev nævnt i erklæringen om fremtidige udvidelser. Danmark var meget afvisende overfor det rumænske og slovenske kandidatur, fordi det kunne svække de baltiske landes chance for NATO-medlemskab.

Den rumænske delegation på DUPI håbede altså at blødgøre Danmarks modstand mod Rumæniens optagelse i NATO. Der ikke noget, som tyder på en holdningsændring fra dansk side. På Folk og Forsvars debataften i Aalborg 25. oktober kommenterede daværende forsvarsminister Jan Trøjborg NATO-udvidelsen: "Jeg synes det ville være dejligt at se en invitation til de baltiske lande. Det er den danske politik. Men det er ikke meningen, at NATO skal udvikle sig til et slags folkeforbund - en paneuropæisk organisation. Det er vigtigt at alliancen bevarer sin handlekraft. Det er en kollektiv sikkerhedsorganisation og ikke et debatforum." Samme synspunkt blev fremført af Tony Blair under NATO-topmødet i 1997: "NATO er en militær alliance og ikke en politisk klub".

Big Bang ?

Ruslands holdning til NATO-udvidelsen kommer til at spille en afgørende rolle. Alle venter spændt på, hvordan det nye trusselsbillede efter 11. september har påvirket russerne i forhold til NATO-udvidelsen. Flere af mødedeltagerne var optimistiske og regnede med, at russerne set i lyset af den nye situation, ville give grønt lys for NATO og at NATO derpå vil optage hele ansøgerflokken - de baltiske lande, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Bulgarien, Makedonien og Albanien. Dette scenario kaldes "big bang". En anden mulighed er, at russerne bliver overmodige og vil slå en handel af. De kunne stille som et krav for fortsat opbakning til koalitionen mod terror, at NATO begrænser sin udvidelse. Det vil være dårligt nyt i Baltikum, da en nordlig NATO-udvidelse med de baltiske lande er mere kontroversiel end optagelse af fx Rumænien, Slovenien og Slovakiet. En udvidelse bare med nogen af ansøgerlandene kaldes "regatta" modellen.

Den rumænske charmeoffensiv kan være faldet på klippegrund i Danmark. Alligevel føler man sig privilegeret, når man hører om, hvilke ofre andre lande vil bringe for at komme med i NATO-varmen, hvor Danmark har været i over 50 år.

Tilbage til artikelmenuen

swn