Europa på sidelinien

Det transatlantiske forhold er er efter den 11. september 2001 dumpet et stykke ned på USA's udenrigspolitiske prioriteringsliste. Ifølge Professor Edwina S. Campbell tager europærerne ikke terrorangrebet på USA alvorligt nok.

Der har været skrevet meget om gnidningerne mellem USA og dets vesteuropæiske allierede, men så længe man kun oplever konflikten på skrift virker den ikke særlig nærværende. På DUPI's årlige konference arrangeret sammen med den amerikanske ambassade kunne man opleve meningsforskellene på næsten ubehageligt tæt hold. Især Professor Edwina S. Campbell fra universitetet i München var meget skuffet over europærernes manglende vilje til at øge forsvarsbudgetterne.

Ny sikkerhedsstrategi

Edwina S. Campbells indledende indlæg var en slags tekstanalyse af den nye nationale sikkerhedsstrategi (New National Security Strategy), som for nylig blev fremlagt for kongressen i Washington. I afsnittet om internationale samarbejdspartnere bliver NATO og Europa behandlet og strategiens forfattere erkender, at USA ikke kan opnå mange resultater internationalt uden støtte fra de europæiske demokratier. I forhold til tidligere strategier er værdien i NATO-samarbejdet forskudt fra "militært samarbejde" til "relevante kampbidrag". Aktuelle temaer på NATO's dagsorden gennemgås, fx udvidelsen, ny kommandostruktur og evnen til at få NATO's styrker til at operere i fællesskab. I konklusionen af afsnittet om Europa, viser den amerikanske skepsis med sine europæiske allierede sig. Den siger, at hvis NATO transformerer sig vil det frugtbare samarbejde fra den kolde krig fortsætte. Ifølge Edwina S. Campbell hentyder strategien til europærernes manglende vilje til at lave de forsvarsinvesteringer, som skal til, hvis de europæiske lande skal indhente det teknologiske forspring som det amerikanske forsvar har. Den amerikanske kritik blev affødt af samarbejdsproblemerne under Kosovo-krigen.

Nye partnere

I den nye strategi er det ikke kun Europa, som bliver evalueret som allieret, men forfatterne overvejer også, hvor USA ellers kan finde internationale partnere. Ifølge professoren var det et tegn på, at tyngdepunktet i amerikansk politik ikke længere ligger i Europa. Australien får meget ros for dets bidrag med kamptropper til "Enduring Freedom" og amerikanerne ser også perspektiver i at Japan og Sydkorea har deltaget med logistisk støtte og håber, at de to lande i fremtiden vil vise åbenhed overfor deltagelse i internationale operationer. Om Rusland og Kina er der ikke afgørende nyt. Til gengæld satses der på øget samarbejde mellem verdens to største demokratier USA og Indien. Indien bliver opfattet som en voksende verdensmagt.

Som en anden planet

Efter en kop kaffe var det tid, at de indbudte gæster kunne stille spørgsmål og i denne anden runde skærpede Edwina Campbell sine synspunkter. Når englændere kom til USA under blitzen 1940-41 udtrykte mange, "at det var som at komme til en anden planet". Samme følelse har Edwina Campbell, når hun kommer til Europa i dag. Hun mener, at europærerne taler for meget om at høste fredsdividende efter den kolde krigs afslutning og ikke har en realistisk holdning til fremtidens trusler. Ifølge Campbell er det kommet helt bag på politiske planlæggere i Europa, at det er amerikanerne, som har skruet ned for det transatlantiske samarbejde. De fleste har forestillet sig den omvendte udvikling, at efterhånden som der blev opbygget et slagkraftigt europæisk forsvar, kunne Europa begynde at spille en mere selvstændig rolle udenrigspolitisk. Campbell advarede om at tiden er rindet ud for den langsommelige opbygning af den europæiske forsvarskapacitet. Hun sammenligner Europas politik med USA's i begyndelsen af Anden Verdenskrig, hvor Roosewelt stadig troede, at han kunne holde USA ude af Europas konflikter, men kom til at betale dyre lærepenge for den opfattelse.

Gennem tyske briller

Måske hænger Edwina Campbells mange harske kommentarer sammen med, at hun lige har oplevet den tyske valgkamp. Ifølge Campbell er det ikke usædvanligt, at man i USA ser Tysklands holdning og udtalelser fra tyske politikere som repræsentativ for hele Europa. Det skyldes blandt andet den store amerikanske militære tilstedeværelse i Tyskland siden Anden Verdenskrig, som gør at mange amerikanere har oplevet Europa med Tyskland som udgangspunkt. Derfor har Schröders afvisning af tysk deltagelse i en ny krig mod Irak vejet tungt på vægtskålen i det transatlantiske forhold, ligesom eventuelle besparelser på det tyske forsvarsbudget kan komme til at gøre det.

swn

Tilbage til artikelmenuen