Smalltalk

Det er sociale egenskaber, der i øjeblikket er størst behov for, når der skal patruljeres i Gali og Zugdidi sektoren. Der skal sættes penge ind på goodwill kontoen til den dag kommer, hvor FN-observatørerne virkelig har brug for vigtige oplysninger.

En patrulje består sædvanligvis foruden selve kørslen af en række samtaler, hvor FN-observatørerne skal indhente oplysninger fra forskellige mennesker i patruljeområdet. Groft set kan de besøg, som observatørerne gør under patruljerne, deles op i tre kategorier nemlig besøg hos CIS PKF, besøg hos lokale milits- eller politistyrker samt besøg hos lokale ledere, embedsmænd eller familier. Patruljen består af fire FN-observatører. Det er patruljechefen, der i princippet skal stille de fleste spørgsmål. Denne post går på skift i patruljeteamet, som tæller ni mand. Foruden patruljechefen består patruljen af en førstekører, som sidder i samme bil som chefen, samt en næstkommanderende, der deler køretøj med andenkøreren. Der er også altid en tolk med på patruljen.

Databasen i Gali

Det er en god ide at tænke igennem, hvilke spørgsmål man skal stille og, hvordan man skal formulere sig, inden man som patruljechef bevæger sig af sted på dagens rute. Nogle patruljechefer, navnlig dem, som ikke er så stærke i engelsk, noterer alt, hvad de skal tale om, ned på en lille blok, inden de forlader sektor hovedkvarteret. I Galisektoren har man bedre forudsætninger for at forberede sig end i Zugdidi sektoren, hvilket den svenske MIO major Erik Siläff her beretter om: ” Der har været en officer, der har haft gode computerfærdigheder, som har lavet en database. Vi har ikke haft den særligt længe, og det er ikke et initiativ, som er kommet fra centralt hold ved UNOMIG. Min svenske kollega Joakim siger, at de ikke har en database i Zugdidi. Det er først på det seneste, at der er begyndt at komme et gedigent register med byprofiler, personprofiler og historie. Det gør det betydeligt lettere at arbejde. Når patruljelederen skal ud og køre, kan han i stedet for at finde alle gamle rapporter frem, søge på bynavnet i databasen, og så får han de besøg, som patruljer har gjort i byen de sidste to uger. Det er meget lettere at se, hvilke spørgsmål, som er blevet stillet, hvad sigtet var med besøget, om der har været en speciel opgave”.

Fem minutters reglen

Mens de tre patruljeteams i Galisektoren har en fordel i form af databasen, er de underlagt strengere sikkerhedsbestemmelser end i Zugdidi sektoren. Sectorcommandor i Galisektoren oberstløjtnant Firoz fra Bangladesh indførte i forbindelse 10-års dagen for Abkhasiens uafhængighed nogle skærpede regler for patruljekørsel. Han var bange for, at uafhængighedsdagen ville øge spændingerne i området. På grund af en eventuel højere risiko for bagholdsangreb må patruljerne kun holde fem minutter ved hvert stop på ruten. Samtidig får patruljecheferne først den rute, som de skal køre, samme dag, som patruljen finder sted.

Tillidsskabende foranstaltninger

Mange af FN-observatørerne opfatter fem minutters reglen som en hæmsko, der næsten er umulig at overholde, hvis der skal komme brugbare oplysninger ud af de besøg, som patruljerne gør undervejs. Når patruljerne besøger CIS PKF’s check points er det ind i mellem med det formål, at finde ud af om de russiske soldater, ligesom de abkhasiske grænsevagter, tager bompenge, når de lokale passerer våbenhvilelinjen. Denne opgave bliver meget vanskelig, hvis FN-observatørerne på grund af tidspres med det samme begynder at stille ubehagelige spørgsmål om bompenge. På den måde kan forholdet til den pågældende checkpoint chef blive ødelagt og FN-observatørerne vil aldrig få noget at vide fra hans check point.

Abkhasiske militsfolk

Mens de russiske soldater fra CIS PKF generelt er veldisciplinerede, opfører de abkhasiske militsfolk, som patruljerne stopper ved, sig mere uforudsigeligt. De har ofte indtaget store mængder af den lokale brændevin cha-cha, hvilket den tyske observatør major Rudi Rösscher ikke finder særligt betryggende: ”Når man møder nogle abkhasiske soldater - eller militsfolk - er de plakatfulde, og så bliver det mere problematisk. Jeg har ikke været i fare endnu, men man kan aldrig vide, hvad de kan finde på”.

Cha-cha ambush

Det er heller ikke usædvanligt, at observatørerne selv kommer i kontakt med den stærke brændevin cha-cha. Det forekommer mest, når de aflægger besøg hos familier på deres rute. Her er det patruljechefen og næstkommanderende, som er mest i farezonen, mens førstekøreren i reglen takker nej til mere end et glas. Andenkøreren opholder sig i bilen under hele patruljen og i sikkerhed for ”cha-cha ambush”, som observatørerne kalder disse seancer, som indeholder mindst tre skåltaler. Det bliver taget ilde op, hvis man undslår sig for at deltage i skålen, for i Georgien er man ikke en rigtig mand, hvis ikke man ryger og drikker. Ifølge flere af observatørerne er det en sport for beboerne i området at drikke en FN-observatør fuld. Det er dog ikke alle samtaler med lokale borgere, som har et så lystigt præg. Repræsentanter for lokale råd kan være lidt af en udfordring at møde for observatørerne, da de ofte er meget veluddannede og samtidig er kritiske over for UNOMIG på grund af manglen på synlige resultater af FN’s tilstedeværelse. I sådan en situation kan samtalen let gå i stå, hvis patruljelederen kun kan formulere nogle enkelte spørgsmål på engelsk.

Debriefing

Til debriefingen præsenterer patruljechefen de observationer, som er blevet gjort på ruten, for en repræsentant for MIO og sectorcommandor. På en af de patruljer i Galisektoren, som FOV deltog i, mødte vi en borgmester, der anmodede observatørerne om at undersøge, om beboerne i landsbyen måtte deltage i valget på den anden side af våbenhvilelinien. Patruljechefen var meget optaget af dette spørgsmål, men sectorcommandor oberstløjtnant Firoz afviste til debriefingen kategorisk, at det var noget som UNOMIG skulle blande sig i. Det blev understreget igen til den efterfølgende morgenbriefing. I det hele taget oplevede nogle af observatørerne UNOMIG’s snævre mandat og de i deres øjne unødvendigt strenge sikkerhedsforeskrifter som lidt af en spændetrøje i forhold til patruljevirksomheden.

Denne patrulje slap billigt med fire skåltaler og var heldig med, at der lige har været vinhøst, så familien serverede vin i stedet for brændevin på mellem 40 og 60 %.

Fra venstre en dansk observatør, tolken, en abkhasisk soldat, den schweisiske patruljeleder, førstekøreren fra Tjekkiet og en abkhasisk soldat. Den abkhasiske soldat i midten havde fået kraniebrud efter et uheld med en kraftig slangebøsse, som han havde konstrueret sammen med sine kolleger på posten. De havde afprøvet den ved affyre den mod hans hjelm, mens han havde hjelmen på!

Patruljelederen fra Hotel team deler slik ud. Dette gør man kun i begrænset omfang for at skåne børnenes tænder. Mange af patruljernes handlinger kan virke meningsløse ud fra en streng militær opfattelse, men for at få oplysninger er det vigtigt hele tiden at arbejde på at bevare et godt forhold til befolkningen.

Tilbage til artikelmenuen