Politisk korrekte miner

Søminer er både mere politisk korrekte og intelligente end landminer. Det danske søværn er på et højt internationalt niveau både når det gælder minerydning og i særdeleshed minelægning.

Krigsførelse med søminer er reguleret via Haagerkonventionen af 1907, som Danmark har tilsluttet sig. Man skal så vidt muligt informere den fredelige skibstrafik om, hvor man har udlagt miner. Ens miner skal automatisk uskadeliggøres, hvis de river sig bort fra deres fortøjninger. Det er betingelserne for at bruge miner i krig.

Minelægning

Kaptajnløjtnant L. G. Kristensen fra SOK forklarer her, hvorfor søminevåbnet altid har vært attraktivt for Danmark: "Det er jo helt indlysende med sådan nogle snævre farvande, så er minevåbnet optimalt, for der skal jo ikke bruges særligt mange udlagt i fx kabelkontrollerede felter. Når vi har trykket på knappen og de ikke virker, så kan alle sejle igennem, men hvis vi pludselig vil have farvandet spærret, så trykker vi på knappen og så er minerne aktiveret, og så er der ikke nogen der sejler igennem". Moderne søminer kan skelne imellem forskellige skibstyper og det er derfor let at kontrollere søminefelter: "Hele spektret findes i dag fra de helt gamle, som er udviklet omkring år 1900 - typisk kontaktminer, hvor der simpelt hen bare er en sprængladning i minen og hvor man knækker hornet, så eksploderer den. Så er der de smarte, som hedder afstandsminer, hvis der sker en eller anden påvirkning fra en skibssignatur, magnetfelt eller skruestøj eksploderer de. De er efterhånden blevet ret avancerede". Søminer er et billigt og effektivt våben. I den amerikanske flådes statistik over sine mistede skibe fra 2. verdenskrig og fremefter har søminer været ansvarlige for langt større tab end dyrere våbensystemer som torpedoer og missiler. Bare ved at udlægge nogle få miner kan man meget effektivt hæmme sin fjendes bevægelsesfrihed.

Minerydning

Ifølge Haagerkonventionen er lande, som har søminer, også forpligtet til at kunne rydde op efter sig efter krigens ophør. I Danmark er det en af standard flex 300 skibenes mange opgaver. Ifølge standard flex skibet, "Makrelens", chef Peter Krogh er sikkerheden meget højt prioriteret i minerydningsoperationer. Faktisk behøver mandskabet overhovedet ikke at komme i nærheden af eventuelle miner. Skibene har nemlig ubemandede droner, som først sejler ud i det minemistænkte farvand: "Hvis det går galt, så er det dronerne, som tager skraldet. Det er er revolutionerende i NATO-sammenhænge, at vi kan sende ubemandede droner hen i mod truslen . Så slipper man altså for de der bodybags, der kommer hjem". Fra standard flex skibet kan besætningen på afstand vurdere minefeltet: "Dronerne sender så et billede af havbunden tilbage til os. Så sidder vi her ombord og analyserer de data, som vi har fået og kontrollerer, hvad der kan være miner og ikke er miner. Efter vi har analyseret det, så går vi så ned og kigger på det, som kan være miner, enten med dykkere eller med en specielt udviklet undervandsbåd ROV, "Remote Operating Vehicle", altså små ubåde, som har en sprængladning med. De kigger på objektet. Er det noget, som vi gerne vil af med ? En mine ? Så ligger den en sprængladning der, trækker sig tilbage og på sikker afstand detonerer den vores "charge" og det får så minen til at gå af og så er problemet løst". Til danske farvande har skibene adgang til store databaser med oplysninger om havbunden. Programmet viser kun "nye" objekter på havbunden, som ikke findes i databasen i forvejen. Derfor er standard flex skibene særligt hurtige, når der fx til øvelser skal søges efter miner i danske farvande. Minerydning er den mest krævende og dyreste af de mange forskellige opgaver som standard flex skibene kan varetage.

Synergieffekt

Ifølge L.G. Kristensen, har fleste lande med et søværn minerydningsfartøjer, men det er de færreste, der som Danmark har bevaret kapaciteten på minelægningsområdet: "Fordi Warszawapagten ikke eksisterer mere, og søminer måske ikke indgår, som en stor vigtig del af det strategiske koncept, så er der mange nationer, som har nedprioriteret minelægning. Det koster selvfølgelig på deres kvalificerede modspil til deres mineryddere. Når der så er nogle, der snakker miner og minebeholdninger. Ja så vender de faktisk alle blikket mod Danmark og siger, hvordan er det nu lige I gør ? For det er en disciplin, der er ved at gå lidt i glemmebogen, hvor Danmark så har en ret unik position inden for minelægning". Så man kan sige, at minelægnings- og minerydningsekspertisen i det danske søværn har en indbyrdes positiv afsmitning.

Blue Game

Det næste store kryds i kalenderen for søværnets minelægnings- og minerydningsskibe er øvelsen "Blue Game", der foregår i danske farvande 22/4-8/5 med deltagelse af 70 enheder fra forskellige lande. Således er der travlhed i søværnets minedepot, hvor 150 øvelsesminer skal være klar til øvelsen. Normalt bliver alle øvelsesminerne fundet, når de bliver sat ud i danske farvande, mens der af og til forsvinder nogle ved øvelser i Norge eller i Nordsøen.

swn

Tilbage til artikelmenuen