Hele tre ting
De værnepligtige i søværnets tamburkorps skal
både lære at synge og spille udenad samtidig med, at de
marcherer.
Man kan altså ikke komme ind i korpset, hvis man aldrig har spillet
et instrument før. Til gengæld kommer stort set hele ens
værnepligtstid til at stå i musikkens tegn, hvis man gør
tjeneste i søværnets tamburkorps.
Målrettede unge
De første kontakter mellem søværnets tamburkorps
og musikalske unge foregår typisk allerede før sessionen.
Tamburkorpset holder en lille optagelsesprøve for interesserede
inden de skal på session. De unge, som består prøven,
er sikre på at komme i korpset, hvis de enten bliver udtrukket
som værnepligtige til sessionen eller trækker frinummer
og derpå melder sig frivilligt. Ifølge korpsets leder,
seniorsergent Anders Rasmussen, har optagelsesprøven hævet
niveauet i korpset: "Efter vi for en tre år siden indførte
den her lille prøve, så går det fremad. Man kan mærke,
at de unge i dag ikke er, som dengang jeg var ung. De er meget mere
målrettede. Der hviler også et større ansvar på
dem, for som forsvaret er skruet sammen i dag, så skal det være
i orden det, som du yder. Man kan bruge mange år på at bygge
et renommè op, men du kan ødelægge det på
et halvt minut".
De værnepligtige i tamburkorpset har en måneds rekrutuddannelse
og omkring tre ugers mobiliseringsuddannelse, men i resten af den ni
måneders værnepligtsperiode er de musikere. I alt består
korpset af 25 mand, hvoraf ni er konstabler på to-årige
kontrakter.
"Skal vi også synge ?"
Ifølge korpsets dirigent og musiklærer Ib Myrner kommer
det bag på mange af de værnepligtige, at de også skal
synge, når korpset optræder: "I starten når de kommer
ind og opdager, at de også skal synge, så bliver de lidt
forlegne. Alle der spiller synger også. Det gælder også
for dem, som i skolen blev dømt til brummere. Det er et spørgsmål
om at finde ud af, hvor de befinder sig i toneleje og så arbejder
vi lidt med det og når folk så først er kommet ud
af busken, så er de et stort indslag i både vores tattoo
og vores koncertmusik. Det glæder mange, når de bryder ud
i sang". Ellers går meget af korpsets øvetimer med at lære
musikprogrammet udenad: "De nye, som kommer ind, har ikke så nemt
ved at lære udenad, så det tager lidt tid før de
vænner sig til det. De gamle, dem som vi har haft i et halvt år,
de lærer altså en march udenad fra dag til dag. De får
en fantastisk evne til at lære udenad. De bliver hørt i
hvert eneste stykke og spiller det, inden de skal optræde med
det". Søværnets Tamburkorps er et brassband, som er besat
med slagtøj og messingblæsere. Et Brassband er meget fleksibelt.
Dels kan det spille alle former for musik og dels kan orkestret stadigvæk
fungere selv om enkelte instrumenter mangler. Det er meget praktisk,
for der er jo ingen garanti for, at der melder sig en tubaspiller til
hver session.
Årets gang
Der er mange faste holdepunkter i søværnets tamburkorps'
kalender. De optræder mest i sommersæsonen, som begynder
omkring 1. maj. Som regel er årets højdepunkt det internationale
tattoo i Åbenrå i midten af juli. Til tattoo marcherer man
i formation, samtidig med man spiller og synger. Korpset afslutter sommersæsonen
med at spille til Forsvarschefens sikkerhedspolitiske kursus (SIKU).
Af og til må korpset også rykke ud med kort varsel. Den
16. januar blev en tromme og et horn sendt til Korsør, hvor de
skulle deltage i en skansevagt i anledning af at den nye forsvarsminister
kom på besøg. Fire gange om året kommer der nye værnepligtige
til korpset, som løbende skal indsluses i orkestret. Den store
rotation i orkestret er dog ikke den største trussel mod tamburkorpset
musikalske standard: "Der hvor det kan gå galt er, hvis vi kommer
ud og spiller under dårlige omstændigheder, fx regnvejr,
hvor piccolofløjten eller saxofonen får vand ind. Det er
ikke, fordi de ikke kan spille deres ting eller ikke har lært
det udenad hjemmefra".
Traditionsbevidst
Ib Myrner, der er ansvarlig for den musikalske linie i orkestret, lægger
vægt på at vedligeholde musiktraditionen i søværnet.
Indtil guldalderen omkring 1850 delte søværnet signaler
med hæren, hvilket blandt andet hang sammen med at krigsskibe
havde landtropper ombord. I nutidens søværn bruges de gamle
signaler i forbindelse med højtstående officerers og prominente
personers besøg. Signalerne er ordnet i et sirligt system, efter
hvilken rang den besøgende har. Først i Guldalderen kan
man tale om en selvstændig sangtradition i søværnet.
I forbindelse med de slesvigske krige blev der lavet en række
stærkt nationalistiske sømandssange, som siden er blevet
tilpasset til orkestermusik. Det kan være nødvendigt at
justere teksterne lidt: "Vi er også nødt til at skifte
nogle af ordene ud, så "tysken" skifter vi ud med et andet tostavelsesord
som "fjenden"". "Holmens faste stok", som har klassikerstatus i Søværnets
Tamburkorps, kommer netop fra den periode. Til specielle lejligheder
komponerer Ib Myrner også nye marcher: "De fleste nye ting er
egentligt på bestilling eller noget, som bliver givet til en bestemt
person, som har været noget særlig ved søværnet
eller noget særligt for tamburkorpset".
Holmens faste Stok
lystelig hinanden prajer,
de har sikkert nok
lugtet tyskens rævestreger.
Og matrosen, som
færdes på de salte vande,
vender næsen om!
han har lugtet li'sådanne.
Dansk gutter blå
kommer hjem fra fjerne lande!
Hurra, store, små,
for Dannebrog vi slå.
Hurra, hurra, hurra!
Derfor rask om bord!
Se fregatten, hvor hun stamper!
Ser I ikke, hvor
"Hekla" med af længsel damper?
Op med sejl og damp,
op med ræer og op med master,
rask af sted til kamp!
I skal vide, at det haster,
I skal vide, at
tysken håner eder, gaster!
Ud med hver fregat,
og send ham laget glat!
Hurra, hurra, hurra !
Efter gammel skik
vil vi sejre eller falde.
For Kong Frederik
vil vi kæmpe een som alle.
Et så dansk og bravt
sømandssind har, på min ære
ingen konge haft
siden Kristian den Fjerde.
Mod den tyske bred
peger flaget - og vi skære
lynende af sted -
og bringer sejer med.
Hurra, hurra, hurra!
swn
Tilbage
|
