Tilbageblik på Jægerkorpset

Efter 38 år og syv måneders tjeneste i Jægerkorpset peger Carl Aage Nørr på Murens fald i 1989, som den mest skelsættende begivenhed i korpsets historie. Siden 1961 havde det været korpsets hovedopgave i en krigssituation at holde øje med Warszawapagtens bevægelser af tropper og atomvåben i Polen og Østtyskland.

Med Tysklands genforening krævede det ikke længere en specialtrænet enhed at trænge ind i Brandenburgs skove. Det var Poul Dahl, der tiltrådte som Jægerkorpsets chef i 1990, som skulle finde en plads til Jægerkorpset i det nye verdensbillede. Hans svar på udfordringen var: Åbenhed

Jægerkorpsets "glasnost"

Nørr fortæller her om Poul Dahls nye stil for Jægerkorpset: "Vi syntes, det var okay, at vi var lukkede, men omvendt så var også nogle, der sagde: 'I er så lukkede, at I risikerer at blive nedlagt. For der er ingen, der ved, hvad I rigtigt står for'. Det er jo en afvejning. Og da får vi så en ny chef (Poul Dahl, red.), som vender det hele på hovedet og siger: 'Hallo, vi skal fortælle omverdenen, hvad vi står for, hvad vi kan, og hvor vores kapabilitet er."

Poul Dahl, som var leder af Jægerkorpset i to omgange, fire måneder i 1989 samt perioden 1990-1993.

Åbenheden var dog ved give bagslag, da Poul Dahl i forbindelse med færgen "Scandinavian Star"s brand i Østersøen i 1991 foreslog, at Jægerkorpset kunne deltage i redningsaktioner: "Vores chef fremførte i pressen, at Jægerkorpset kunne have hjulpet med det, hvis vi havde fået budet, men det man meget vred over i søværnet. Det skulle vi ikke blande os i." På trods af nogle "svipsere" ind i mellem, er Carl Aage Nørr alt i alt tilfreds med Poul Dahls måde at få korpset igennem den omstillingsproces, som afslutningen på Den Kolde Krig medførte. Foruden fjernopklaring skulle korpset også kunne indsættes i fredsbevarende operationer, hvilket krævede, at man trænede nye metoder og indkøbte nyt udstyr.

Fløjhingsten

En af de oprindelige tanker bag dannelsen af Jægerkorpset i 1961 var, at det skulle være et forbillede for hæren - en fløjhingst. Det skulle vise, at hæren var andet end muntre soldaterkammerater.

Inspirationen til korpsets udformning blev hentet hos "Special Air Services" (SAS) i England og "Rangers" i USA, som korpsets første chef, P. K. Larsen, og næstkommanderende, Jørgen Lyng, besøgte. De forkastede den amerikanske model med at nedbryde soldaten psykisk for derpå at genopbygge ham, fordi den var upassende til den danske mentalitet. Derimod hentede de en del ideer fra SAS' arbejdsform. Optagelseskravene for at komme ind i det danske jægerkorps blev lige så strenge, som hos de engelske og amerikanske elitestyrker. Det medførte, at tilgangen til korpset blev mindre end forventet. I 1962 var der kun 28 jægere, hvor man havde håbet på omkring 60. Så de første jægere måtte påtage sig en stor arbejdsbyrde, for der var mange opgaver, der skulle løses i forbindelse med korpsets etablering.

I korpsets første år havde jægerne hele tiden pressen i hælene. I den forbindelse kan Nørr huske en morsom episode fra korpsets første kampsvømmerkursus hos Frømandskorpset. "Daværende chef, Volke, havde set i avisen, at Jægerkorpset havde brillieret i Aalborg Stifttidende og optrådt i vores nye dragter, så han sagde: 'Godt, jeg kan se, at I allerede har øvet jer i at tage de der dragter på, så om et kvarter er i klar nede på oliebroen til at hoppe i vandet'." Jægerne havde imidlertid overset en vigtig detalje ved de nye dragter, nemlig metalringen, som skulle holde dragten og hætten tæt sammen, så der ikke kunne trænge vand ind: "Vi havde godt set, at der var sådan en metalring, men vi kunne ikke se, hvad den skulle bruges til, det måtte være en fejl, så væk med den. Så vi trak bare hætten ned over og dragten op. Det var jo ikke tæt. Så hoppede vi i vandet, og de morede sig jo vældigt over at vi lå og flød rundt derude og blev fyldt op med vand."

Pressens opmærksomhed om Jægerkorpset blev mindre i de følgende år. Der var en kort opblussen i begyndelsen af 1970'erne, da den internationale terrorisme begyndte at vise sit grimme ansigt ved massakren på israelske sportsfolk under olympiaden i München i 1972. Det vakte opsigt, at korpset var med til at uddanne politifolk i terrorbekæmpelse.


Hverveplakat til Jægerkorpset i slutningen af 1960'erne.

Det viste sig efterhånden, at korpsets strategi med at prioritere kvalificerede jægere fremfor at slække på kravene for at få mere mandskab, bar frugt. Under en stor NATO-øvelse i 1982 opsporede jægerne to gange "fjendens" kommandopost, på trods af at store "fjendtlige" styrker ledte efter dem. Jægerkorpsets meldinger fik afgørende betydning for øvelsens forløb, og det høstede anerkendelse fra amerikanske generaler i en tid, hvor Danmark ellers ikke var det mest populære NATO-medlem.

Faldskærmsspring i stedet for ridning

Udover at være forbillede og udføre fjernopklaring i Østtyskland har Nørr kendskab til en tredje grund til Jægerkorpsets etablering. Til en reception i 1995 i anledning af 50 året for Anders Lassens død spurgte Nørr pensionerede general Blixenkrone-Møller, om han kendte baggrunden for oprettelsen af Jægerkorpset. Generalen svarede: "Hvis jeg fortæller Dem det, så vil De grine." Nørr fortsætter: "Det var, fordi hærens officerer havde ridning som obligatorisk fag til op i 1970'erne, men på et tidspunkt i 1960'erne bliver man enige om, at det er for dyrt at have de her heste. Og man måtte finde på noget andet for officererne at lave, der kunne vise deres mod. Derfor havde Blixenkrone foreslået, at man kunne gennemføre faldskærmsuddannelse og oprette en enhed, som kunne tage sig af det."

Nørr er skeptisk med hensyn til denne forklaring. Men det er dog et faktum, at der blev sat en del kræfter ind på at udvikle Jægerkorpset til at kunne uddanne andre i faldskærmsspring. Fra 1970, hvor der blev opstillet et faldskærmstårn på Flyvestation Aalborg, var Jægerkorpset klar til at uddanne hærens officerer i faldskærmsspring. Nørr tog meget aktiv del i dette, eftersom han var leder af faldskærmsafdelingen fra 1968 til 1989.

Faldskærmsaktiviteterne var årsagen til at korpset fik adresse på Flyvestation Aalborg i 1963 efter korte ophold på Svanemøllen og Hvorup kaserner. Det varede mange år, inden flyvestationens personel til fulde accepterede jægerne: "Flyvestationens værksted stod for det med faldskærme til at begynde med, og når vi fx skulle springe om natten, sagde de 'det kan ikke lade sig gøre, for vi er her ikke om aftenen'." Med Poul Dahls lancering af"Jægerkorpsets glasnost" i 1990'erne, blev forholdet til naboerne i flyvevåbnet forbedret. "Det var først efter, at der blev lukket op, de så, hvad vi egentligt kan, og respekterede det. Før var vi bare nogle, som trampede rundt med rygsæk - big feet and no head".

Rent økonomisk har Jægerkorpset været et aktiv for flyvestationen på grund af de mange overnatninger til fx kadetternes faldskærmskurser og patruljekurser for danske og udenlandske soldater.

Så vidt Jægerkorpsets første 40 år. Det bliver spændende, at se om Murens fald stadig står som den vigtigste begivenhed, når korpset runder det skarpe hjørne om ti år.

swn

Tilbage til artikelmenuen