Totalforsvaret genoplivet

Forsvarschef general Hans Jesper Helsø lagde i sit indlæg på Venstres konference i Nymindegab vægt på de konsekvenser, som 11. september har for dansk forsvar. Han understregede, at et velfungerende totalforsvar på ny er blevet relevant på grund af terrortruslen.

Ifølge forsvarschefen er det terrorens ændrede karakter, som gør, at man i Danmark må tage denne trussel alvorligt: "Det sidste nye, der har gjort terrordiskussionen efter 11. september vanskelig, er den ekstremt voldelige dimension, som er styrende for, hvad det er, vi er oppe i mod. Brug af masseødelæggelsesvåben kan ikke udelukkes. Med masseødelæggelsesvåben mener jeg enhver form for A-, B- og C-virksomhed (atomar, biologisk og kemisk, red.). Det vil sige, at ingen kan føle sig sikker mod terrorhandlinger, fordi der ikke er smålig skelen til antallet af ofre eller hvem ofrene er".

Kriseberedskab op af mølposen

Da den ny verdensorden efter 11. september med ét blev en realitet, var forsvarschefen glad for, at man ikke helt havde glemt de ting, som man øvede igen og igen under den kolde krig: "Efter 11. september, er det vigtigt, at der er en struktur på, hvordan man styrer en krise, og at militæret er en del af det apparat. 11. september var en krisesituation for det danske samfund. Man skulle håndtere en situation, som man ikke vidste noget om. Det var ikke kun et spørgsmål om, hvad militær, politi og beredskabskorpset gjorde enkeltvis. Beslutningstagerne skulle have et grundlag at handle ud fra. Derfor blev der bemandet et krisecenter, et sikkerhedsudvalg, en kriseberedskabsgruppe, hvor de nødvendige spillere sidder med. I den kolde krig havde man store kriseberedskabsøvelser, hvor man prøvede systemerne af set i et totalforsvarsperspektiv. Efter Golfkrigen begyndte man at sige: "Gad vide om der stadig er behov for dette?". 11. september viste, at det er nødvendigt at have et beredskab, at det er nødvendigt at kunne håndtere både interne og eksterne kriser. Dansk forsvar skal have sin plads i kriseberedskabet. Der er tre spillere, som er meget vigtige, efteretningstjenesten, forsvarskommandoen og vores hjemmeværn, som er en enorm kapacitet til at overvåge dansk nationalt område".

Totalforsvaret skal pudses af

Forsvarschefen pegede på en række konkrete initiativer, som er nødvendige, hvis samfundet skal være klar til at imødegå et uvarslet terrorangreb. "Hvornår er der fred, hvornår er der krise, og hvornår er der krig ? Hvis 11. september var sket i København, så var vi i krig. Vi ville ikke have haft muligheder for at have en forberedelse, som kunne tage uger, måneder, eller halve år før man gik i krig. Det er helt i overensstemmelse med, hvad der står i forsvarskommisionen af 1988, at direkte angreb på Danmark ikke er sandsynligt indenfor en horisont af ti år. Bagefter står der: International terrorisme kan komme med væsentligt kortere varsel. Det, som vi troede, var passè, nemlig totalforsvaret, mon ikke vi skulle se på det igen. I "arbejdsgruppe vedrørende forsvarets kapacitet", så vi på det i forsvarsregi, og konkluderede, at truslen mod Danmark fortsat er lav. Vi skal være rede til at opfange en sådan situation og det skal ses i en totalforsvarssammenhæng. Ud over udbygning af specialoperationsstyrkernes kapacitet skal vi se på en udbygning af ammunitionsrydning og ABC-tjeneste set i lyset af masseødelæggelsesvåbens fremtidige placering i trusselsbilledet. Disse ting skal genoplives som dele af et totalforsvarsregime og som en del af samfundets samlede ressourcer, hvis terroren en dag rammer Danmark. Kommunikationen mellem politi og forsvar skal forbedres. Hvem kan tale sammen med hvem? Vi er nede i standardiseringer, som man glemte at sætte fokus på, da den evige fred kom frem efter golfkrigen, og den kom jo ikke".

For lidt sundhedspersonel

Det var i det hele taget betegnende for forsvarschefens indlæg, at han så forsvarets muligheder for at imødegå fremtidens udfordringer i et samfundsperspektiv og ikke kun et snævert forsvarsperspektiv. I den forbindelse kom forsvarschefen ind på, at det var sundhedspersonalets antal, som satte grænser for, hvor mange soldater Danmark kunne sende af sted på internationale operationer: "Hvor danske soldater er udsendt i et vist omfang, så skal der være danske læger og sundhedspersonel med. Det er interessant, at det faktisk er antallet af læger, som kommer til at begrænse, hvor vi kan være henne. Det er et samfundsproblem, som forsvaret forsøger at løse".

swn

Tilbage til artikelmenuen