Tyk olie truer

Søværnets miljøskibe har fået nye skimmere til at bjærge den type tyktflydende olie, som lækkede fra Baltic Carrier 29. marts 2001. I det hele taget er der sat en række initiativer i gang for at forbedre beredskabet mod olieforurening, der på nogle punkter var utilstrækkeligt i foråret 2001.

De nye skimmere - olieopsamlere - på søværnets miljøskibe får i øjeblikket deres ilddåb på Gunnar Seidenfaden ved Frankrigs kyst. Ifølge Orlogskaptajn Peter S. Poulsen, chef for søværnets havmiljøsektion i SOK, er de nye skimmere gode til at opsamle den tyktflydende olietype, som lækker fra Prestige. Den samme olietype blev et ubehageligt bekendtskab for søværnets gamle skimmere, som måtte melde pas, da Baltic Carrier kolliderede med fragtskibet "Tern" og en del af skibets olie løb ud i Grønsund.

Dansk produkt

Peter S. Poulsen forklarer, hvordan skimmeren virker: "Vi har købt en bælte skimmer. Olien bliver kørt op på bæltet og ned i vores pumpe, der via slanger bliver optaget i skibets tanke". Selv om det er på en trist baggrund, er oliekatastrofen ved de franske og spanske atlanterhavskyster en kærkommen lejlighed for søværnet til få afprøvet det nye udstyr. Det er det danske firma Roclean Desmi, som har leveret skimmerne og de arbejder nu tæt sammen med søværnet, om at få finjusteret det nye udstyr på baggrund af erfaringerne fra Prestige udslippet. Gunnar Seidenfaden og Gunnar Thorson er blevet udstyret med de nye skimmere. Skimmerne kan bruges mod alle typer af olieforuning.

Den samme depotkapacitet

Under bekæmpelsen af forureningen fra Baltic Carrier var det vanskeligt at finde tilstrækkeligt med depoter, hvor olien, som blev opsamlet til søs eller til lands, kunne deponeres. Depotkapaciteten er, ifølge chefen for havmiljøsektionen, ikke blevet udvidet siden Baltic Carrier udslippet. "Det er beredskabsstyrelsen, som i samarbejde med søværnet, skal deponere olie fra olieudslip. Vi er ikke kommet videre i deponeringsproblematikken. Vi kan altid hyre et tomt tankskib og deponere det, hvis vi har behov for det. Problemet er, at kommunekemi i Nyborg kun kan destruere et vist kvantum olie om dagen". Søværnet har tre oliepramme med plads til 1000 tons forurenet affald.

SEATRACK under udvikling

Under et olieudslip er det meget vigtigt at kunne forudsige, hvor oliepølen driver hen, så man kan beskytte truede kystrækninger med flydespærringer. Til det formål har søværnet oliedriftprogrammet SEATRACK. Ved Grønsund katastrofen viste det sig desværre at olietypen fra Primorsk ikke fandtes i programmet. Ifølge Peter S. Poulsen er SEATRACK endnu ikke blevet opdateret med informationer om den tyktflydende olie, men der arbejdes intenst på at få dette problem løst: "Man kan ikke bare lægge en ny olietype ind fra den ene dag til en anden, der skal mange beregninger til. Vi har en hel gruppe af specialister i HELCOM (Østersølandenes samarbejde omkring olieforurening, red.), som arbejder med at få analyseret olietypen fra Primorsk".

Truslen fra Primorsk

Den nye olieudskibningshavn ved Primorsk vil være med til at øge risikoen for olieudslip i danske farvande: "Når Primorsk er fuldt oppe at køre påregner vi, at der hver tredje dag vil passere et tankfartøj på 100.000 tons gennem de danske farvande. Jo flere olieskibe, som kommer igennem de danske farvande, jo større er risikoen for olieudslip. I øjeblikket har vi nedsat en arbejdsgruppe, som kigger på om beredskabet er godt nok, og om det er placeret de rigtige steder". Faktorer, som er med til at mindske risikoen, er den stadige forbedring af skibenes navigationsudstyr og den øgede udbredelse af dobbeltbundede skrog. Tager man det med i betragtning, er risikoen for udslip ikke større end tidligere, vurderer orlogskaptajnen.

Udslip i isfyldt farvand

Meteorologerne har flere gange truet med en isvinter i år. Et olieudslip i et isfyldt farvand er et meget ubehageligt scenario: "Der er ingen, som har erfaringer med olie i isfyldt farvand, ikke engang Canada. Vi var til et seminar i Finland omkring olie i is og ingen vidste, hvordan det skulle bekæmpes. Hvis vi får en olieforurening i is, er der, som jeg ser det, kun en ting at gøre, nemlig at samle isen op med grabbe. Man kan ikke bruge en olieskimmer til det". Grabbe er miljøskibenes gravkolignende redskaber. Selv om beredskabet kan risikere at komme til at stå for uforudsigelige udfordringer, mener orlogskaptajn Peter S. Poulsen, at man i dag står bedre rustet overfor olieforureningsulykker end da Baltic Carrier sprang læk 29. marts 2001.

swn

Tilbage til artikelmenuen

 

Grønsund katastrofen

Efter en kollision med et fragtskib i sejlranden øst for Falster om natten den 29. marts 2001 lækkede olietankeren Baltic Carrier 2350 tons tung brændstofolie. Søværnets Operative Kommando ledede indsatsen mod olieforureningen til søs og i kystnære områder, mens de ramte kommuner stod for saneringen af forurenede strande og beskyttelse af havne. Olietypen, som lækkede fra tankeren, minder om tyktflydende asfalt, og voldt store problemer for bekæmpelsen af udslippet. Det materiel, som søværnet havde til rådighed kunne ikke suge olien op fra havet, og der var mangel på steder, hvor det forurenede materiale fra strandene kunne deponeres.

På trods af problemerne blev bekæmpelsen af olieudslippet en succes. De involverede myndigheder improviserede sig frem til alternative løsninger til deponering af forurenet jord og opsamling af olien og vores nabolande, Sverige og Tyskland, stillede specialudstyr til rådighed. I slutningen af 2002 udarbejdede Storstrøms amt en rapport over de miljømæssige konsekvenser af ulykken. Grønsundområdet er kommet sig hurtigere over ulykken end tilsvarende olieforurenede områder andre steder i Europa. Det er kun på de steder, hvor olieforureningen var allerværst, at miljøet stadig er påvirket af forhøjet olieforekomst.

Kilde: Bekæmpelse af olieforureningen efter Baltic Carrier, Beredskabsstyrelsen.