Tyk olie truer
Søværnets miljøskibe har fået nye skimmere
til at bjærge den type tyktflydende olie, som lækkede fra
Baltic Carrier 29. marts 2001. I det hele taget er der sat en række
initiativer i gang for at forbedre beredskabet mod olieforurening, der
på nogle punkter var utilstrækkeligt i foråret 2001.
De nye skimmere - olieopsamlere - på søværnets miljøskibe
får i øjeblikket deres ilddåb på Gunnar Seidenfaden
ved Frankrigs kyst. Ifølge Orlogskaptajn Peter S. Poulsen, chef
for søværnets havmiljøsektion i SOK, er de nye skimmere
gode til at opsamle den tyktflydende olietype, som lækker fra
Prestige. Den samme olietype blev et ubehageligt bekendtskab for søværnets
gamle skimmere, som måtte melde pas, da Baltic Carrier kolliderede
med fragtskibet "Tern" og en del af skibets olie løb ud i Grønsund.
Dansk produkt
Peter S. Poulsen forklarer, hvordan skimmeren virker: "Vi har købt
en bælte skimmer. Olien bliver kørt op på bæltet
og ned i vores pumpe, der via slanger bliver optaget i skibets tanke".
Selv om det er på en trist baggrund, er oliekatastrofen ved de
franske og spanske atlanterhavskyster en kærkommen lejlighed for
søværnet til få afprøvet det nye udstyr. Det
er det danske firma Roclean Desmi, som har leveret skimmerne og de arbejder
nu tæt sammen med søværnet, om at få finjusteret
det nye udstyr på baggrund af erfaringerne fra Prestige udslippet.
Gunnar Seidenfaden og Gunnar Thorson er blevet udstyret med de nye skimmere.
Skimmerne kan bruges mod alle typer af olieforuning.
Den samme depotkapacitet
Under bekæmpelsen af forureningen fra Baltic Carrier var det
vanskeligt at finde tilstrækkeligt med depoter, hvor olien, som
blev opsamlet til søs eller til lands, kunne deponeres. Depotkapaciteten
er, ifølge chefen for havmiljøsektionen, ikke blevet udvidet
siden Baltic Carrier udslippet. "Det er beredskabsstyrelsen, som i samarbejde
med søværnet, skal deponere olie fra olieudslip. Vi er
ikke kommet videre i deponeringsproblematikken. Vi kan altid hyre et
tomt tankskib og deponere det, hvis vi har behov for det. Problemet
er, at kommunekemi i Nyborg kun kan destruere et vist kvantum olie om
dagen". Søværnet har tre oliepramme med plads til 1000
tons forurenet affald.
SEATRACK under udvikling
Under et olieudslip er det meget vigtigt at kunne forudsige, hvor oliepølen
driver hen, så man kan beskytte truede kystrækninger med
flydespærringer. Til det formål har søværnet
oliedriftprogrammet SEATRACK. Ved Grønsund katastrofen viste
det sig desværre at olietypen fra Primorsk ikke fandtes i programmet.
Ifølge Peter S. Poulsen er SEATRACK endnu ikke blevet opdateret
med informationer om den tyktflydende olie, men der arbejdes intenst
på at få dette problem løst: "Man kan ikke bare lægge
en ny olietype ind fra den ene dag til en anden, der skal mange beregninger
til. Vi har en hel gruppe af specialister i HELCOM (Østersølandenes
samarbejde omkring olieforurening, red.), som arbejder med at få
analyseret olietypen fra Primorsk".
Truslen fra Primorsk
Den nye olieudskibningshavn ved Primorsk vil være med til at
øge risikoen for olieudslip i danske farvande: "Når Primorsk
er fuldt oppe at køre påregner vi, at der hver tredje dag
vil passere et tankfartøj på 100.000 tons gennem de danske
farvande. Jo flere olieskibe, som kommer igennem de danske farvande,
jo større er risikoen for olieudslip. I øjeblikket har
vi nedsat en arbejdsgruppe, som kigger på om beredskabet er godt
nok, og om det er placeret de rigtige steder". Faktorer, som er med
til at mindske risikoen, er den stadige forbedring af skibenes navigationsudstyr
og den øgede udbredelse af dobbeltbundede skrog. Tager man det
med i betragtning, er risikoen for udslip ikke større end tidligere,
vurderer orlogskaptajnen.
Udslip i isfyldt farvand
Meteorologerne har flere gange truet med en isvinter i år. Et
olieudslip i et isfyldt farvand er et meget ubehageligt scenario: "Der
er ingen, som har erfaringer med olie i isfyldt farvand, ikke engang
Canada. Vi var til et seminar i Finland omkring olie i is og ingen vidste,
hvordan det skulle bekæmpes. Hvis vi får en olieforurening
i is, er der, som jeg ser det, kun en ting at gøre, nemlig at
samle isen op med grabbe. Man kan ikke bruge en olieskimmer til det".
Grabbe er miljøskibenes gravkolignende redskaber. Selv om beredskabet
kan risikere at komme til at stå for uforudsigelige udfordringer,
mener orlogskaptajn Peter S. Poulsen, at man i dag står bedre
rustet overfor olieforureningsulykker end da Baltic Carrier sprang læk
29. marts 2001.
swn
Tilbage til artikelmenuen
Grønsund katastrofen
Efter en kollision med et fragtskib i sejlranden øst for Falster
om natten den 29. marts 2001 lækkede olietankeren Baltic Carrier
2350 tons tung brændstofolie. Søværnets Operative
Kommando ledede indsatsen mod olieforureningen til søs og i kystnære
områder, mens de ramte kommuner stod for saneringen af forurenede
strande og beskyttelse af havne. Olietypen, som lækkede fra tankeren,
minder om tyktflydende asfalt, og voldt store problemer for bekæmpelsen
af udslippet. Det materiel, som søværnet havde til rådighed
kunne ikke suge olien op fra havet, og der var mangel på steder,
hvor det forurenede materiale fra strandene kunne deponeres.
På trods af problemerne blev bekæmpelsen af olieudslippet
en succes. De involverede myndigheder improviserede sig frem til alternative
løsninger til deponering af forurenet jord og opsamling af olien
og vores nabolande, Sverige og Tyskland, stillede specialudstyr til
rådighed. I slutningen af 2002 udarbejdede Storstrøms amt
en rapport over de miljømæssige konsekvenser af ulykken.
Grønsundområdet er kommet sig hurtigere over ulykken end
tilsvarende olieforurenede områder andre steder i Europa. Det
er kun på de steder, hvor olieforureningen var allerværst,
at miljøet stadig er påvirket af forhøjet olieforekomst.
Kilde: Bekæmpelse af olieforureningen efter Baltic Carrier, Beredskabsstyrelsen.
|
|