I udkanten af al ting

"Ukraine" betyder "i udkanten af al ting". Det er måske derfor landet har haft vanskeligt ved at samarbejde med de fjerne vestlige lande, selv om der har været god vilje fra begge sider. I de senere år har Ukraine i højere grad orienteret sig i mod dets store nabo - Rusland.

Efter at have hørt forsvarsattachè i Kiev oberstløjtnant, Claus Mathiesens foredrag om Ukraine i Krigsvidenskabeligt Selskab, får man det indtryk, at det et sympatisk land, som samtidigt er lidt tungt at danse med. Med NATO-øjne er landet sympatisk pga. dets holdning til NATO-udvidelse, som går ud på at "et lands sikkerhedspolitik må være dets egen sag". Så ukrainerne vil altså ikke blande sig i hvilke lande, som bliver optaget i NATO. Samtidig virker Ukraine sikkerhedspolitisk uproblematisk. Landets historie er præget af skiftende fremmedherredømme, som ikke giver belæg for "stormagtsfantasier". I sine 10 år som selvstændig nation har landet ført en neutralitetspolitik. Det blev kraftigt understreget, da Ukraine frivilligt gik med til i samarbejde med amerikanerne om at eliminere sig selv som atomvåbenmagt. Hele kernevåbenarsenalet blev destrueret. I den forbindelse modtog landet også en del økonomisk støtte. Under Clinton-administrationen var det ifølge Claus Mathiesen den tredjestørste modtager af bistand fra USA. Amerikanerne har dog samtidig kritiseret den ukrainske ledelse for ikke at tage demokrati og bekæmpelse af korruption alvorligt nok.

Det fattige forsvar

At alt ikke er rosenrødt i Ukraine blev understreget 4. oktober, hvor et ukrainsk "hovsamissil" skød et russisk fly ned over Sortehavet og det ellers oversete land pludselig kom i verdenspressens søgelys. Ulykken fortæller, ifølge Claus Mathiesen, alt om Ukraines forsvars sørgelige forfatning: "Man kan jo sige at det, som vi har set med nedskydningen af det fly, udover alt det tragiske, der er i det, så er det i virkeligheden et vidnesbyrd om et system, der er så småt kørende med ressourcer, at man ikke er i stand til at holde styr på sine missiler."

Ifølge Claus Mathiesen er det ukrainske forsvar hæmmet af både ressourceknaphed og ressourceuforudsigelighed. Forsvarsbudgettet år 2000 var på beskedne fire milliarder kroner, som skulle underholde en styrke på 400.000 mand. Til sammenligning var Danmarks forsvarsudgifter i år 2000 ifølge NATO-nyt på 19,3 milliarder kroner.

Var man da så bare sikker på, at få de fire milliarder kroner, men her kommer uforudsigeligheden ind: "Ydermere skal det siges, at op i mod en fjerdedel af de fire milliarder skulle de væbnede styrker selv indtjene ved frasalg af arealer, frasalg af våben, som er i beholdningen".

Samarbejdet med NATO

Ukraine havde lige fra det blev selvstændigt for ti år siden følere ude til NATO: "NATO og Ukraine har også udviklet relationer, som må siges at have betydning for Ukraine. Ukraine lagde hårdt ud med allerede i 90'erne at interessere sig for PfP-programmet altså "Partnership for Peace". I 1994 blev Ukraine officielt PfP-land og har været det lige siden. Da så NATO i 1997 lavede en aftale med Rusland om strategisk partnerskab, så stod ukrainerne ude i kulissen og så lidt fornærmede ud. Hvorfor havde NATO lavet noget med de genstridige russere, når ukrainerne selv bød sig til. NATO indgik så et "Distinctive partnership" med Ukraine, som man så har forsøgt, at få så meget som muligt ud af siden." I de første år var samarbejdet famlende, men i år 2000 har ukrainerne fremlagt en plan for reformeringen af deres forsvar , som NATO-repræsentanter er i færd med at evaluere. I NATO har man peget på nogle elementære mangler i ukrainernes plan: "For det første havde ukrainerne ikke kunnet tale sig frem til, hvad truslen mod Ukraine er". Derfor er det uklart, hvilke opgaver det ukrainske forsvar skal kunne løse. Der er heller ikke et bud på, hvordan reformerne skal finansieres.

Ukrainerne har været skuffede over den medfart, som deres reformprogram, har fået. Den ukrainske forsvarsminister har udtalt at programmet "bestemt ikke var lavet for at høste bifald i Vesten." Som udtalelsen antyder, er der ikke den store vilje til reformer, hverken politisk eller militært. Politisk vil det være meget upopulært at bruge flere af landets begrænsede midler på forsvaret. Militæret føler, at reformer saver den gren over de selv sidder på, da det vil være ensbetydende med nedskæring i personel og der er ikke mange militærfolk, som har lyst til at forsøge sig på det job-fattige civile arbejdsmarked.

Danmark bidrager først og fremmest til NATO-indsatsen i Ukraine gennem det bilaterale Øst-samarbejde med det ukrainske militær på fire hovedområder: Fredsstøttende operationer, militært miljø, budget og finansmanagement samt personel- og værnepligtsforhold. Det danske bidrag er tilstræbt som en "hjælp til selvhjælp", at give ukrainerne metoder til at få deres begrænsede midler til at række længst muligt.

Tilnærmelse til Rusland

De blandede erfaringer med samarbejdet med vestlige lande og organisationer har fået ukrainerne til på det seneste at vende sig mod russerne, som de er mere på bølgelængde med. Samhandelen mellem de to lande er blevet øget. Ukrainske produkter har bedre muligheder for at blive afsat på det russiske marked end i vesten og det har pustet lidt liv i den betrængte ukrainske økonomi. Samtidig er det kun Rusland, som effektivt kan forsyne Ukraine med tilstrækkelig energi. Ukrainerne er også med i det såkaldte GUUAM-samarbejde mellem Georgien, Uzbekistan, Azerbajdjan og Moldova. 11. september reagerede Ukraine forsigtigt med at tilslutte sig koalitionen mod terrorisme og gav amerikanerne lov til at overflyve ukrainsk luftrum med humanitær bistand til Afghanistan. Senere sagde præsident Kuchma, at Ukraine ville gå mere aktivt ind i koalitionen, hvis Uzbekistan blev angrebet. Det antyder, at GUUAM-samarbejdet kan komme til at omfatte sikkerhedspolitik på et tidspunkt.

Claus Mathiesen betegner det som fornuftigt, at Ukraine har styrket kontakten med sine nærmeste naboer fremfor kun at se mod vest. Til gengæld er han en varm fortaler for et fortsat samarbejde med NATO omkring udviklingen af de ukrainske væbnede styrker. Med et troværdigt forsvar kan Ukraine bedre optræde selvstændigt. Et svagt Ukraine kan risikere at blive domineret af Rusland. Efter 11. september er der blæst mildere vinde mellem Rusland og NATO, men der er ingen, som ved, om det har ændret på russernes syn på NATO-udvidelse. I omgangen med ukrainerne har Mathiesen to råd - at tænke langsigtet og at få lavet nogle forpligtende aftaler mellem landet og NATO og EU, så det ikke bare "for lov at sejle i sin egen sø" og måske bliver fristet til at modarbejde vestlige interesser.

Klaus Mathiesen har først for nylig fået permanent adresse i Kiev. Siden 1999 har han passet jobbet som militærattachè i Kiev fra Warszawa.

Tilbage til artikelmenuen

swn