Min fjendes fjende er min ven

Kriminalassistent Leif Schiønemann, der har været UN Guard i irakisk Kurdistan i 1994-95 og i 1997-98, vurderer, at en fjernelse af Saddam Hussien vil udløse en voldsom magtkamp i regionen. Som UN Guard oplevede han stridighederne mellem de to kurdiske fraktioner KDP og PUK.

I 1992 kom irakisk Kurdistan under FN-beskyttelse. Det internationale samfund greb ind for at forhindre en flygtningekatastrofe, fordi to millioner kurdere var på flugt af frygt for Saddam Hussiens repressalier mod Kurdistan, som havde gjort oprør i 1991. Et korps på 500 "UN Guards" - FN-vagter - blev sendt til Irakisk Kurdistan, for at sikre at området ikke igen kom under irakisk kontrol og for at eskortere nødhjælpsarbejdere rundt.

De to fraktioner

De to kurdisk-irakiske partier, der i dag deler området, udspringer begge af moderpartiet KDP - Kurdistans demokratiske parti, som blev stiftet i 1946: "Tilbage i 60'erne var der kun et parti. Det var KDP. Det er et stammeparti med faste gamle traditioner. Ledelsen er gået i arv. Lederen hedder i dag Barzani og har overtaget posten efter sin far. Det er en konservativ fraktion. I 1963-64 var der en udbrydergruppe, der dannede PUK, Patriotic Union of Kurdistan'. Det var et mere politisk parti, hvor lederposten gik på valg. De to partier gik godt i spænd i flere år", men netop som Leif Sciønemann blev forfremmet til sector commander i december 1994, gik det galt.

Valg udløste borgerkrig

Irakisk Kurdistan er delt op i tre FN-sektorer: Dahuk, Erbil og Sulaymaniyya. I december 1994 blev Leif Schiønemann, som havde kørt eskorte i Sulaymaniyya-sektoren, kaldt til hovedkvarteret i Erbil af FN-missionens chef Poul Dahl (tidligere chef for Jægerkorpset, red.). Her accepterede Leif Schiønemann stillingen som sector commander i Erbil-sektoren: "Jeg begyndte som sector commander den 17. december 1994 den samme dag, som borgerkrigen startede i vores område. I december 1994, hvor man skulle have et valg ragede de to partier uklar. I bund og grund var det en kamp om magt. Vi var lige i brændpunktet. Sulaymaniyya, som ligger i den østlige del af iraktisk Kurdistan, var under PUK, og den yderste vestlige del ved grænserne til Syrien og Tyrkiet var KDP-domineret. Det var meget intenst i en måned med mortérangreb henover vores hustage, fordi der lå en stor PUK militær kaserne 500 meter fra, hvor vi boede i en forstad til Erbil".

Field security assessment

FN-vagternes opgave blev ændret fra eskortekørsel af nødhjælp til "field security assesment". Det vil sige, at de skulle overvåge kamphandlingerne og beslutte, hvor der kunne køres nødhjælp: "Da krigen rasede gjorde de to fraktioner, som det passede dem. Det var ikke vores opgave at sige stop. Vi prøvede at få dem til at indse, at hvis der var et område, hvor der var krig, så kunne vi ikke komme ud med fødevarer, og det ville gå udover lokalbefolkningen. Det var de ligeglade med. Det var mere vigtig for dem at bekæmpe hinanden".

KDP får overtaget

I intermezzo'et mellem Leif Sciønemanns to missioner led PUK nederlag til KDP: "I den periode, hvor jeg ikke var dernede i 1996-97, var der et voldsomt slag, hvor KDP angreb PUK. KDP fik hjælp af irakiske styrker. KDP-lederen Barzani havde lavet en aftale med Saddam Husseins folk. De kører efter det gamle arabiske ordsprog 'min fjendes fjende er min ven'. Sådan skifter det hele tiden. Hvis de kan se en fordel ved det, er de pludselig bedste venner, så længe det holder. PUK blev drevet mod øst helt ind i Iran. Det var en uholdbar situation og KDP trak sig tilbage, men beholdt kontrollen over Erbil, hvilket var noget nyt. Nu havde de kontrollen i to sektorer, Erbil og Dahug, mens PUK fik Sulaymaniyya-sektoren tilbage."

Tyrkisk indblanding

I Schiønemanns anden periode som UN Guard i irakisk Kurdistan fortsatte borgerkrigen mellem KDP og PUK: "Der var hele tiden kampe, og vi forsøgte at mægle. I 1998 lykkedes at få en våbenhvile sat i værk og den har varet ved lige siden. Så begyndte PKK (det kurdiske arbejderparti) fra Tyrkiet også at blande sig. På et tidspunkt var der fredsforhandlinger mellem de irakiske fraktioner. Det var PKK ikke interesseret i, så de angreb PUK. Vi så flere luftangreb mod PKK-styrkerne fra tyrkiske fly, det var ret voldsomt. Vi havde rygtesvis hørt, at Irak og Tyrkiet havde en aftale om, at Tyrkiet måtte overflyve med 15 km i irakisk område, men her var der tale om 100 km."

Kurdistans fremtidsperspektiver

I dag er Kurdistan stadig delt mellem PUK og KDP, og der er en regulær grænse med 10 km ingenmandsland med bevæbnede vagter på hver side. De to partier sidder på alle borgmesterposterne i hver deres del af irakisk Kurdistan. Leif Sciønemann tror ikke på en kurdisk stat: "Inderst inde ønsker de irakiske kurdere en kurdisk stat, og derfor var det også paradoksalt for os at se, at de ikke kunne enes indbyrdes. Så er det jo nærmest umuligt at få en fælles stat. Jeg tror heller ikke verdenssamfundet er interesseret i at få en magtposition deroppe. Ifølge rygter er der mange mineraler og masser af vand i området, og det er jo vigtigt at have magten over." Mange irakiske kurdere har skruet deres forventninger ned til et håb om selvstyre eller autonomi, hvis Saddam Hussien bliver fjernet.

Irak

Som sector commander havde Leif Schiønemann også en del med de irakiske myndigheder at gøre. Sådan vurderer han situationen, hvis Saddam Hussien forsvinder: "Set fra mit synspunkt har man gjort en stor fejl med FN-embargoen, for det har medført, at hele overklassen og mellemklassen har solgt, hvad de havde, og har forladt landet. Nu er der et kæmpe hul fra Hussein til den lavere mellemklasse og dem, som er endnu lavere, og de magter slet ikke at gøre noget. Det vil være det bedste, at irakerne selv fjerner ham, for ellers bliver han en martyr. Under alle omstændigheder kan gamle stridigheder blusse op, hvis han bliver fjernet fra magten. Iranerne var jo fx ikke særligt tilfredse med afslutningen af den iransk-irakiske krig i 1980-88 og bærer stadigvæk nag til irakerne. Hvis han bliver fjernet og Irak bliver svækket, så ved man ikke, hvad der sker. Andre fraktioner kan ligeledes se deres snit til at få mere magt". På trods af de kaotiske forhold i irakisk og kurdisk indenrigspolitik fortæller Leif Sciønemann afsluttende, at han er tilfreds med sin egen og FN's indsats i irakisk Kurdistan. Det er lykkedes at forhindre store kurdiske flygtningestrømme, og forholdene i området blev mærkbart forbedret fra hans første til hans andet ophold i landet.

swn

Tilbage til artikelmenuen